Grønbjerg Friskole, breve fra 3. klasse
Kære Lis og Birte i Friskolearkivet.
Da jeg var derhjemme savnede jeg skolen og mine venner.
Det bedste ved at komme i skole igen er, at man kunne se sine venner og være lidt ved hinanden.
Det er mærkeligt, at vi skulle holde 2 meters afstand, og at vi skulle vaske hænder næsten hele tiden.
Med venlig hilsen
Gustav Emil Storgaard Nilson, 3. Klasse, Grønbjerg Friskole.
Kære Lis og Birte i Friskolearkivet.
Da jeg var derhjemme var det svært at lave lektier, fordi jeg ikke kunne få hjælp af en lærer.
Det allerbedste var at se mine venner, da jeg kom i skole igen.
Det er svært at holde 2 meters afstand, og at man ikke må kramme.
Med venlig hilsen
Ida Kokholm, 3.klasse, Grønbjerg Friskole
Kære Lis og Birte i Friskolearkivet
Da jeg var derhjemme, savnede jeg at være i skolen, fordi det er sjovt.
Det bedste ved at komme i skole igen er at se min lærer og mine klassekammerater.
Jeg synes, at det er træls, at jeg skal stå i skolegården og vente på at komme ind.
Med venlig hilsen
Isabella Marie Christensen, 3. klasse, Grønbjerg Friskole
Kære Lis og Birte i Friskolearkivet.
Da jeg var derhjemme savnede jeg mine venner.
Det er svært, at man ikke må kramme sine venner i skolen, og at man skal stå ved en kegle i skolegården og vente end til, at man blev kaldt ind. Og det er svært at vaske hænder hver dag, når vi kommer i skole.
Det bedste ved at komme i skole igen er, at være sammen med mine venner og lege igen.
Med venlig hilsen
Simon Garner Andersen, 3. klasse, Grønbjerg Friskole.
Kære Lis og Birte i Friskolearkivet
Da jeg var derhjemme savnede jeg alle mine venner.
Det bedste ved at komme i skole igen er, at man kan se nogle af sine venner
Jeg synes, at det er svært, at man må ikke kramme og gi hånd, og at man ikke må gå tæt på hinanden.
Med venlig hilsen
Jannik Sanggaard, 3. klasse, Grønbjerg Friskole.
Kære Lis og Birte i Friskolearkivet.
Da jeg var derhjemme, savnede jeg rigtig meget mine klassekammerater og min lærer.
Da jeg kom i skole var det dejligt men også lidt mærkeligt, fordi vi skulle stå ved en kegle i skolegården og vente til vores lærer kom og kaldte på os, og så skulle vi gå med hende og tage tøj af, og så skulle vi gå op til vores egen håndvask og vaske hænder, når vi kommer hver dag.
Jeg syndes, det er lidt svært at overholde, at vi ikke må kramme og give hånd, og at vi ikke må være alle sammen fra vores klasse sammen på en gang.
Med venlig hilsen
Josephine Riisom, 3. klasse, Grønbjerg Friskole.
Kære Lis og Birte i Friskolearkivet.
Da jeg var derhjemme, savnede jeg min klasse og mine venner.
Jeg har gået og savnede mine venner, fordi at man ikke må lege med nogen, og man skal bare gå og kede sig.
Det bedste ved at komme i skole er at se mine venner igen og være ude og nyde det gode vejr sammen.
Jeg synes, at det er svært at holde afstand.
Med venlig hilsen
Rico Mølgaard, 3. klasse, Grønbjerg Friskole.
Kære Lis og Birte i Friskolearkivet.
Da jeg var derhjemme, savnede jeg mine venner.
Det allerbedste ved at komme i skole igen er, at se mine venner.
Jeg synes, det er svært at overholde, at man kun må se halvdelen af sine venner og at man må ikke gi hånd.
Med venlig hilsen
Simon Eriksen, 3. klasse, Grønbjerg Friskole.
Kære Lis og Birte i Friskolearkivet
Da jeg var der hjemme savnede jeg lærerne og vennerne og nogen at lege med.
Det bedste ved at komme i skole igen er, at der er nogen at snakke med, og at endelig kunne komme ud at lege med mine venner, og at vi skal cykle.
Jeg synes, det er svært at skulle stille sig i skolegården og vente på at komme ind, og jeg synes også, det er svært holde afstand ved håndvasken, og jeg synes det er svært at holde afstand i det hele taget.
Med venlig hilsen
Konrad Sofus Schaksen Kjær, 3. klasse, Grønbjerg friskole.
Kære Lis og Birte i Friskolearkivet.
Da jeg var derhjemme, savnede jeg min lærer og alle mine venner
og mine klassekammerater.
Det bedste ved at komme i skole igen er at lege med nogen.
Jeg synes, det er svært at følge reglen om at holde sig væk fra nogen og at vaske hænder hele tiden, og det er kedeligt at vente.
Med venlig hilsen
Tristan Kristensen, 3.klasse, Grønbjerg Friskole.