Kold og Grundtvig anerkendte hinanden til sidst
Dengang og Nu
En afhandling om den grundtvig-koldske grundskolepædagogik
Anmeldt af Ole Pedersen, cand.pæd. og forfatter
Cand. theol. Ulrik Overgaards ph.d. afhandling hedder “Dengang og nu” og bærer undertitlen “Den grundtvig-koldske grundskolepædagogik – historisk, systematisk og empirisk belyst.” Selve afhandlingen er bygget op i overensstemmelse med undertitlen, og hensigten er netop at undersøge, om det grundtvig-koldske pædagogiske tankegods fra midten af 1800-tallet fortsat er bæredygtigt. Adskillige elementer af tankegodset har været udsat for kritik i de senere år, hvilket også har skabt usikkerhed inden for friskolernes egne rækker om, hvorvidt skolernes pædagogik kunne betragtes som tidssvarende. Der har endvidere gennem årene været en standende diskussion om, hvorvidt henholdsvis Grundtvig og Kolds tanker lod sig forene.
Tidligt i afhandlingen fastslår Overgaard imidlertid, ”(…) at der trods ulighederne mellem den grundtvigske grundskolepædagogik og den koldske med rette kan tales om én konsistent og sammenhængende grundtvig-koldsk grundskolepædagogik” (s.11). Og Overgaard føjer senere til: ”Endelig skal det som det måske vægtigste argument i forsvaret for en overvejende vægt på lighederne frem for forskellene fremhæves, at både Kold og Grundtvig til sidst anerkendte hinanden som loyale medarbejdere på en fælles sag.” (s.97)
Overgaard mener, at for at der kan tales om en grundtvig-koldsk grundskolepædagogik må syv hovedtemaer være medtænkt og præge undervisningen. Hovedtemaerne er 1) Menneske- og tilværelsessyn, 2) Religionens rolle i skolen, 3) Historisk-poetisk vidskab, 4) Dannelse og livsoplysning, 5) Frihed og frisind, 6) Forholdet mellem individ og fællesskab og 7) Det levende ord.
Forfatteren gennemgår grundigt og omfattende de enkelte hovedtemaers betydning i den grundvig-koldske retorik, og det er på den baggrund, han stiller spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsens omfang må karakteriseres som særdeles omfattende og indbefatter både skoleledere, lærere og forældre på 65 friskoler.
Endvidere tages der hensyn til variabler som skolers alder og størrelse samt beliggenhed i henholdsvis land- og byzoner.
Undersøgelsen forekommer valid, og der er ingen grund til på det foreliggende grundlag at betvivle Ulrik Overgaards konklusion: ”Det er bemærkelsesværdigt, at der på trods af de senere års meget kritiske debat både inden for og uden for friskolernes rækker omkring de grundtvig-koldske skoletanker stadig er en stor majoritet blandt Dansk Friskoleforenings medlemmer, der definerer sig som grundtvig-koldske (…) mindst ni ud af ti blandt både lederne og lærerne anser de grundtvig-koldske skoletanker for at være spændende og relevante i en nutidig friskolesammenhæng. ” (s.315).
Men der er stadigvæk knaster i den grundtvig-koldske retorik, begreber, som de involverede nok er fortrolige med, men som de alligevel har vanskeligt ved at håndtere eller sprogliggøre. Det gælder f.eks. det historisk-poetiske: ”De anvender meget sjældent begrebet, og direkte adspurgt har både ledere, lærere og forældre svært ved præcist at forklare og beskrive det historisk-poetiske.” (s.238). Noget tilsvarende gælder begreberne frisind og det levende ord, som nok er det bedst kendte ord fra det grundtvig-koldske begrebsunivers. ”Informanternes brug af begrebet er dog ikke af den grund konsistent.” (309).
Både ledere, lærere og forældre er stort set enige om vægtningen af Ulrik Overgaards syv hovedtemaer i den grundtvig-koldske grundskolepædagogik. Men naturligvis er der også uenighed i konkrete spørgsmål. Eksempelvis giver en lærer udtryk for, at der aldrig må forekomme fagligt stof, som ikke engagerer eleven, og som uden yderligere begrundelse bare skal læres. En anden lærer udtrykker det modsatte: ”(…) det er okay at sige til børnene, at det stof, der nu skal arbejdes med, er kedeligt, men nødvendigt.
Sådan er det bare.” (s.252)
Det fremgår af friskoleloven, at friskolen skal stå mål med folkeskolen. Tre fjerdedele af lederne og lærerne på de undersøgte friskoler finder det vigtigt at opfylde dette krav. Det er så helt velgørende og frigørende, at omkring en tredjedel af forældrene ikke lægger vægt på dette krav. ”Det skal ses i lyset af, at hele 68% af alle forældrene angiver, at deres valg af friskolen har helt eller delvist at gøre med utilfredshed med folkeskolen, som de derfor ikke ser det som formålsfremmende at sammenligne friskolen med.”
Ulrik Overgaard har begået en særdeles vægtig afhandling om de fri skolers grundskolepædagogik. Afhandlingens synspunkter og konklusioner virker overbevisende og veldokumenteret. Afhandlingen er et særdeles godt baggrundsmateriale for en studiekreds i den grundtvig-koldske grundskolepædagogik.
Den formelle baggrund for stipendiet
Videns- og studiecenter for Fri Skole slog i 2003 i samarbejde med Forskerskolen RIK, Center for Grundtvigstudier (begge Århus universitet), Dansk Friskoleforening, Den Frie Lærerskole i Ollerup og en række organisationer og institutioner med tilknytning til den grundtvigske bevægelse et Ph.d.-stipendium op. Stipendiet er en del af forskningsprojektet Folkelige bevægelser og den grundtvigske kulturarv i Norden ved årtusindskiftet ved Århus Universitet, der er bygget op omkring udarbejdelsen af 4 antologier og 4 ph.d.-afhandlinger, hvoraf det pågældende stipendium er det første.
Stipendiets tema er en historisk og aktuel belysning af den grundtvig-koldske skoletradition i dens sammenhæng med folkelige miljøer og organisationer og kirkelige sammenhænge, og undersøgelsen indbefatter studier i det materiale, der befinder sig på Videns- og Studiecenterets arkiv og bibliotek.
Cand. theol. Ulrik Overgaard tiltrådte pr. 15. dec. 2003 det pågældende stipendium. Han vil yde bistand til bibliotekets arbejde ved at virke som faglig konsulent for de forsknings- og studiemiljøer, der opstår omkring centeret, og han vil tillige som lærer være tilknyttet Den Frie Lærerskoles Diplomuddannelse i den grundtvig-koldske pædagogik.
Projektets anledning: Grundtvig i krise
I løbet af det 19. årh. tilførte N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og Christen M. Kold (1816-1870) den den danske grundskoletradition et ganske enestående særpræg. Gennem tankerne om det levende ord, om vekselvirkningen mellem lærer og elev, som altid måtte være levende munter og interesseret, og ikke mindst om det historisk-poetiske og den universal-historiske vidskab lagde Grundtvig fundamentet til, at Kold kunne formulere den fortællepædagogik, og som har været så kendetegnende for de grundtvig-koldske friskoler lige siden. Dette enestående særpræg, hvor barnet blev set som et helt menneske, der skulle respekteres som et selvstændigt og unikt individ, rakte videre end blot til den grundtvig-koldske horisont og må i dag betragtes som et vigtigt fundament for den danske folkeskoles værdigrundlag. Ja, selv i en international sammenhæng er der både i Europa og i den 3. verden i dag stor interesse for de grundtvig-koldske skoletanker.
Det har imidlertid været hævdet, at de grundtvig-koldske skoletanker efterhånden er så indarbejdede i den danske skoletradition, at Grundtvigs oplysningsprojekt må betragtes som fuldført. Som en følge deraf hævdes det, at begreber som livsoplysning, livslang læring, frisind og myndiggørelse af individet i dag er selvfølgelige og uinteressante, mens temaer som det forpligtende fællesskab og den nationale identitet ligefremt menes at være forældede og derfor uinteressante i løsningen af de åbne spørgsmål omkring det postmoderne menneskes problemer med individualisering, eksistentiel fremmedgørelse og isolation.
Det er imidlertid Ulrik Overgaards tese, at at den grundtvig-koldske grundskoletanke og det bagvedliggende menneskesyn om, at mennesket må være sig selv – men ikke sig selv nok, også vil være en nyttig ledesnor i et fremtidigt postmodernistisk samfund. De er således hverken forældede eller selvfølgelige. Kritikken betyder imidlertid på den ene side, at det er nødvendigt at nytænke det grundtvig-koldske menneskesyn, fællesskabs-tænkningen, pædagogikken osv., så de bliver mere nutidige. På den anden side må der samtidigt holdes fast i de centrale værdier i den grundtvig-koldske pædagogik, således at også de nutidige sociologiske og pædagogiske tanker om individualisering, globalisering og eksistenspædagogik reformuleres, når de bliver set igennem den grundtvig-koldske optik. Der skal altså med et grundtvigsk udtryk ske en vekselvirkning !
Projektets titel
Den Grundtvig-koldske grundskolepædagogik i dens relation til kristen livsforståelse – en undersøgelse af de grundtvig-koldske skoletanker og deres relevans i en nutidig postmoderne pædagogisk-sociologisk sammenhæng.
Selve projektet
Det pågældende Ph.d.-projekts kerne er således en undersøgelse af, om – og i givet fald hvordan – de grundtvig-koldske skoletanker er relevante i en nutidig postmodernistisk pædagogisk–sociologisk sammenhæng. Denne undersøgelse inddeles i 3 hoveddele.
For det første må der foretages en grundig historisk analyse af de grundtvig-koldske skoletanker, der gør rede for, hvordan disse tanker opstod, hvilke bestanddele de bestod af, og hvordan de er blevet brugt i praksis. Analysen må således både indeholde en historisk undersøgelse af Grundtvigs tanker, af Kolds fortolkninger af disse og en diskussion af omverdenens reception af disse tanker.
På dette historiske grundlag må der dernæst anlægges en systematisk indfaldsvinkel, således at afhandlingens kerne bliver en systematisk-komparativ analyse af de grundtvig-koldske skoletanker og deres relation til den pædagogiske og sociologiske kontekst, som de i dag fortolkes ind i. På det pædagogiske område må analysen både beskæftige sig med pædagogiske tænkere (bl.a. P. Ricoeur) og med pædagogiske hovedlinjer i de europæiske skoletraditioner. Endeligt må nyere temaer som f.eks. narrativ pædagogik og livslang læring inddrages, da de er yderst sammenlignelige med den grundtvig-koldske fortællepædagogik, vekselvirkningsbegrebet og tanken om den mosaisk-kristelige grund-anskuelse af menneskelivet.
På det sociologiske område må den kristne ontologi og antropologi og ikke mindst det syn på mennesket og dets relationer til medmennesket og omverdenen, som Grundtvig og Kold stod for, sammenlignes med moderne sociologiske teorier. I denne sammenligning er det konstruktivt at inddrage forskellige tolkninger af diskursbegrebet (f.eks. H.-G. Gadamer, J. Habermas og M. Foucault), A. Giddens kritik af moderniteten og U. Becks dertil knyttede teorier om “det refleksive moderne risikosamfund”. Endeligt kan også F. Tönnies´ tanker om det forpligtende fællesskab – som er meget relevante i en sammenligning med Grundtvig og Kold – tilføje projekter klargørende aspekter.
Endeligt er undersøgelsens tredje hoveddel en både kvalitativ og kvantitativ empirisk analyse af forholdene omkring den grundtvig-koldske skoletradition og dens sammenhæng med folkelige miljøer som f.eks. højskole og andelsbevægelse og grundtvigske valgmenigheder. Denne undersøgelse må gennemføres for at klarlægge, om de i den systematiske analyse opnåede resultater også reflekteres i den konkrete virkelighed, og for at sikre, at det fremtidige arbejde med de grundtvig-koldske skoletanker ikke blot rettes ind efter de teoretiske konklusioner men tillige tilføres en pragmatisk dimension, der kan højne det samlede projekts relevans i en konkret grundtvigsk kontekst
