Branderup Friskole, elev Christina i en halv 4. klasse
Dagbog
Mandag d. 27. april 2020
Hej jeg hedder Christina jeg går i 4. klasse.
Vi sidder ikke i en hestesko mere. Nu sidder vi to meter fra hinanden. Vi må ikke arbejde sammen.
Vi går tur næsten hver dag. Det er irriterende, at der er corona virus i verden. Fordi man er delt op i to grupper, vi er syv i den ene og otte i den anden. Man må heller ikke sidde sammen i bussen. Jeg må kun være sammen med dem, jeg er i gruppe med, men vi skal stadig holde afstand. Det er hårdt at have to meters afstand, man glemmer det hele tiden.
Vi er heldige, at vi har undervisning indenfor, det går meget fint med undervisning. Jeg savner mine venner, dem der er ovre på det andet hold.
Jeg er tryg, jeg er ikke bange for corona. Det jeg savner, det er alt.
Tirsdag d. 28. april 2020
I dag har vi øvet en sang, den hedder Lyse nætter. Vi har også haft matematik udenfor, vi har haft nogen poster, vi skulle regne, vi var sammen i par, men vi måtte for tæt på hinanden. Vi sang også ude i skolegåden sammen med hele skolen. Men vi var ikke henne ved søen, som vi plejer.
Onsdag d. 29. april 2020
I dag har vi set en film, den hedder Vilde vidunderlige Danmark. Den handler om dyr. Til spisepausen spiste vi is, den smagte godt. Vi var også henne ved søen, der kastede vi en bold over en å, på vej hjem øvede vi ordklasser. Vi var også udenfor og lavede opgaver, hvor vi skulle tage billeder og vise dem til vores lærer. Nu laver vi videre på dagbogen. Det var det for i dag.
Torsdag d. 30. april 2020
I dag har vi læst frilæsning. Så efter har vi arbejdet med clio. Vi har haft spisepause. Efter spisepause så så vi en film. Den hedder Jeg er William. Det var min dag for i dag.
Fredag d. 1. maj
I dag har vi hygget, det startede med, at vi skulle se ultranyt. Så lavede vi tricks med en bordtennisbold, Anna hun ramte for første fosø. Vi havde også pause. Efter pause havde vi matematik. Så havde vi en gåtur. Nu skal vi lege en leg med terninger. Det var det, min uge handlede om.