Sæby Hallenslev Friskole, elev Simon Nyavl Bang Pedersen, 9. klasse
Dage med corona
Min hverdag er ikke skemalagt, det er ikke nødvendigt, for det er alligevel det samme hver dag.
Weekender og hverdage går i et. De sidste 2 måneder har alle dage lignet hinanden.
Jeg vågner mellem formiddag og middag, ligger en lille times tid med min telefon, og går i bad. Hvis jeg har lektier for, sætter jeg mig i sofaen og laver dem. Senere, mellem kl. 13.00 og 14.00 spiser jeg morgenmad, og oftest bliver det kun til lidt brød. Tilbage til at lave lektierne, og når de endeligt er færdige, sætter jeg mig ind og læser. Når jeg ikke gider læse mere, sætter jeg mig enten over til computeren for at spille eller se noget serie, eller over i sengen og laver musik. Ved en 18.00 tiden spiser vi aftensmad, og mine aftener bruger jeg også på computeren, ser film, serier eller spiller med mine venner. Ved en 10-11 tiden går alle i seng, så er der ikke længere nogen grund til at være oppe for mig. Jeg går ud og børster tænder og slukker lyset i resten af huset. Derfra til kl 1-2 om natten ser jeg serier på min computer eller ligger med min telefon.
Jeg falder i søvn og vågner til præcis samme dag, som dagen før.
Min søster har også hjemmeskole, hun går i 2.G og har en del mere at se til angående lektier. Det sker, at hun tager til Fyn i en uges tid, men ellers er hun altid hjemme.
Min mor arbejder hjemmefra på kontoret, så hende ser jeg ikke meget mere til, end jeg normalt ville.
Min far går på arbejde, som han plejer, der er ikke nogen forskel.
Jeg synes ikke, at der er nogle fordele ved at være sammen med min familie hele tiden.
I starten gjorde det ikke så meget, for de var der bare som normalt. Men efter et par uger, hvor de eneste man kan være sammen med er ens familie, får man simpelthen for meget af hinanden.
Vi tager nogle gange i sommerhus, men ellers er vi stort set kun sammen, når vi spiser eller kører på ture, men det er mest mig og min far.
Jeg ved faktisk ikke, hvem der står for indkøb, men det er sjældent mig. Det er kun, hvis jeg alligevel skal ned og handle, at jeg lige tager med hjem, hvad der står på indkøbslisten.
Det sker ellers normalt ikke, at jeg skal ned og handle.
Mine madvaner er også ændret ret meget. Jeg plejede ikke at spise morgenmad, spise min madpakke i skolen og aftensmad ved aftensmadstid.
Nu spiser jeg morgenmad ved 1-2 tiden aftensmad samme tid som normalt og natmad mellem 9 og 11.
Jeg har meget mere tid til at se serier, spille, lave musik og generelt stort set lige, hvad jeg vil, samtidig skal jeg ikke tænke lige så meget på lektier.
Dog må jeg ikke rigtigt være sammen med venner, og der sker aldrig noget nyt.
Jeg følger ikke med i tv-avisen, alle informationer jeg får, får jeg fra de sociale medier eller venner. Da jeg fik af vide at Danmark lukkede ned, tænkte jeg, luksus ingen skole de næste 2 uger. Så at finde ud af, at vi stadig ikke skal i skole, og at det mindst kommer til at vare 2 måneder, er ikke fedt. Det er også underligt, når man kommer udenfor alt er tomt, og man skal holde afstand alle steder, og spritte af hver gang man går ind i en butik.
Det er også underligt, at man altid at lave skolearbejde alene, jeg har prøvet at lave det sammen med folk over messenger og lignende, men det er bare ikke det samme. Det er tusinde gange nemmere at gøre det selv, på det tidspunkt det passer mig bedst. Men hvis der er noget, man ikke forstår, er det nemt nok at skrive om hjælp i klasse-gruppen eller til læreren.
Jeg synes ikke, det har været meget svært at isolere sig, alle har jo computere og telefoner, så man kan stadig snakke med hinanden. Men dog er det stadig ikke det samme, som at mødes fysisk. Det er noget andet ved at snakke over computeren, men det er den bedste mulighed her for tiden. Jeg gør det også tit normalt, spillede rigtigt meget inden corona. Dog spiller jeg ikke særligt meget mere, men jeg snakker stort set hele tiden med nogle, og vi ser film og serier konstant. Jeg ser fem forskellige serier, og jeg ser dem med fem forskellige venner.
Jeg har ikke selv, og kender heller ikke nogle, der har været syge. Ikke af hvad jeg ved af i hvert fald. Og hvis jeg fik muligheden for at få af vide om jeg har haft corona, ikke om jeg har, men om jeg på et tidspunkt har været smittespreder, tror jeg, at jeg ville sige nej. Jeg ville ikke gå og bekymre mig, om jeg nu har smittet nogle.