Forælder til elev i 4. klasse
1. Hvad var jeres umiddelbare reaktion, da I blev informeret om sygdommens alvor, der resulterede i lukninger af daginstitutioner og skoler?
Min reaktion var at gå i praktik, at det var det eneste rigtige, og at det her skulle vi bare få til at fungere, ingen tvivl om det.
2. Hvordan reagerede jeres barn/børn på nedlukningen?
Han var pænt glad for, at han ikke skulle i skole. Ingen panik fra hans side.
3. Hvordan har du/I planlagt hjemmeundervisningen sammen med jeres barn/børn, og hvilke udfordringer har det medført?
Jeg havde lavet et piktogram-skema, hvor jeg hver weekend sad med alle lektier for ugen og fordelte dem ud på alle dage, så jeg var sikker på , at alt blev lavet, med overskuelighed over opgaverne. Jeg må indrømme, at jeg havde håbet på mere fra skolens side. Det var en bunke lektier i alle fag og værsågod at undervise dit barn! Det kan jeg ikke bare sådan uden videre. Det krævede meget google og skriveri til lærerne om, hvad human den opgave nu gik ud på, og ikke den mest positive kommunikation mellem mig og min søn. Vi startede hver dag kl 11, da det var der, det var til at komme på de forskellige fora. Men jeg ville ønske, der havde været små undervisnings-videoer fra lærerne eller direkte online undervisning.
4. Hvad er din/jeres vurdering af de opgaver, børnene har fået fra de enkelte lærere? Herunder tilpas, for mange, spændende, udeskole-ideer, åbne- eller lukkede opgaver m.m.?
Jeg må indrømme, at det ikke var super kreativt. Det var matematik fessor, bøger, clio og Gyldendal så havde jeg selv tilført dagligt, at der skulle ultranyt og idræt, gåture og plantekendskab.
5. Hvordan har du/I oplevet, pludselig at stå med det største ansvar for undervisningen af barnet/børnene?
Jeg var ikke bekymret for, at han missede noget, for han er godt med, men jeg syntes, vi var overladt meget til os selv, og jeg er stress-ramt, og det er hårdt at stå for at selv at skulle lære det hele først og dernæst lære fra sig.
6. På hvilke måder har lærerne kommunikeret med dig/jer og barnet/børnene i familien?
-via “ Viggo”
7. Hvilke glæder og udfordringer har du/I oplevet ved at være sammen med barnet/børnene 24 – 07?
-glæder, mange, jeg fik set mere til min søn, følelsen af vi klarer den her sammen som familie, og dejlige gåture,
-udfordringer at jeg ikke laver matematik, som han har lært det, og der kom konflikter, og at få ham væk fra computeren. Vi så ikke andre mennesker i 30 dage(min søn har astma), så han blev sur, aggressiv og “ teenage” agtig. Det var/er dybt bekymrende.
8. Hvad har været det sværeste for jeres barn/børn i isolationsperioden? Herunder ”samvær” med vennerne, ikke at kunne deltage i fritidsaktiviteter, at skulle være i skole næsten ”alene” uden de sædvanlige fællesskaber?
Isolationen, og ikke at kunne gå til fodbold. Det, at jeg har været lidt mere hyss end hans venner, der gerne måtte mødes for deres forældre. Det var svært. (det ER svært)
9. Hvilke tanker gør du/I dig om den langsomme genåbning af skolen, er du/I trygge ved genåbningen?
Jeg er tryg, dog måtte jeg lige kontakte lægen p.g.a. astma, og at min søn har meget svært ved lugten af håndsprit.
Vi bruger vådservietter, når de andre spritter.
Mvh Majbrit