Refsvindinge Friskole, elev Christoffer, 8. klasse
Første uge hjemme fra skolen
Dag 1. Hey blog, jeg må være ærlig, at jeg allerede savner mine venner, nu tænker du sikkert hvorfor? Jo ser du, der er kommet denne her coronavirus, som ikke er farlig for de fleste, men da den kun skader nogle med svækket immunforsvar. Så jeg har ikke noget at frygte, men nu tænker man jo, men hvis du ikke kan tage skade sååå. Tja ser du, nu bliver det mærkeligt, jeg kan bære virussen videre til dem, der ikke kan tåle det, så vi ses snart igen blog.
Dag 2. Hey blog, jeg har nu siddet i 4 timer og lavet lektier puha, det må jeg nok sige, jeg synes nu, det er lidt nemmere i skolen. Ved ikke rigtigt hvorfor, måske nok fordi der er flere hjælpemidler, måske – nå men blog, jeg bliver sku nok nødt til at sige, vi ses snart igen blog.
Dag 3. Hey blog, beklager den korte afslutning i går, må nok indrømme jeg var rimelig smadret, nå men nok om hvor smadret jeg var – angående denne virus, står det nu klart for mig, hvor vigtigt det faktisk er, at man passer på, da du jo kan smitte nogle, der er i din familie måske? Som ikke kunne tåle det. Det er bare en af de af farlige ting, og det er heller ikke sikkert, du kan mærke, hvis du har det – nå men nok om corona blog jeg vil endnu en gang sige – vi ses blog.
Dag 4. Hey blog, jeg må nok sige, at jeg på en måde nyder at skulle være hjemme og lave lektier, da jeg kan sove længe og være sent oppe. Men det er nogle at de ting, jeg må sige, jeg nok kommer til at savne, når jeg skal i skole igen, men noget som jeg nok savner mest er mine nære venner. Man kan jo kun snakke med dem over tlf. Eller et andet prg, men det er jo ikke det samme som at stå over for personen – ja nu tror jeg, jeg vil runde af for i dag som altid – vi ses blog.
Dag 5. Hey blog, i dette øjeblik sidder jeg og næsten gisper, efter at lave noget for, ja det kan godt være jeg har en slags ferie, men så fedt er det altså heller ikke. Da man jo ikke kan arbejde så meget, som man plejer med det, tænker jeg jo ikke kun på mig selv. Hvad med andre voksne, der kommer til at være arbejdsløse, og måske ikke havde så meget i forvejen, dette gør mig helt trist at tænke på? Og det er jo yderlige også svært på grund af, at regeringen skal hjælpe alle, ja og hvad så med regeringen, de har jo ikke uendelige penge heller? Skal nok hellere i seng, jeg må være lidt trist og sige, i ikke kommer til at høre fra mig det næste stykke tid, men som sagt – vi ses måske blog?
