Sæby Hallenslev Friskole, elev Ida Elenora Drejer, 6. klasse
Corona hverdagen
Ida Eleonora Drejer, 13år, Solbjerg, Sjælland.
Lige siden vi blev sendt hjem fra skole, er alt blevet meget anderledes.
Men jeg forstår godt, hvorfor vi blev sendt hjem. Og jeg havde på fornemmelsen, lige siden Corona kom til Danmark, at vi sikkert ville blive sendt hjem i en uge eller noget. Men jeg havde ikke troet, at det skulle blive til så lang tid. Alt er på en eller anden måde blevet vendt op og ned. Skolen er jo lukket ned, så ingen skole. Nu får vi hjemmeundervisning. Jeg syntes, det er okay at havde hjemmeundervisning.
Jeg ville selvfølgelig hellere i skole, men det kan jo ikke være anderledes.
Vi starter normalt med at begynde på lektierne klokken 10.00, så er alle lektierne nemlig lagt op til os. Heldigvis har jeg min bror, så vi kan hjælpe hinanden med lektierne. Min mor og min far er blevet sendt hjem fra arbejde, så de arbejder hjemme fra. Det er dejligt, at de også er hjemme til at hjælpe med lektierne, og hygge når vi er færdige. Alt er blevet meget anderledes.
Jeg ser ikke mine venner, mit fodboldhold eller mine bedsteforældre.
Men jeg har stadig kontakt med nogle af vennerne. Vi ringer eller skriver sammen en gang imellem. Alle vores ferier vi skulle havde været på, har vi aflyst.
Fodboldtræningen er også blevet aflyst. Så jeg har fået et kæmpe træningsprogram, med øvelser der kan laves hjemme fra. Jeg får normalt tiden til at gå med lektier og fodboldtræning. Jeg savner meget mine bedsteforældre. Det er mærkeligt ikke at kunne se dem, for vi plejer at ses tit. Det er også mærkeligt ikke at kunne se mine venner. Hygge og være sammen som vi plejede.
Hvis der skulle være noget, der var lidt godt ved det her Corona, er det, at jeg er meget mere sammen med min familie.
Når jeg ikke laver lektier eller spiller fodbold, er jeg sammen med min familie.
Min bror og jeg spiller fodbold i haven, imens mor og far kigger på.
Det værste er, at man ikke kan se nogen, og at man ikke ved, hvornår det stopper.
Og når mor eller far har handlet ind, bliver alt sprittet af. Det er lidt uhyggeligt.
Jeg tror, at det her Corona kan lære alle noget. Hvor meget man egentlig sætter pris på at komme i skole, selvom man nogle hverdage bare overhovedet ikke orker.
Jeg tror, at Corona ændrer mange ting noget tid endnu. Men jeg tror også, at der vil blive en næsten normal hverdag på et tidspunkt.