Hedegaard Friskole, Karoline Skriver, 8. klasse
Svar til Folkeskole Arkivet
Min reaktion til at vi ikke måtte komme i skole i 14 dage var, at det ville nok være lidt sjovt at prøve. Jeg synes, at det at blive undervist digitalt er meget anderledes, men også beroligende på en måde. Det er beroligende på den måde, at man ikke behøver at være social på samme måde, som når man er i skole. Når vi har fået opgaver for, synes jeg, vi har fået fint med opgaver for, når man skulle fylde alle vores timer ud. Når man sidder alene og arbejder, kan man tage den tid, man vil, og hvis man vil bruge 30 minutter mere på sin opgave kan man det ,fordi man ikke har tid på det, man skal lave. Vi snakkede ikke så tit med vores lærere, men når vi gjorde, så snakkede vi over Google Meet.
Hvis jeg går i stå med en opgave og ikke kan få hjælp af lærer eller en kammerat, så venter jeg på at mine forældre kommer hjem fra arbejde, og så hjælper de mig. Da vi var i karantæne, savnede jeg mest at have en rutine. Det med at man ved, at man skal op og i skole, og at man har sine fritidsinteresser, så man ikke bruger alt sin ekstra tid på at ligge derhjemme og lave ingenting. Min hverdag var forskellig fra dag til dag. Jeg vågnede ved en10 tiden, og så gik jeg i gang med mine opgaver, når jeg enten var motiveret eller tænkte, at jeg ville lave det. Hvis jeg havde gruppearbejde, så gik jeg i gang, når det startede, ellers så var det lidt her og der, jeg løste mine opgaver. Når jeg havde tid til det, var jeg sammen med mine kammerater. Vi gik enten en tur eller sad hjemme hos en af os.
Det sværeste ved at være isoleret har været, ikke at have en daglig rutine. Men udover det så har jeg nydt ikke at være forpligtet til at se andre mennesker, 5 dage om ugen. En positiv oplevelse frakarantæne er, at jeg har været mere sammen med min familie.
Karoline Skriver, Hedegaard friskole.