Trekronergade Freinetskole, elev Filukka Emilie Tanstrup, 9. klasse
1. Hvordan var din første reaktion, da du fandt ud af, at du ikke skulle i skole i mindst 14 dage?
Vi havde for en uge siden i min klasse fået af vide, at vi ikke skulle på 9. klasses udlandstur, så jeg vidste godt, det var seriøst, og en alvorlig situation, men selvom jeg vidste det, så lige da jeg fandt ud af, at Danmark lukkede ned, synes jeg stadig det var vildt surrealistisk. Jeg havde aldrig tænkt at sådan noget kunne ske i Danmark, det lyder lidt sjovt, men da man første gang hørte om den her epidemi, som senere skulle blive en pandemi, havde jeg aldrig tænkt, at det ville ramme os, jeg føler lidt, at sådan noget aldrig sker, og i hvert fald ikke i Danmark.
Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle føle, og hvordan jeg skulle reagere. Min klasse chat, som vi har på messenger, gik amok, og man skrev lidt, med alle man kendte, om hvor underligt det her var, det hele føltes lidt som at være med i en film.
2. Hvordan synes du, det er at blive undervist på afstand og digitalt?
Jeg synes selvfølgelig, det er anderledes og en ny situation, og hverdag man lige skal vænne sig til, og man kan tydeligt mærke, at det er noget lærerne ikke er vant til, og som jeg først synes nu 1,5 måned inde i det her, at de fået styr på, eller sådan næsten.
3. Fortæl om de opgaver, du har fået. Har de været spændende og anderledes? Synes du, der er for mange, for få eller et passende antal opgaver?
I starten fik vi virkelig mange lektier for, som i for mange. Det var lige i starten, det hele var mest forvirrende, og det virkede som om vores lærere ikke havde koordineret med hinanden, det eneste man lavede var lektier, og man havde slet ikke tid til at vænne sig til den nye situation og hverdag.
Nu har vi været hjemme i 1,5 måned, og jeg føler vores lærere har mere styr på det, vi får hver uge et nyt skema ud med lektier og timer, samtidig med de stadig lægger lektierne op på classroom, det er rart, de har skrevet tider på, hvornår vi skal starte med at ave hvad og hvornår.
Vi har timer og lektier fra kl. 9 til 12, og nogle af dagene til lidt senere, og ellers har vi forskellige kreative og sjove værksteder om eftermiddagen, hvor vi så får set hinanden, eller dem der er med, det er nemlig frivilligt, i tirsdags var jeg fx. med til et værksted, hvor vi skulle bage pandekager med vores lærer, det var vildt hyggeligt, vi var 24 elever blandet fra 7. 8. og 9. klasse, og det var vildt sjovt og hyggeligt lige at se hinanden og hinandens køkkener, da det ikke er alle, man lige har været hjemme hos.
Ellers havde vi billedkunst i dag, som var sjovt, og så er vi i gang med en samfundsfaglig opgave, som minder om den opgave, man skal lave til eksamen, som jeg også synes er rigtig spændende.
4. Er der mange opgaver i de digitale ”lærebøger” skolen har, og hvordan er det at sidde alene og løse opgaverne?
Vi har haft en del web prøver, hvilket kan være sjovt en gang imellem, men det bliver kedeligt, hvis man laver det hver anden dag, man lærer ikke så meget af det, synes jeg.
Jeg synes egentlig det har været fint at løse de opgaver, vi har skullet lave alene, det var ikke så mange, fordi vi også har arbejdet rigtig meget i grupper, jeg synes, der har været en god balance, fordi vi tit har skullet lave noget alene, og så mødes i grupper og snakke om det.
5. Hvordan ”snakker” du med dine lærere, og hvor ofte møder I hinanden digitalt, og hvordan?
Vi ser ca. hver af vores lærere 1 til 2 gange om ugen, da vi næsten altid mødes og får fortalt om lektien, og hvad vi skal lave. Og ellers har vi alle sammen en fokus-lærer, som skriver beskeder til os i løbet af alt det her og spørger om, hvordan vi har det, og så kan vi så ringe til personen, hvis der er noget, vi vil snakke om.
6. Hvordan takler du det, når du ikke kan tale med en lærer eller en kammerat, hvis du fx går i stå med en opgave, eller er blevet usikker på løsningen af den?
Hvis jeg går i stå i en opgave, så sidder læreren til faget inde på Google Meet, og så kan man bare gå ind, hvis man har brug for hjælp, men jeg plejer bare at skrive til en ven eller til min klasse.
7. Hvad savner du mest i din normale hverdag: I skolen? Fritidsaktiviteterne? Samværet med vennerne? I andre fællesskaber?
Der er meget jeg savner, jeg savner den daglige rutine i skolen og bare at skulle noget, at skulle gøre sig klar om morgenen, da jeg nu bare render rundt i nattøj eller jogging-tøj.
Jeg savner især det sociale ovre i skolen, nu går jeg i 9. klasse, så det er mit sidste år, som jeg længe har set frem til og nu lidt føler er blevet taget fra mig, eller jeg er i hvert fald bange for det blir. Jeg håber virkelig, vi får en god afslutning, som der plejer at være, og den ikke bliver ændret for meget, fordi shit hvor har man længe set frem til den 9. klasses karameldag, afslutningen, som vi på min skole holder i salen, udlandsrejsen, lilleskolefestival, og ja nu er halvdelen blevet aflyst, så jeg håber bare virkelig, ikke resten gør, og vi snart kommer tilbage, så vi kan nyde hinanden selskab den sidste tid, inden vi bliver splittet.
Jeg savner rigtig mange ting, som at se mine venner, være sammen med dem, festerne og ja bare give dem et kram, når jeg ser dem, i stedet for et vink. At kunne handle ind, uden afstand, at butikkerne er åbne. Ja jeg kunne blive ved.
8. Hvordan er din hverdag forløbet: Er den skemalagt sammen med dine forældre? Eller laver du lektier, når du har lyst? Er du sammen med nogen fysisk, men på afstand, i fritiden? Er du digitalt sammen med vennerne og hvordan foregår det, og hvad ”laver” i?
Som jeg har nævnt tidligere, har vores lærere lavet et skema til os, hvor vi laver lektier, har timer eller mødes i grupper fra kl. 9 til 12, så har vi pause, og så nogle gange skal vi fortsætte til lidt senere, og ellers har vi valgfrie online værksteder til kl. 14, hvor dagen slutter. Jeg var ikke sammen med nogen de første 14 dage, men efter det har jeg gået en tur med få venner om aftenen, da det var nemmere at holde afstand der, og ellers har jeg kun set en ven, som jeg har gået ture med, cyklet ture med og været sammen med en gang hjemme.
Ellers har jeg facetimet med en masse venner, holdt virtuelle filmaftener med dem, og ja en gang holdt fredagsbar med min klasse.
9. Hvad er sværest ved at være næsten isoleret i coronatiden? Fortæl om, hvad du savner? Hvordan det har været for dig at være så meget alene/sammen med familien? Har du været, er du, bange for at blive smittet?
Det sværeste har nok været, bare ikke at skulle lave noget, bare at skulle være hjemme, selvfølgelig kunne man gå en tur, og være sammen med sin familie, og det er også hyggeligt de første 14 dage, men efter det blev det hele meget det samme og det samme, hvilket var svært at vænne sig til.
Og man plejede jo at være ude og sammen med nogle hver dag ovre i skolen, men også efter og i weekenden og pludselig måtte man ingen af delene, og alt skulle ændres, hvilket sikkert også er sundt, nu har jeg vænnet mig til det og synes, det er blevet normalt, men jeg tror virkelig også, at det bliver underligt at starte i skole igen, det bliver selvfølgeligt mega hyggeligt at se alle! Men jeg tror også, det bliver hårdt, fordi man slet ikke længere er vant til at være så meget på, men ja det bliver virkelig rart at komme tilbage.
I starten synes jeg, det var vildt hårdt bare at skulle være derhjemme, og jeg havde lyst til at lave om, ja der skulle bare ske noget nyt hver dag, men nu er det her blevet til hverdagen, samtidig savner jeg også skolen, at se alle og komme tilbage til den gamle hverdag, selvom det er rart at kunne ligge i sin seng til matematik.
10. Hvilke positive oplevelser kan du tage med dig fra coronatiden? I forhold til fx anderledes fællesskaber og til andre måder at kunne hjælpe og støtte hinanden?
Jeg kan nok tage det med, at jeg godt kan lave ingen ting, og samtidigt have en god dag. Og at man faktisk sagtens kan ses og holde møder over FaceTime, det er selvfølgelig hyggeligere at mødes i virkeligheden, men virtuelt kan sagtens fungere. Jeg tror også, jeg kommer til at savne at have den tid, jeg har lige nu, jeg kan nå alt, få sorteret det skab, jeg har villet så længe, og syet den kjole. Ja og så kan jeg kan tage det med, at jeg nu har prøvet det og har oplevet, hvordan det føles, når et samfund eller – ja hele verden lukker ned, og så hurtigt som det er gået nu.
Af Filukka Emilie Tanstrup
