En højskole for hillbillies
Myles Horton var navnet på den amerikaner der oprettede sin helt egen version af den danske højskole: Highlander Folk School. Hans kongstanke var – ikke helt i overensstemmelse med Grundtvig og Kold – at man lærer gennem hvad man gør. Handling i stedet for tale. Han huserede i Tennessee i en periode, hvor segregation stadigt var hverdagen i Sydstaterne.
Skønt fællesspisning for sorte og hvide var ulovligt, inviterede Myles Horton til et seminar der skulle begynde med fællesspisning. Hotellets tjenere nægtede først at servere for det blandede publikum, men købte dog argumenterne om, at maden ellers ville gå til spilde, og at de ingen løn ville få for deres arbejdestid. Eksperimentet lykkedes, men Horton blev truet med bortvisning fra det universitet han frekventerede.
Senere sender den presbyterianske kirke Horton til byen Ozone, for at han der skal holde bibelskole i sommerferien. Det er i 1927, og depressionen er godt i gang. De miner folk har levet af er udtømte, og Ozone er præget af arbejdsløshed og fattigdom. Myles Horton fandt, at bibelkundskab for børnene ikke var det vigtigste for Ozones indbyggere og arrangerede i stedet møder, hvor de voksne kunne komme og tale om fremtiden. Horton havde ikke svar på folks mange spørgsmål, men det havde de ofte selv i deres samtaler. Det var efter Ozone, at Myles Horton besluttede sig for at arbejde med folkeoplysning. Siden blev Horton aktivist og kæmpede for at ændre lovgivning og magtstrukturer i samfundet.
Horton besøger senere Danmark for at lære om folkehøjskoler. Blandt andet lærer han dansk på Borups Højskole i København, og han fascineres af Grundtvigs ide om en skole for livet. Med tilbage til USA bragte han ideer om fællessang, ingen statslig indblanding, eksamensfrihed og andre elementer, som man kender fra Grundtvig og Kold. Grundtvig lavede højskole for karle og piger, og Horton lavede det for sorte og hvide fra Appalachia-bjergene.
I 1932 begyndte han at indsamle midler til sin skole. KFUM donerede som de første 100 $. Horton og hans samarbejdspartnere indledte med at holde møder med lokalbefolkningen, hvad der resulterede i kurser om børneopdragelse, geografi og økonomi. Behovet for undervisning i økonomi opstod i forbindelse med en strejke.
På skolens initiativ laver de lokale på et tidspunkt et kooperativ og gør den fælles jord klar til kartofler, men da læggekartoflerne ankommer, bliver de spist med det samme af en sulten befolkning.
Højskolen havde en vanskelig start. Der var få elever, dårlig økonomi, og lærerne fik ikke løn de første måneder. I begyndelsen fokuseres der på samarbejde med fagforeninger og uddannelse i demokrati, men efterhånden finder Horton, at det er tid at beskæftige sig med de sortes rettigheder. Blandt andet skal de lære at læse, så de kan bestå kundskabstesten der var lavet for at forhindre sorte i at stemme. Det bliver en kamp mod både myndigheder og dele af lokalbefolkningen. Grundtvig og Kold må have haft det lettere med deres kamp for skolen.
I bogen er der også beretninger om, hvordan indvandrede danskere i Buenos Aires arbejder for at indføre nogle af Grundtvigs skoletanker, og der er flere andre forsøg på at indføre dansk skoletænkning. Det er udmærket læsning, og der er betagende mange pionerer på området. Formidlingen er hurtig og resumerende, og der er bagerst en litteraturliste, hvis man vil gå mere i dybden.
Grundtvigs skoletanker i USA, Argentina og Chile
Lilian Zøllner
312 sider
Nornesalen og Kroghs Forlag A/S
Udgivet: 1997
Birte Gam-Jensen
