Sæby Hallenslev Friskole, elev Magnus Skovdal, 6. klasse
Skriv dig ind i historien
Da Mette Frederiksen sagde, at man ikke skulle i skole, blev jeg rigtig glad, men 6 uger senere blev det rigtig kedeligt. Nu glæder jeg mig til af komme i skole igen. I løbet af dagen laver jeg mange lektier. Jeg synes, vi har rigtig mange lektier for.
For mig er det nemmere af at få undervisning i skolen end derhjemme.
Jeg synes, det er svært at sidde med lektierne alene, selvom min mor og far hjælper mig.
Jeg kan godt være lidt bange for at få Corona eller for at min familie skal blive smittet.
Det er jo en frygtelig sygdom. Derfor har jeg heller ikke set hverken min farmor og farfar eller min mormor og morfar i denne periode.
Jeg savner dem meget. Savner i det hele taget livet før Corona. Savner min skole, lærere, kammerater og at spille fodbold med de andre hver dag.
Det bliver så dejligt, når tiden med Corona er forbi. Tænk at komme til fodbold igen og spille kampe. Det bliver fantastisk.
I de 6 uger jeg har været hjemme fra skole, har jeg både været hos min far og hos min mor.
De er jo skilt og ingen af dem kunne forestille sig ikke at skulle se mig i 6 uger eller mere. Jeg kunne heller ikke forestille mig ikke at skulle være sammen med dem.
Jeg har været sammen med en af mine venner han hedder Sebastian. Vi var også sammen med hans lillebror Malte. Vi kedede os lidt, så vi tog til Slagelse og spillede Pokemon Go.