Sæby Hallenslev Friskole, elev Birk Ruggård, 8. klasse
Coronatid
Birk Bjarkov Ruggård
Slagelse
Vestsjælland
Her for tiden gennemgår jeg nok det mest mærkelige kapitel i mit liv. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet noget lignende, og jeg er sikker på, at der kommer til at gå lang, lang tid, før der sker noget så vanvittigt igen.
Det her det er nok en af de vildeste historier, jeg kommer til at fortælle. Det mest vilde er nok, at det er en sand en af slagsen. Det er sket en gang ikke bare i Danmark, men over hele verden. Det er historien om en krise, der kom til at vare længere, end nogen havde regnet med, og den rammer os alle.
Jeg kan tydeligt huske dagen, hvor det hele startede. Det var en helt almindelig onsdag aften, klokken var halv ni, og jeg sad foran computeren og snakkede med gutterne. Pludseligt fik jeg at vide af min mor, at jeg skulle komme ind i stuen. Statsministeren, Mette Frederiksen, holdt pressemøde, så jeg kunne regne ud, at der skulle siges noget vigtigt. Det eneste, vi vidste, var, at mødet skulle handle om den nye coronavirus, så folk over hele landet var samlet i stuerne, spændte på, hvad der skulle ske.
Statsministeren handlede uden tøven og lukkede hele Danmark ned. Hun gjorde også opmærksom på nogle nye regler. De blev remset op på skærmen, man skulle kende situationen, være forsigtig, holde afstand, passe på hinanden og vise hensyn, det var bare nogle af dem.
Men den allervigtigste, men også allerværste, regel var, at man skulle blive hjemme i 14 dage, eller hvad der senere viste sig at være uvis tid. Der var simpelthen idømt karantæne til hele folket. Det betød, for mig og min søster, ingen skole den næste dag og for min mor intet arbejde. Heller ingen fodbold eller aftaler med vennerne. Alting var ændret på et splitsekund, en ny og meget mærkelig periode var begyndt.
Men du tænker nok, hvordan kom der lige pludselig den her virus, og hvordan kunne den lukke Danmark og resten af verden? Det vil jeg fortælle dig her i min historie, hvor du forhåbentligt bliver lidt klogere.
Coronavirussen var en virus, som opstod i Kina i december år 2019. Man er ikke helt sikker på hvordan, men den mest opbakkede teori er, at det var ved kontakt med vilde dyr, virussen smittede det første menneske.
Overalt i Kina findes der kæmpe store markeder, hvor der bliver solgt alt muligt forskelligt. En af de ting, der bliver solgt, er dyr og kød. Men de dyr, som bliver langet over disken, er nogle lidt anderledes dyr, end dem vi køber her i Danmark. Det kunne f.eks. være en hund, flagermus, elefant, abe, fugleedderkop, insekt, græshoppe, bille eller noget helt andet. Det lyder måske mærkeligt, men alle de her ting er noget, som man kan finde på at spise i Kina. Det er nok ikke den smarteste ide at sætte tænderne i en flagermus fra et eller andet marked, når du ikke har en anelse om, hvor dyret kommer fra. Men det er meget almindeligt at gøre i Kina, og det er nok det, der desværre startede virussen.
I starten var der nogle mennesker, der blev syge i byen Wuhan, som ligger i Kina. De fik almindelig medicin, som faktisk slet ikke hjalp, da det på daværende tidspunkt var en ukendt virus, de var smittet med. Det havde lægerne dog ikke en anelse om. Det blev hurtigt værre, og flere og flere mennesker blev indlagt med hvad, der lignede den samme sygdom. Få patienter blev rigtig, rigtig syge, så de faktisk var i livsfare, det var især ældre eller i forvejen svage mennesker. Et par kinesere endte faktisk med at dø, hvilket betød at virussen allerede havde fundet sine første ofre.
Lægerne var overraskede og vidste ikke, hvad de skulle gøre, men man lod som om, alt var i orden for ikke at skræmme befolkningen. Men for hver dag der gik i den kinesiske millionby, blev situationen værre og værre. Til sidst måtte man informere myndighederne om den ukendte virus og begynde at ændre adfærd, så mindst muligt mennesker blev smittet. Men sygdommen blev desværre hurtigt spredt ud over de kinesiske grænser, videre til hele verden. Der gik ikke mange måneder, inden den første dansker var testet positiv.
Det er den 27. februar, 2 måneder efter corona virussen opstod i Kina. Det er lige kommet frem i nyhederne, at den første dansker er smittet med virussen. Danmark ser helt normalt ud, vi går alle sammen på arbejde og i skole. Man har godt hørt om virussen, men det er ikke noget, man er bange for – i hvert fald ikke i min omgangskreds. Dagene går, og jeg glemmer alt om det der corona noget. Det skulle nok gå over, der var i hvert fald ingen grund til panik og hysteri.
I skolen snakkede jeg lidt med vennerne om, hvordan det måske kunne være, at skolen lukkede pga. corona. Men det kom jo aldrig til at ske, eller gjorde det? Der var én person, der var smittet, ikke 1000. Der skulle mange flere til, før det overhovedet blev overvejet at lukke skolerne. Som tiden skred frem, kom flere og flere danskere hjem ude fra verden, nogle af dem var testet positive for corona. Der gik ikke mange uger, før de første 100 var smittet.
En dag til fodboldtræning hørte jeg, at den første dansker var død af corona. Der tænkte jeg, at situationen alligevel var blevet lidt mere alvorlig, men jeg var ikke bange. Men mens jeg den dag, lå i min seng og prøvede at falde i søvn, tænkte jeg alligevel, hvad nu hvis…..
Virussen ramte ikke kun mennesket, den sendte også en chokbølge hen over verdensøkonomien. Næsten alle butikker måtte lukke ned, men de var stadig tvunget til at betale huslejen, selvom de ingen penge tjente. Det var hård kost, som ikke alle kunne holde til, for når du ingen penge tjener, og pengepungen samtidig bliver drænet, så er der desværre nogen, der er nødt til at sige stop. Det betyder store konsekvenser for mange mennesker, blandt andet medarbejderne, som bliver fyret og mister deres arbejde.
Imens alt det corona noget har stået på, og vi alle sammen har været derhjemme, har jeg prøvet at få min dag til at hænge nogenlunde sammen.
I starten havde jeg det, som om det var en tidlig sommerferie. Jeg spiste slik og drak sodavand, selvom det var hverdag. Computeren den blev der spillet på, det var for det meste til sent om aftenen. Det betød, at jeg stod sent op den næste dag og lavede lektier henad eftermiddagen/aftenen i stedet for om morgenen.
Det blev jeg træt af til sidst, derfor besluttede jeg mig for at sætte et vækkeur til klokken 7:30 og stå tidligt op. Lige da jeg vågnede den næste morgen, følte jeg mig helt træt. Jeg havde faktisk lyst til at sove videre. Men der gik ikke mange minutter, før, jeg følte mig levende og klar. Så begyndte jeg at lave dagens lektier, samtidig med jeg spiste morgenmad.
Det var en god måde at starte dagen af på. Senere på dagen bevægede jeg mig lidt, cykeltur eller løbetur det var lidt forskelligt. Nogle dage blev det til begge dele. Det har jeg godt kunne mærke på min form og mit helbred. Jeg føler mig mere frisk og sund, det er godt nok dejligt!
Tid og overskud er en af de positive ting, isolationen har bragt mig. Tid til alting lige fra sport og lektier til kagebagning og oprydning (når man altså lige fik taget sig sammen til at stå tidligt op). Jeg fortsatte min rutine med at stå tidligt op, og nogle dage havde jeg endda energi nok til en morgenløbetur. Dagene gik hurtigere, og jeg har aldrig følt mig så frisk før.
Hvordan en af mine dage gik, kan du læse nu.
I dag er det mandag den 4. maj 2020, solen skinner. I dag har jeg cyklet 15 km. fra min mor, hjem til min far. Både min mor og min far, har startet på arbejdet igen. Men mig og min søster er stadig derhjemme med alt skolearbejdet.
Det er meget hyggeligt at få lidt mere tid med sin søster, hvor man kan lave nogle sjove ting sammen, som man måske ikke normalt ville gøre. Vi har da også allerede bagt kage, været på køreture, på stranden og ude at købe ind sammen. Det har været hyggeligt. Men hvis jeg skulle komme på en irriterende ting, er det, når min søster sidder i stuen og har undervisning, og man kan høre læreren snakke og eleverne stille spørgsmål. Det lyder måske ikke så slemt, men tro mig, man bliver træt af det i længden.
Min mor havde også sit første hjemmeundervisningsmodul her forleden, det var heller ikke det fedeste. Jeg havde heldigvis travlt med at bage kage, så jeg havde tankerne et andet sted. Men havde det ikke været for det, var jeg nok gået fra forstanden.
Sådan noget er bare irriterende at høre på, når man er derhjemme og prøver at slappe af.
I dag har jeg har også været ude at handle i Bilka. Det føles lidt mærkeligt at være i supermarkederne nogle gange, men det er nu også meget rart på en måde. Det er nærmest som en lille udflugt, hvor man kan få lidt luft.
En ny fjernundervisningsuge er også begyndt. Dem har jeg haft en del af allerede. Det har foregået på den måde, at lærerne har sendt noget ud på nettet, som vi så har skullet lave og sende til dem. Der har været to store matematikopgaver, en masse forskellig grammatik på forskellige sprog og nogle skriveopgaver.
En af skriveopgaverne er jeg i gang med lige nu. Jeg har fået til opgave at fortælle om, hvordan verden ser ud her i øjeblikket, i forhold til coronavirus.
Dagen begynder at nå sin ende, jeg håber, jeg kan nå at blive færdig med lektierne. Så kan jeg nemlig lige nå at spille lidt og se noget serie, inden jeg skal i seng. I morgen vil jeg glæde mig til at stå op og forhåbentligt løbe mig en tur.
Selvom jeg føler mig ok tilpas med hele den her verdenssituation og med den måde, skolen foregår på, håber jeg, at, jeg har taget hul på den aller- allersidste fjernundervisningsuge.
Jeg kan mærke, at jeg i løbet af alt den her isolationstid langsomt har bygget en sult op. En sult, efter at komme tilbage til hverdagen og vennerne og fodbolden og skolen og alt det andet.
For imens man føler, at man har intet, og ens almindelige hverdag er blevet taget fra en, der lærer man at sætte kæmpe stor pris på det, man havde før alt det her.
Jeg savner virkelig skolen, selvom det lyder mærkeligt, men det gør jeg altså. Det føles helt forkert, kun at lave ens ting derhjemme på sit værelse. Jeg vil ud af det her og tilbage til hverdagen, til det gamle.
Men der går nok heller ikke lang tid, forhåbentlig kun en uge. Så kan jeg igen stå op 6:15 og gøre mig klar til skole – den rigtige skole, hvor man er sammen med vennerne. Apropos vennerne, dem har jeg savnet gevaldigt meget. Derfor har vi snakket meget sammen over computeren og lavet lektier imens. Det har faktisk været en super hyggelig måde, at være sammen virtuelt på. Det er også en god måde at spørge om hjælp til noget, hvis man måske ikke helt forstår en opgave fra lektierne.
