Corona og Danmark
Hvad er covid-19
Covid-19 er en virus som giver luftvejsinfektion med influenza lignende symptomer som feber, hoste, åndenød og muskelsmerter. Nogen bliver næsten ikke syge imens andre kan blive alvorligt syge. Hvis man bliver alvorligt syg kan det være fordi man får åndenød, lungebetændelse, akut lungesvigt som kan føre til død. Man er i risikogruppe hvis man er ældre eller har et nedsat immunforsvar.
Covid-19 er en virus som smitter fra person til person i mellem to meters afstand. Der sker smitte ved at en smittet person hoster, nyser eller taler til et andet andet menneske ved at små luftdråber fra den smittede person kommer ind i munden eller næsen på den ikke smittede person. Viruset kan også overleve flere dage på en overflade, for eksempel på hænderne, dørhåndtag, vandhaner og tøj. På den måde kan man blive smittet hvis man røre ved noget hvor der er virus på og man så bagefter putter hænderne op i ansigtet hvor virus kan komme ind i kroppen.
Når man bliver smittet går der noget tid før man bliver syg. Hos nogen går der to dage hos andre kan der gå op til 12 dage, i gennemsnit går der ca. en uge fra man er smittet til man bliver syg. Man kan blive testet hos sin læge for om man er smittet med coronavirus. Det sker ved at lægen laver podning, som er en vatpind der puttes ned i halsen, hvorefter ,an kan se om der er coronavirus tilstede.
Covid-19 blev første gang opdaget i november/december 2019 i Wuhan i Kina. Man mener at covid-19 er overført fra flagermus til mennesker på et marked i Wuhan. Wuhan er en kæmpe millionby med mange mennesker og meget global transport. Derfor skete en eksplosiv smitte, både i Kina og med spredning til resten af verdenssamfundet. Den hurtige stigning i smitte gjorde at man kaldte tilstanden for en epidemi i mange lande. WHO erklærede den 11. Marts tilstanden for en pandemi da der var epidemier med Covid-19 i mange lande.
Den 26.02.20 blev det første smittetilfælde konstateret i Danmark. I følge Sundhedsstyrelsen har man indtil nu i Danmark testet 92.244 mennesker og ud af dem var 7515 smittede. Man ved ikke præcist hvor mange der er smittet i Danmark da der er mange som ikke er testet. Der er i dag 336 der er indlagt på hospital og 84 af dem er på intensiv afdeling og 72 af dem ligger i respirator. I Danmark er 364 der er døde. Det er dog ikke sikkert om alle dem der er døde døde på grund af Corona virus da de måske har haft andre sygdomme.
På verdensplan er der 2.281.714 registrerede smittede og 159.511 registrerede dødsfald.
Der findes ikke nogen behandling endnu.
Den Danske orientering af coronavirus
Efter den første smittede dansker, forsøgte den danske regering at isolere alle smittede og dem de havde været i kontakt med ved at isolere disse mennesker i karantæne i 14 dage.
Da smittespredningen alligevel gik hurtigt annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde den 11. marts 2020, at vi alle sammen skulle blive hjemme for at undgå for hurtig smittespredning. Det betød at alle skoler og dagtilbud blev lukket og alle offentligt ansatte som ikke havde en kristisk funktion i sundhedsvæsenet blev hjemsendt fra den 16 marts 2020. Alle private virksomheder blev opfordret til det samme. Kulturinstitutioner, som biblioteker og fritidtilbud blev også lukket og offentlig transport skulle sørge for at passagerne havde afstand imellem sig.
Alle danskere skulle efterleve følgende retningslinjer:
– Bliv hjemme
– Hold afstand
– Vask hænder tit og brug håndsprit
– Host eller nyt i dit ærme
– Undgå håndtryk, kindkys og kram
– undgå fysisk kontakt
– Gør mere rent derhjemme
– Hvis du er ældre eller kronisk syg, hold afstand og bed andre tage hensyn.
Det her er en kurve som viser hvorfor vi skal blive hjemme. Det der sker hvis vi bare gik i skole og på arbejde som vi plejer ville ikke være så godt. Der ville nemlig dø en hel masse mennesker fordi der ikke er nok respiratorer eller læger til at tage imod så mange syge mennesker på én gang.
Den stiplede linje viser hvor mange mennesker sundhedsvæsenet har kapacitet til at hjælpe.
Den orange kurve viser hvordan smitten vil stige hvis vi ikke bliver hjemme. Den grønne kurve viser hvordan smitten vil udvikle sig hvis vi bliver hjemme. Det er derfor at vi bliver nødt til at holde smitten nede ved at blive hjemme, så sundhedsvæsenet kan hjælpe de mennesker der bliver alvorligt syge.
Den 14. marts 2020 blev de danske grænser lukket, så man kun kunne komme ind og ud af landet med et anderkendelsesværdigt ærinde, f.eks hvis man var Dansker der skulle hjem fra et andet land eller skulle levere fødevarer til Danmark.
Den 17. marts 2020 kom der forbud mod offentlige arrangementer og sammenkomster over ti personer. Restauranter, caféer, barer, natklubber og storcenter blev lukket. Det gjorde massører, tatovører, fitnesscentre og solcentrecentre også.
Den 17. marts appellerede dronning Magrethe den II i en tale til danskerne om at tage situationen alvorligt og følge regeringens retningslinjer.
Den 6. marts 2020 blev det pressemøde fortalt at der kunne ske en gradvis kontrolleret genåbning efter Påske. Så den 16. april 2020 kunne daginstitutioner og skoler op til 5. klasse starte op igen. Den 20. april kunne små virksomheder også starte op, det er f.eks frisører og kørerlærere.
Min egen familie
Det har ikke været nogen smittede i min familie indtil videre, så det er jo altid noget. Jeg tror kun det er min oldemor der er udsat, men vi er heldigvis gode til at tage forholdsreglerne i brug og passe godt på hende og alle andre også. Jeg kender ikke nogen udenfor min familie heller som er smittet eller syge. Mine forældre har stadig deres arbejde så der ikke nogen økonomiske konsekvenser hos os.
Derhjemme går det fint nok. Der er mange ting der er som det plejer sådan med rytmer, men vi er meget mere sammen og det anderledes at gå i skole herhjemme.
Forholdet til mine venner / fritid
Det er selfølgelig svært at være her hjemme i så lang tid. Jeg var også ved at gå helt i sort, da jeg fandt ud af at vi ikke måtte komme i skole efter Påskeferien og bare skulle være her hjemme uden at kunne være sammen med nogen en måned mere. Men efter lidt tid kunne jeg godt se hvorfor. Det betyder jo ikke, at man ikke må ses med sine venner, bare ikke dem alle sammen. Jeg for eksempel har tre venner som jeg kan lave noget med. Det er bare vigtigt at holde afstand, vaske og afspritte hænder og ikke være sammen hvis man er forkølet. Det betyder meget at holde kontakt med nogle venner, ellers forsvinder man lidt.
For det meste bevarer jeg mit gode humør, men nogen gange synes jeg også det er vildt frustrerende at jeg ikke kan komme i skole og få hverdagen tilbage. Så bliver jeg lidt gnaven og tvær.
Jeg kan godt lide musik og spiller også tit klaver og trommer derhjemme. Men nu hvor jeg jo ikke kan komme til undervisning som sædvanlig, har mig og min trommelærer fundet ud af at holde online undervisning. Det er ikke helt det samme men det er bedre end ingenting. Jeg savner at spille med de to bands jeg spiller i.
Når man nu er der hjemme kan man jo lige så godt få tiden til at gå med lidt musik, så jeg bruger meget tid på at spille selv. Ellers gå jeg op i magickort, spiller brætspil, læser bøger, ser film og dokumentarer, går en tur og spiller bordtennis.
Skole data spørgsmål
Hvordan var din første reaktion?
Min første reaktion var faktisk ikke særlig spændende. Jeg tænkte bare at vi skulle være hjemme i en uges tid og så starte igen. Men sådan blev det vidst ikke helt.
Hvordan synes du det er at have fjernundervisning?
Det er okay. Ikke lige det bedste man kunne tænke sig men det er da bedre end ingenting.
Fortæl om de opgaver, du har fået. Har de været spændende og anderledes? Synes du, der er for mange, for få eller et passende antal opgaver?
Vi får jo det samme antal lektier som vi plejer. Og jeg synes egentlig det er okay med lektierne normalt, men når vi ikke kommer i skole kan det godt virke lidt demotiverende, fordi man ikke har det sociale med vennerne. Men de fleste af opgaverne har været spændende.
Hvordan er det at sidde alene og løse opgaverne?
Det for det meste okay. Men det kunne være bedre for mig hvis jeg havde en fast makker, f.eks. En fast makker hver uge.
Hvordan ”snakker” du med dine lærere, og hvor ofte møder I hinanden digitalt, og hvordan?
Vi bruger zoom til at kommunikere med hindanden i klassen hver dag fra kl 9 om morgenen til cirka kl.12. Nogen gange er der også beskeder på intra eller feedback på Showbie.
Hvordan takler du det, når du ikke kan tale med en lærer eller en kammerat, hvis du fx går i stå med en opgave, eller er blevet usikker på løsningen af den?
Jeg plejer enten at spørger min mor om hjælp eller ligge opgaven til siden og komme tilbage senere.
Hvad savner du mest i din normale hverdag: I skolen? Fritidsaktiviteterne? Samværet med vennerne? I andre fællesskaber?
Jeg savner selfølgelig mine venner og skolen. Men jeg savner også mine fritidsaktiviteter som er musik i mit tilfælde. Hvordan skrider din hverdag frem? Det svinger lidt med humøret fra tid til anden men hvis man fokusere på alt det gode frem for det dårlige plejer det at hjælpe. Jeg har også en dagsstruktur for at gøre det lidt mindre rodet. Derudover har jeg tre venner jeg ses med for at jeg ikke går helt kold.
Hvad er sværest ved at være næsten isoleret i coronatiden? Fortæl om, hvad du savner? Hvordan det har været for dig at være så meget alene/sammen med familien? Har du været, er du, bange for at blive smittet?
Jeg synes personligt at det sværeste ved at være isoleret er følelsen af hjælpeløshed eller fangenskab. Jeg savner friheden og vennerne. Det har været fint nok at være sammen med familien herhjemme men jeg savner stadig min hverdag. Jeg er eller har aldrig været bange for at blive smittet. Jeg håber bare at vi kan blive ved med at holde det kontrolleret som vi gør nu.
Hvilke positive oplevelser kan du tage med dig fra coronatiden? I forhold til fx anderledes fællesskaber og til andre måder at kunne hjælpe og støtte hinanden?
Jeg vil tage med mig fra denne oplevelse, at vi ikke er de eneste der bestemmer noget her på jorden og at vi skal passe på hindanden, også selvom det betyder at vi må gøre noget vi ikke kan lide.
Magnus Silcowitz