Sæby Hallenslev Friskole, elev Sheryl Owens, 9. klasse
Da verden gik i stå
”Alle landets skoler bliver lukket i 14 dage”. Sådan lød sætningen fra min mor d. 11 marts 2020. Min søster og jeg grinte af det og troede, at det var en joke, indtil min mor sagde, at det vist nok var i nyhederne. Vi tændte fjernsynet og fandt ud af, at alle TV-kanaler var fyldt med nyheden.
Det var noget af det mest underlige jeg havde oplevet.
Jeg havde en lidt dårlig periode, og jeg var virkelig skoletræt. Inderst inde ventede jeg bare på, at det blev vores tur til at forlade skolen, kaste med karameller, og bare få sommerferie.
Min søster og jeg blev så glade. Der var jo lige 14 dages ferie til os. Hvem havde regnet med det?
Det tror jeg inderst inde ikke, at nogen de havde.
De 14 dage blev lige pludselig forlænget til en måned. Den måned blev forlænget til i alt to måneder. Det var måske bare ikke så fedt, som jeg havde regnet med.
Det havde ikke noget med ferie at gøre, og der var stadig en masse lektier og afleveringer.
Den fest jeg havde glædet mig til i flere måneder, den var lige pludselig aflyst. Vi må ikke se vores venner, og hvis vi skal, så skal der være minimum to meters afstand imellem os.
Det er den sværeste regel, som vi skal følge. At der skal være to meters afstand imellem alle som ikke er i familie. Hvordan skulle alle nogensinde kunne overholde det. Jeg kan godt være sammen med mine veninder, men så alligevel ikke.
Det er mærkeligt at skulle vende sig til en hverdag uden ens 19 klassekammerater omkring sig.
I stedet for, så står jeg lidt senere op, og sidder alene i stuen og laver lektier.
Jeg var vant til at have en skemalagt hverdag, nu får jeg en god portion opgaver, og så kan jeg selv vælge, hvornår jeg laver dem, bare de er færdige til et bestemt tidspunkt.
Jeg plejede at kunne spørge mine lærere og klassekammerater nemt til råds. Nu sidder jeg alene om det hele, og bliver nødt til at skrive til folk for at få hjælp.
Jeg føler lidt, jeg mangler at få min energi tilbage. Jeg er røget ned i et stort hul, hvor jeg føler at jeg ikke kan noget. Jeg er konstant træt, lige meget hvor meget søvn jeg får, og hvor meget kaffe jeg drikker.
Jeg har aldrig oplevet Danmark på den her måde før. I starten var der få mennesker ude på gaden, og en virkelig trist stemning forbundet med det hele. En dag var jeg virkelig ked af det uden nogen grund. Der var ikke sket mig noget, eller nogen som havde sagt noget, men simpelthen fordi, at den triste stemning har sat sig i atmosfæren, og påvirker os alle sammen. Den glade Sheryl kunne jeg mærke ikke var særlig glad mere.
I starten når min mor skulle handle ind, kom hun hjem med varerne, og så skulle min søster og jeg hjælpe til med at spritte dem af. Det var alle varerne, der skulle sprittes af, det mente hun var mest sikkert.
Vi handlede stort ind, så vi ikke skulle opholde os i supermarkeder for tit.
Corona betød ikke så meget for mig i starten. Selvfølgelig var jeg bekymret omkring det, og for andre, men så længe jeg holdt afstand fra folk og sprittede mine hænder af, så ville jeg ikke være en smittekilde.
Indtil en dag hvor jeg var i Netto med min veninde for at købe slik. Lige pludselig får jeg en besked på min telefon som lyder således ”Hej Sheryl, Nanny har fået Covid-19”. Det var der, at virkeligheden gik op for mig. At mine nærmeste også godt kan blive ramt af coronavirus og i værste tilfælde dø af det.
Nanny er min farmor som er fra Wales, men bor i England. Hun er meget gammel og bor på et plejehjem, så jeg vidste godt, hvor det i sidste ende kunne føre hen.
Tiden gik et kort øjeblik i stå for mig. Jeg fortalte det til min veninde. Hun troede jeg lavede sjov, indtil jeg viste hende beskeden på min telefon.
Nu er landet så småt ved at åbne op igen, og jeg er så heldig at kunne komme på arbejde. Det glæder jeg mig rigtig meget til, men min mor er meget bekymret for mig. Hun er selvfølgelig bange for, at jeg skal blive alvorligt syg, men også at jeg kan blive en smittekilde. Min bonusfar har astma og er af den grund i risikogruppen. Min gamle morfar på 90 år kommer og besøger os næsten hver dag, og må heller ikke blive smittet.
Alt i alt har det været en lærerig periode med ups and downs. Mange firmaer er gået konkurs, og små virksomheder har måttet gå fra hus og hjem. På den anden side, så er jeg sikker på, at det her har været en god tid for klimaet. Mange mennesker bruger ikke særlig meget transport længere i forhold til deres almindelige hverdag. De arbejder hjemmefra og forurener dermed ikke luften grundet transport. Verden er blevet et renere sted at opholde sig i, og jeg håber at denne periode vil inspirere os alle til at opbygge et renere klima på sigt.