Årsberetning for Friskolearkivet 2016
Christen Kolds 200 års fødselsdag kommer til at fylde en ret stor del af årsberetningen, blandt andet fordi arkivet har været medvirkende til for- midling af hans menneske- og skolesyn i adskillige sammenhænge.
Friskolehistorien
Da vi for omkring 4 år siden begyndte processen med at udgive en ny friskolehistorie, fandt vi ret hurtigt ud af, at det ville blive en længerevarende sag både i forhold til at skaffe den nødvendige kapital, til at finde forfattere, til at finde samarbejdspartnere og ikke mindst til at udvælge friskolehistoriens overordnede indhold. Vi satte os det mål, at bogen skulle udgives til Kolds fødselsdag den 29. marts. Det nåede vi ikke, men den bliver udgivet i året for hans 200- års fødselsdag, nemlig omkring skiftedag den 1. november. Også den dato har en historisk relevans, for da begyndte Kold sin første højskole, eller højere bondeskole i Ryslinge i 1851. Status for de to bind er, at der er skrevet ni artikler til det første bind, der alle har fokus på de frie skolers frihedssyn, idegrundlag og værdier historisk, nutidigt og med et blik ind i fremtiden. Bind to består af tre artikler.
1) Friskoleforeningens historie
2) Om læreruddannelsen på DfL
3) Et statistisk afsnit og præsentation af xx antal medlemsskoler af Dansk Friskoleforening, som de fungerer i 2016.
Vi har to meget dygtige redaktører, der kritisk gennemgår artiklernes indhold og sørger for, at de får et ensartet præg i forhold til noter, brug af citater og meget mere. Mette Havsteen er redaktør af bind 1 og Lis Toelberg af bind 2. De skriver hver især forord til de to bind. Næstsidste korrekturlæsning foretages af Cecil Christensen og Bent Toelberg. Derefter bliver samtlige artikler sendt til Claudi Clausen, der har ansvaret for aftaler med trykkeri, layout med mere. Gertrud Friderichson sørger for den sidste korrekturlæsning. Vi skal her understrege, at vi er meget glade for samarbejdet med Dansk Friskoleforening, og vi glæder os til at invitere til en konference på Den frie Lærerskole i forbindelse med udgivelsen.
Friskolebladet og landsmødet
Vi glæder os over den rolle arkivet har haft ved udgivelsen af Friskolebladets særnummer om Kold. Den vidensbank, der er tilgængelig i vores arkiv, har gjort, at vi har bidraget med adskillige artikler til særnummeret.
Lis Toelberg sørger altid for, at Friskolearkivets stand på landsmødet får et særligt fokus. I år var det helt naturligt Kold, men også en appel til at tilmelde sig som privatpersoner til Friskolearkivets Støtteforening. Det er glædeligt, at der hvert år kommer flere støttemedlemmer, men ligeså glædeligt er det, at fire friskoler valgte at tegne sig til at præsentere deres skoler til Friskolehistoriens bind 2 på det sene tidspunkt.
Dorthe Tirslunds arkiv om Koldforskning
Det menneske i Danmark, der mest systematisk og gennemført har indsamlet materiale om Kold er uden tvivl Dorthe Tirslund. I Friskolearkivet har vi fået hendes ”Koldsamling”, der indtil videre er sorteret, men ikke registreret. Det er virkelig en guldgrube af viden, der er helt unik. I det kommende år, vil vi afsætte tid til at registrere Dorthes arkiv.
Oprydning i arkivet
Vi var engang et arkiv for De Folkelige Bevægelser helt generelt, men historiens gang har medført, at vi nu er et arkiv for Lærerskolen og de frie grundskoler, der er medlem af Dansk Friskoleforening. Vi har pladsmangel og derfor været nødsaget til at rydde op. I den forbindelse har vi afleveret ”gråt materiale”, arkivmateriale og personarkiver til Højskolehistorisk Forening. Materialerne er pt opmagasineret på Liselund ved Slagelse. Vi har ligeledes henvendt os til Indre Missions Arkiv i Fredericia, der for nylig har afhentet tidsskrifter og litteratur, der hører til i deres regi. Det er ikke gjort med den sortering. Der er tidsskrifter og bøger, der ikke har relevans i vores arkiv, og vi har valgt at sortere til og fra. Det vil sige, at vi er meget nænsomme i forhold til at kassere, idet der ofte er både bøger, tidsskrifter og arkivalier, der ikke umiddelbart omhandler Den frie Lærerskole eller friskolerne, men de frie skolers netværk var bredt og havde stor betydning generelt i de lokale samfund, derfor er vi på vagt, og vurderer samtlige tidsskrifter og bøger inden de kasseres, eller tilbydes til relevante institutioner.
Planer og visioner
Der skal ikke være tvivl om, at vores vigtigste opgave er at indsamle, arkivere og formidle de frie skolers historie. Lis vil fortælle om status på dette område. Udover det daglige arbejde har vi en vision om at digitalisere vores omfattende billedmateriale på arkiv.dk. For at kunne det, er det nødvendigt at søge fondsmidler. Cecil Christensen og Lis Toelberg har påtaget sig dette arbejde.
Et andet ønske er, at vi kommer i dialog med de studerende på lærerskolen med det formål at introducere dem for vores arkiv. Vi vil meget gerne stå til rådighed med rundvisning og formidling af friskolernes historie både generelt og specifikt.
Hjemmesiden og facebook
Vores daglige leder, Lis Toelberg sørger, med stor hjælp fra Mona Nielsen, for den meget væsentlige formidling på hjemmesiden og facebook. Lis sørger også for gennem tekst og billeder at fortælle brugerne om de mange nutidige aktiviteter, der har baggrund i vores fælles historie. Et formidlingsarbejde, der er meget arbejdskrævende, men af uvurderlig værdi for berettigelsen af vores arkiv.
På hjemmesiden er Månedens Friskole et eksempel på, at vi i Friskolearkivet ikke blot har fokus på ”støvede arkivalier”, men tager alvorligt, at de frie skolers nutidige praksis skal formidles.
Økonomien
Tak til Friskoleforeningen for driftsbidraget. Tak til lærerskolen for husly og godt samarbejde med køkkenet, pedellerne, kontoret og de ansatte.
Afslutning
Der arbejdes virkelig effektivt i Friskolearkivet, og Lis er en fantastisk drivkraft, der yder mere end rimeligt er, men jeg tror ikke hun er i stand til at lade stå til. Tak for det Lis og tak til de mange frivillige, der medvirker til, at vores historie huskes for kommende generationer.
Birte Fahnøe Lund
Formand for Friskolearkivet
”Fra den rullende kontorstol” til årsmøde i Friskolearkivet onsdag den 23. maj 2016.
Den rullende kontorstol forsøger også at dreje rundt om sig selv, og det er et privilegium, at der til alle sider er noget at fokusere på. Lige rundt omkring har vi DfL som den nærmeste relation, og materialerne fra DfL arbejdes der aktuelt med at sortere klar til registrering. Derudover har vi fået flere skoler registreret i år, ligesom en stor del af Dansk Friskoleforenings arkivalier er føjet til den oprindelige registrering i Arkibas. At hovedordningselementerne i vores registreringer er blevet synlige for alle via internettet i Arkiv.dk, er en stor inspiration, og her mærker vi også i henvendelserne, at brugerne har orienteret sig via arkiv.dk og spørger mere direkte ind til arkivalierne f.eks. om en skole eller flere skoler i et bestemt område, og de materialer vi har om dem. Og at vi er et ”landsdækkende” arkiv for friskoler udmønter sig også i forespørgslerne, der populært sagt den ene dag kan være om friskoleforhold i Gedser og den anden dag om Skagen.
Og så tænker I måske, hvad det er vi i Friskolearkivet bliver spurgt om? Og det er meget varierede og ofte både krævende og spændende henvendelser, vi får. Jeg nøjes med at nævne nogle enkelte, så I kan danne jer et indtryk. Jeg vil lige indskyde, at de kommer til min mobil, der er arkivets indgående telefon, eller de kommer i min indbakke eller via arkivets Facebook. Derfor kan vi glæde os over, at arkivet altid er åbent, for det er det!
En forespørgsel lød:
”I anledning af Asperup-Roerslev Lokalhistoriske Arkivs jubilæum skal der forfattes en bog om vores sogne. Jeg har sagt ja til at skrive om skolerne. Der er lidt mangler i historien, og det er derfor, jeg henvender mig til dig i Ollerup. Jeg var i sidste uge til åbent hus på Kalundgaard, hvor Friskolerne har kontor, og der var en venlig herre, der sagde at jeg bare kunne kontakte dig. Her i Baaring, Asperup sogn har der været friskole fra 1858 til 1919. Friskolen har haft til huse på flere adresser. Jeg er meget interesseret i at vide, hvad der findes i Ollerup om friskolen her? Jeg vil blive meget glad, hvis du har oplysninger”. Dén forespørgsel kom i august 2015, og den hidtil seneste i samme spørgsmålsrække kom her i marts 2016 med indledningen: ”Kære Lis. Ja, nu behøver jeg hjælpt igen!”. Jeg er så glad for, at arkivets brugere føler sig godt hjulpet og henvender sig igen, og jeg har sikret mig, at vi får Ulla Pedersens resultater i arkivet!
En anden forespørgsel lød:
På Thisted Bibliotek er vi i gang med at planlægge en eller anden form for markering af 200 året for Christen Kolds fødsel. Vi laver selvfølgelig udstillinger, men overvejer også at arrangere et foredrag. Vil derfor høre jer, om I har gode ideer til en god foredragsholder, der kunne bruges i denne sammenhæng? Her var det bibliotekar, Lene Malle, der spurgte, og her glæder jeg mig over, at biblioteksvæsenet finder Friskolearkivet!
En tredje forespørgsel lød:
Jeg har en forespørgsel fra en engelsk forfatter som er ved at udgive en stor bog om ’The Pursuit of Power’, hvor han omtaler skolens indflydelse på magten. Jeg har overtalt ham til at inkludere et afsnit om Grundtvig, og til det er jeg i gang med at skrive et afsnit til ham. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan friskolerne (og andre frie skole-former) udviklede sig fra 1851 og frem. Hvor mange skoler var der fx i 1860, 1865, 1870, 1880 osv.? Har vi disse tal? Og er der overhovedet belæg for påstanden om, at der kom betydeligt flere friskoler og højskoler efter 1864?
En fjerde henvendelse, der har varet fra den 20. januar 2015 frem til foreløbig den 8. november 2015 er om arkivalier og materialer fra Harald Bredsdorff blandt meget andet af flere her kendt som tidligere forstander på Den frie Lærerskole. Margrethe Kihldorph, Bredsdorffs datter, og hendes mand gæstede os i arkivet med efterladte materialer fra Harald Bredsdorff, og jeg har besøgt Margrethe og hendes mand, Hans Kihldorph, i deres hjem i Roskilde, hvor jeg blandt andet hjembragte en lydoptagelse, hvor Margrethe Kihldorph fortæller om hendes far, og om hvordan det var at vokse op i det ofte ”omflyttende” Bredsdorffske-hjem – det var en skøn fortælling Margrethe fortalte!
En femte forespørgsel lød:
Kære Lis
Jeg skriver til dig, fordi jeg rigtig gerne vil finde ud af, hvem der var med til at starte Lille Egede Friskole. Jeg har nemlig på fornemmelsen, at jeg engang fik at vide, at min oldefar havde været med. Han hed Mads Christian Larsen (senere tog han navnet Stubager efter hans gård, som ligger tæt på friskolen, som hedder Stubagerhus – men det er ikke den gård, hvor skolen startede). Vi ved, at vores mor og hendes søskende var elever på skolen fra sidst i 1920’erne og frem.
I går var min søster og jeg på tur på egnen for at “snuse” og vi mødte faktisk en nuværende lærer på friskolen, som kunne fortælle, at at var Christen Kold, der i sin tid sendte en af sine lærere til Sjælland for at starte friskole, og så tænkte jeg, om min oldefar måske har været med i bestyrelsen eller lignende.
Jeg vil blive meget glad, hvis du kan hjælpe mig eller måske henvise til steder, hvor jeg kan få oplysning.
Jag vil ikke nævne flere eksempler, men jeg tror, at I har fået et indblik, hvilke henvendelser vi får til arkivet. Og jeg siger udtrykkeligt: ”VI!”.
Selv om jeg som daglig leder af Friskolearkivet i nogle sammenhænge måske med fordel kan benævnes ”arkivar”, så må jeg skuffe jer med, at jeg dybest i hjertet er ”bibliotekar”, og en af bibliotekarernes største ”dyder” er at finde kilder. En af bibliotekarernes største ”svagheder” kan være ikke at vide noget som helst, før det er tjekket en, to eller tre gange… Så derfor er alle henvendelser til arkivet til ”Vi” selv om der måske står ”Kære Lis”! Og her vil jeg med stor glæde pege på arkivudvalget – den vigtige forpost, der også ofte arbejder ”usynligt” med sikkert!
Selvfølgelig holdt Birte et stilsikkert foredrag om Christen Kold på Thisted Bibliotek, så kunne de ikke få en mere vidende foredragsholder og så, så god en formidler!
Cecil svarede ”over night” på spørgsmålet om de frie skolers udvikling fra 1851 og frem, og jeg mener ”over night” for forespørgslen kom den 18. april sent om aftenen, og den 19. april først på natten, kom svaret fra Cecil – det er da en meget høje svarprocent fra et ”lille” arkiv som vores!
Spørgsmålet om ”Lille Egede Friskole” klarede jeg selv – men med hjælp fra Gertrud Friedrichsen mangeårig lærer på skolen og desuden skolehistorisk interesseret – en sikker kilde!
Og sådan kan jeg sidde og få en forespørgsel en sen aften- eller nattetime, og finde mine kilder, der altid er derude, hvilket privilegium – STOR TAK til kilderne for det!
Det er til stor gavn for arkivet at kende sine kilder, og ikke nødvendigvis selv ”gå med en halv vind”, men finde de vidende mennesker, der kan tillade sig at løbe med en hel storm!
Arkivudvalget – er et kapitel for sig, der arbejder sig støt og ikke nødvendigvis altid roligt igennem de mange, mange opgaver vi har i arkivet, og opgaverne er mange og kan synes uoverskuelige, men så ruller kontorstolen og drejer rundt om sig selv og forsikrer: ”At vi skal glæde os over det, vi når, og ikke stresses over det vi ikke når!”
Stor TAK til mine ”kilder” Anne Simonsen, der blandt andet rundsender alle hilsner fra Friskolearkivet til alle medlemsskolerne i Dansk Friskoleforening, til styrelsen og til diverse udvalg. Stor TAK til de måske mere anonyme medlemmer af arkivudvalget, der ikke mødes med os i arkivet hver uge men som sidder og arbejder for arkivet foran deres computer, det gælder Mona Nielsen, der registrerer arkivalierne i Arkibas og er webmaster på arkivets hjemmeside. Det gælder også Birte Gam-Jensen, fra hvem der troligt dukker flere nye anmelder af ældre, væsentlig friskolelitteratur op i min indbakke til synliggørelse på vores hjemmeside. Tak til Henrik Olsen, der altid er klar til at besvare de mere spidsfindige spørgsmål omkring Arkibas-finurligheder. Tak til ”Månedens Friskoler” det er væsentligt at arbejde med både gamle og helt nye skoler i den sammenhæng til synliggørelse på hjemmesiden, men hvor alt også registreres i papirform til arkivet – 8 skoler om året. Tak for ”likes” og input til arkivets Facebook, og her må vi konstatere, at Christen-Kold-opslagene har ”hittet” igennem 2016.
TAK fra min side til styrelserne og til Ebbe, uden jer som sparringspartnere var den daglige leders liv fritsvævende og ikke sikkert understøttet af gode dialoger om dette og hint om arkivet, der skal være sikre pejlemærker at styre efter!
Den rullende kontorstol ruller fortsat og drejer om sig selv med tak til og fra Den frie Lærerskole til både Skagen og Gedser! Og såmænd også til Vesterskerninge, hvor arkivets formand bor – tak Birte for mange gode sparringssamtaler om det hjulene drejer om nemlig Friskolearkivet!
Lis Eriksen Toelberg/Daglig leder af Friskolearkivet i Ollerup
I dag har det været en speciel dejlig dag for Friskolearkivet! aug. 2015
Jeg har været på besøg hos Margrete og Hans Kihldorff i Roskilde. Margrete Kihldorff er datter af Harald Bredsdorff, der blandt meget andet i sin flittige arbejdsgerning, var forstander på Den frie Lærerskole i Ollerup fra 1953 til 1967. Dagens udgangsvinkel var, hvordan det var at være barn i Bredsdorff-hjemmet over frimenigheden på Stevns, skolederhjemmet ved Ryslinge Friskole, Farsø-Trængstrup (og Støvring-) Frimenighed og forstanderhjemmet i Ollerup hele tiden nye hjem og nye udfordringer for Ebba og Harald Bredsdorff, og dermed også med nye udfordringer for deres børn. Igennem alle barndomsårene var det spartanske sommerhus ved Tårup Strand, som Harald Bredsdorff byggede af forhåndenværende materialer sammen med sin gode ven Garnæs Petersen, specielt børnenes faste “holdepunkt” – uden lys, vand og toilet – var sommerhuset dét, der var der hele tiden…
Jeg har en lydoptagelse af samtalen med Margrete og Hans Kihldorff, og den er af en varighed på omkring 2 timer. Jeg glæder mig til at renskrive dele af samtalen, når vinteren sænker sig over landet. I kan glæde jer til at læse “barnets ” beretning om præstehjem, friskolehjem og højskolehjem, det er spændende læsning, og Bredsdorff-børnene havde to specielle og på hver deres måde stærke forældre, der kæmpede for det frie og folkelige liv!
Venlig hilsen Lis Toelberg
Sommerferie er godt, men det er også dejligt at være i gang igen! – aug. 2015
Efter en god sommerferie er styrelserne kommet i arbejdstøjet igen, og det er arkivudvalget også – alle er klar ved lugerne. I selve arkivet arbejder vi blandt andet med sortering af skolearkivalier, ligesom vi foretager en større omrokering af arkivets samling, så vi udnytter pladsen bedre i lokalerne.
Skulle nogle af jer have tid og lyst til, at være med i det arbejdende arkivudvalg, så er I velkomne, vi kan bruge flere hænder, arbejdet er mangfoldigt, og vi har et godt samarbejde!
Årsberetning for Friskolearkivet den 19. maj 2015
Som sædvanlig er det dejligt at kunne fortælle om endnu et meget travlt år i Friskolearkivet.
Vi er meget glade for den tillid medlemsskolerne viser os ved at aflevere skolernes historie til Friskolearkivet. Der findes ingen fortællinger fra de frie skoler, der er ligegyldige, det gælder alt fra nyhedsbreve, avisartikler, indkaldelse til generalforsamlinger og forældremøder og meget mere, der til sammen er med til at give et billede af skolernes kultur og historie.
Fra Dansk Friskoleforening har vi modtaget kassevis af arkivmateriale i forbindelse med flytningen fra Faaborg til Båring og fra Pensionskassen af 1925 har vi fået samtlige arkivalier, der blandt omfatter medlemsarkivet. Arbejdsløse bliver vi heldigvis ikke.
I det kommende år skal arkivstyrelsen mødes med repræsentanter fra Lilleskolerne, der har udtrykt interesse for at aflevere foreningens arkivalier til Friskolearkivet. Baggrunden er, at Lilleskolernes Forening i foråret er slået sammen med Dansk Friskoleforening. Det er derfor også helt naturligt at tilbyde lilleskolerne, at de kan anbringe skolernes arkivalier hos os, og der vil blive taget kontakt til de enkelte skoler efter sommerferien.
Arkivudvalget
Heldigvis har vi et meget aktivt arkivudvalg, der påtager sig et stort og væsentligt arbejde med at sortere, registrere, fremstille plakater, foldere, vedligeholde hjemmesiden og meget mere. Jeres indsats er uvurderlig, for selv om Lis arbejder mange flere timer end der står i hendes ansættelseskontrakt, så er det begrænset, hvad et menneske kan nå.
Brug af arkivet
Det er dejligt at kunne konstatere, at arkivet bliver brugt af mange mennesker til mange forskellige formål blandt andet:
Et ”genforeningsmøde” for elever fra Gravvænge Friskole, der lukkede i 1971. Forud for mødet besøgte initiativtagerne arkivet og fik genopfrisket skolens historie. På ”genforeningsdagen” var det fantastisk at være at være ”en flue på væggen”, og at opleve hvad det betyder for den kollektive hukommelse, at historien findes og at lytte til glæden over de fælles minder.
Der har været to 150 – års jubilæer på henholdsvis Refsvindinge og Vester Skerninge Friskole. I Refsvindinge blev der lavet 8 store historiske plancher, der er sat op udenfor på Refsvindinge Friskole. En alternativ historieformidling, der bliver læst af både forældre og børn. Vi har glædet os over kommentarer som: Vi har fundet ud af, at det er rigtig vigtigt at kende historien, hvis vi skal bevare værdierne. Uden arkivalier havde det af gode grunde ikke været muligt at værne om historien. På Vester Skerninge Friskole blev der lavet et skolemuseum i forbindelse med jubilæet, en flot formidling af historien, der skabte stor glæde på jubilæumsdagene den 8. og 9. maj. Det er muligt at se udstillingen de næste 4 uger. Der blev ligeledes skrevet en friskolehistorie i børnehøjde, der fortæller elevers skolehistorie på Vester Skerninge Friskole fra 1865 til i dag. Heller ikke det ville have været muligt uden arkivalier og billeder fra arkivet samt tidsskrifter og bøger fra vores arkiv.
Vi har haft besøg af private personer, der gerne ville vide noget om deres friskole, eller om et familiemedlem, der fx har været lærer på en friskole. Opgaverne er mangfoldige, og det er vigtigt for os endnu engang at understrege, hvor meget det betyder for arkivets kvalitet, at Lis Toelberg altid er parat til at lytte og løse de stillede opgaver. Det er meget sjældent, at Lis må opgive at løse en stillet opgave, og der er mange af dem.
Friskolehistorien
Vi har arbejdet hårdt med den nye friskolehistorie. I redaktionsgruppen er Laust Riis- Søndergaard, Mette Havsteen – Mikkelsen og undertegnede. Vi har haft løbende kontakt med forfatterne, og i november blev der afholdt et forfattermøde på Den frie Lærerskole, hvor forfatternes synopser til de enkelte afsnit blev diskuteret. Mette Havsteen – Mikkelsen, der redigerer friskolehistorien, kommenterede synopserne, og det er hende, der har kontakten til forfatterne i skrivefasen frem til det endelige manuskript.
Cecil Christensen og jeg har været i dialog med Dansk Friskoleforening vedrørende udgivelse af friskolehistorien. De vil gerne stå for udgivelsen, når vi har skaffet de 137.000 kroner, der er de budgetterede omkostningerne for udgivelsen. Cecil har udarbejdet samtlige dokumenter omkring økonomien.
Der er søgt forskellige fonde dog uden noget positivt resultat. Når det hele ser lidt sort ud, kommer der ofte et lys for enden af tunnelen. Cecil fik den geniale ide’, at der kunne udgives et bind 2, hvor medlemsskolerne får mulighed for at præsentere deres skole med en eller to sider mod betaling. For en side betales 3000 kroner for to sider 5000 kroner. Omkostningerne svarer nogenlunde til, hvad en annonce koster i et dagblad, men med blot 60 skoler kan det finansiere udgivelsen af begge bind.
Der er sendt opfordring ud til samtlige medlemsskoler. Der er stor interesse omkring projektet, og vi er overbeviste om, at vi nok skal nå målet til deadline den 1. juli.
Økonomien
Udover de beløb, der kommer fra Støtteforeningens medlemsskoler og de personlige medlemmer, får vi hvert år et tilskud på 60,000 kroner fra Dansk Friskoleforening samt fri husleje, varme og internetforbindelse fra Den frie Lærerskole, og uden den støtte er det ikke muligt at drive Friskolearkivet, som vi i styrelsen er overbevist om har en vigtig plads i den kollektive hukommelse, der kan formidle forståelsen for et menneske- og dannelsessyn, der fremmer selvstændig tænkning, glæde ved at lære og ikke mindst en undervisning, der tager udgangspunkt i skolernes værdigrundlag frem for en rigid statslig styring.
På vegne af Friskolearkivet
Birte Fahnøe Lund
”Fra den rullende kontorstol”… Til årsberetningen for Friskolearkivet 2015
Hvad vejer en hest? En hest på omkring 2,10 i stangmål vejer 600-700 kilo… I år ville jeg virkelig gerne have haft en sækkevægt i arkivet, for når vi bærer flyttekasserne ned mærker vi først, hvor meget de vejer – arkivalier vejer tungt- både i fysisk og i historisk tænkning! Og som antallet af kasser vokser igennem året, så ligger det først for at overveje, hvor mange kilo, det egentlig samlet set bliver til. Og jeg vil tro, at vi har modtaget, hvad der svarer til en god stor hest på 650 kilo i år…
Når vi bærer kasserne ned, tænker jeg: ”Succesen fortsætter – der er tillid til arkivet i friskoleverdenen, samtidig med at et arkiv, der ikke indsamler arkivalier bliver en statisk institution, der kun lever og regerer indenfor sine egne vægge. Formidling skal med!
Og hvad er det så vi har fået ind? Her et uddrag.
På grænsen til sommerferien sidste år var Birte Fahnøe, Hans Nørgaard og jeg på Egebjerg Friskole, hvor vi fik skolens historie fra 1863 og frem til i dag med til arkivet. Desværre måtte Egebjerg Friskole lukke som friskole til sommerferien i 2014. Men Egebjerg Friskoles eksistens er ligesom andre friskoler, der må lukke med til at give et samlet billede af den skolehistorie, der har været i et givent antal år… Og derfor er deres arkivalier væsentlige at indsamle både til nuværende eller senere forskning.
Fra ”Skørbæk-Ejdrup Friskole og Naturbørnehave” har vi i år fået betydelige arkivalier af den del af skolens historie, der ikke endte i mosen – ”mosehistorien” kan Cecil allerbedst fortælle. Som den nuværende skoleleder Per Svaneborg skrev til mig: ”Jeg har omkring 16 flyttekasser mere, så der er lidt mere for Cecil at arbejde med”…
Solveig Rauer har i dette år draget omsorg for, at vi har modtaget det, som Eilif Frank har efterladt af historie omkring Biblioteket for det Folkelige Arbejde og Friskolearkivet, det er væsentlige arkivalier omkring arkivets egen opståen og historie. Solveig har også givet os et dejligt arbejdsbord, også stor TAK for det !
Et personarkiv, som jeg også har stor veneration overfor er personarkivet fra Dorte Thirslund. Dorte og hendes mand Poul-Erik var mentorer for mig i mine første spæde skridt i formandskabet på Lille Egede Friskole. Dorte er i dag dement, men aftalen om at overdrage personarkivalierne til Friskolearkivet havde Dorte helt og fuldt taget, inden hun blev dement. Dorte var, da hun forskede til sin bog: ”Friskolelærernes livsvilkår” fuld af beundring overfor den service og de arkivalier hun fik fra Biblioteket for det Folkelige Arbejde. At Dorte har foretaget måske den betydeligste friskoleforskning i nyere tid, er der ikke nogen tvivl om. Det er godt at have mål og drømme, og det er tydeligt at se i Dortes personarkiv, at hun havde endnu mere forskning i støbeskeen.
”Månedens Friskole”, der igennem året præsenterer medlemsskoler af Dansk Friskoleforening er et stort aktiv både for skolerne og for arkivet, og det direkte samarbejde med skolelederne rundt i landet er vigtigt i den løbende synliggørelse af, at arkivet er her.
I arkivets- og i Støtteforeningens vedtægter er det præciseret, hvad der er styrelsens og støtteforeningens virke. Men jeg synes, at der mangler en væsentlig tilføjelse – nemlig, ”at styrelsen med Birte i førertrøjen, støtteforeningen, forretningsføreren, andre der giver et nap med sammenlagt med arkivudvalget er guld værd”! Ja, ikke mindre end guld værd! For i aktivitet er I garanter for, at friskolernes og de ”frie” foreningers og institutioners idégrundlag både bevares og formidles. Fra den rullende kontorstol ses det også, at det ikke er helt ligegyldigt, hvem arkivets ”omsorgspersoner” er! ”Enere” er I, for I har noget, som man kun får med årene – nemlig større viden og erfaring. Hvem melder sig ind i historien i en tid, hvor hurtighed, parathed, udvikling m.m. er dagens trend? Det gør de personer, der ved, at det netop under store omskiftelser, er væsentligt at bevare rodfæste, og at formidle det rodfæste for nuværende og kommende generationer. Når jeg arbejder i arkivet så har jeg alle døre åbne, og igennem dem, ser jeg mennesker, der langt tilbage i friskolernes historie begyndte at indsamle historien, jeg ser ansigter, der har lagt deres engagement for bevaring af arkivalierne, og når jeg lukker en arkivkasse op, så ser jeg lærere, forældre og andre, der for længe, længe siden drev friskole på netop deres skoles værdigrundlag, samlet set har vi en uvurderlig skat i arkivet, der både historisk, nutidigt og fremtidigt beskriver skolernes mangfoldige virksomhed bygget på et unikt frihedssyn!
I november og december havde vi fornøjelsen af at formidle friskoleviden til Trine Rehder studerende på DPU, og her var jeg vidne til, hvad viden og erfaring kan – Cecil fortalte uafbrudt i 4 timer for Trine om de folkelige bevægelser fra de første dage op til skolernes- og institutionernes virke i dag, det kunne hvem som helst ikke have gjort. Imens det stod på, sad Ole og sorterede ”Gudmindrup Friskole” – støt, roligt og med logisk tænkning. Trine fik henholdsvis 10 og 12 i sine projekter, og hun havde ikke forhåndskendskab til de frie skoler udover, at hendes bror kom i friskole til 8. klasse og undergik en total forvandling. Arkivudvalgets – og Birtes arbejde har igennem de sidste par år betydet, at jeg ikke længe føler, at jeg arbejder på akkord. Jeg opdagede en gang sidste sommer, at jeg er gift med Bent, at vi har børn, og at vi snart skal have kobberbryllub! Kollegaer i dagligdagen, på nettet og på telefonen er guld værd, den samlede trop gør så meget mere muligt for arkivets nuværende og kommende brugere – Tusind TAK for det!
Arkivalierne er således kommet ind i vægtklassen en hel hest i år. Mange papirer, der for hvert ark skal vurderes til registreringen i Arkibas. En fra arkivudvalget udtrykker: ”Jeg havde godt nok aldrig forestillet mig, at det er så kedeligt”… Nej, der er ingen overspringshandlinger til gengæld blev 2015 året, hvor det alligevel blev sjovere, at sidde på arkivpindene, idet Arkiv.dk gik i luften i februar. Så mange, mange år har vi ventet på, at vores samlinger blev synlige for omverdenen, nu er det sket – herligt! Slutteligt vil jeg sige, at vi skal glæde os over det vi når, og det vi gør grundigt, så det er elektronisk og fysisk genfindeligt for eftertiden – og ikke lade os gå på af det vi ikke når. Jeg har en spand fuld af optimisme, og jeg deler gerne ud fra den!
Lis Eriksen Toelberg/ Daglig leder.
På landsmødet blev endnu en kampagne skudt i gang, nemlig en opfordring til at blive personlige støttemedlemmer i arkivet. Vi har allerede 20 personer på listen over støttemedlemmer, og vi tror på, at vi ved fælles hjælp kan skaffe mange flere. For at udbrede ideen er opfordringen meget synlig på vores hjemmeside og på facebook. Dog tror jeg, at det er ved personlig henvendelse til friskolefolk og andre med interesse for skolehistorien, vi får flest medlemmer. Og hermed en opfordring til alle deltagere om at være aktivt opsøgende.
I marts holdt vi et ”købmandsmøde”, hvor vi havde inviteret en række innovative og kreative mennesker. Formålet var at finde nye opfindsomme ideer til at skaffe penge til arkivet. Der blev sat mange skibe i søen, og vi har fået stor inspiration til det videre arbejde med at nå frem til en varig og stabil økonomisk situation.
Vi har søgt om en ekstra bevilling fra Friskoleforeningen i 2014. Det blev et afslag begrundet med de store udgifter til flytning fra Faaborg samt ansættelse af nye konsulenter.
Konklusionen vedrørende økonomien er, at vi er optimistiske, og arbejder hårdt med nye ideer, og at vi heldigvis ikke skal fyre Lis i indeværende år, da en anonym giver har indsat 55.000 kroner på Friskolearkivets konto, hvilket dækker alle lønudgifter og andre omkostninger. Tusind tak til den anonyme giver.
Vi er nået meget langt med den nye friskolehistorie. Aftalerne med forfatterne er på plads. De økonomiske overslag til forfatterhonorar samt honorar til ekstern redaktør og billedredaktør er fastsat. Mette Havsteen-Mikkelsen har sagt ja til at være ekstern redaktør. Vi mener, det er et godt valg, da hun kender de frie skoler som arkivleder på Vartovarkivet, desuden hat hun udgivet en del bøger.
Lis Toelberg er helt uundværlig som billedredaktør og professionel hjælp til at finde artikler og bøger til friskolehistoriens forfattere.
Friskoleforeningen har bekræftet, at bogen kan udgives på deres forlag, og at foreningen bidrager med lay-out af teksten samt sørger for aftaler med trykkeri.
Her er det på sin plads at takke Laust Riis-Søndergaard, der er en del af redaktionsholdet, når det drejer sig om beskrivelse af indhold samt kontakt til forfatterne vedrørende de nødvendige aftaler.
Der er en del aftaler, der skal på plads inden vi kan begynde at søge fonde. Cecil Christensen og jeg vil meget snart gå i gang del af processen – for uden fondsmidler ingen friskolehistorie. Vi tror selvfølgelig på, at det er muligt at finde fondsmidler til bogen. Vi har sammensat et hold af forfattere, der både brænder for og har et stort kendskab til de kerneområder i en værdibåren grundtvig- koldsk friskole, vi mener, der er vigtige at få beskrevet i en historisk og nutidig kontekst med et blik ind i fremtidens udfordringer.
Kerneområderne i den nye friskolehistorie er:
•Barnet og barndomstiden – forfatter Ove Korsgaard
•Pædagogik, dannelse og værdigrundlag i de frie skoler – forfatter Knud Bjarne Gjesing
•Et eksemplarisk afsnit om frihedskampen i 1800- tallet – forfatter Birte Fahnøe Lund
•”At stå mål med” – forfatter Thorstein Balle
•Friskoleforeningen og dens historie – forfatter Cecil Christensen i samarbejde med Ebbe Lilliendal
•Fortælling – forfatter Mogens Krabek
•Morgensang og sangtraditionens betydning i de frie skoler – forfatter Ingegerd Auken
•Lærerrollen i de grundtvig-koldske friskoler – forfatter Aners Bech-Thøgersen
•Fremtiden – et bud på, hvordan de frie skoler kan være med- og modspillere i et globaliseret samfund – forfatter Laust Riis- Søndergaard
•Et statistisk afsnit, der med tal beskriver de grundvig-koldske friskoler før og nu – til dette afsnit vil vi undersøge et samarbejde mellem friskoleforeningen og Det Nationale Videncenter for Frie Skoler
Det er tanken, at bogen skal udgives til Kolds 200 -års fødselsdag i marts 2016. Det kunne være rigtig spændende at fejre fødselsdagen i Thy med en stor skolefest, der med mange vinkler sætter fokus på det friheds- og dannelsessyn, der forhåbentlig fortsat kan forblive et kendetegn for det danske uddannelsessystem. Den gode historie skal fortælles igen og igen, hvis den skal have sin gang på jorden i fremtiden.
Det er også tanken, at der skal laves et site på Friskolearkivets hjemmeside med levende fortællinger fra elever, forældre, lærere og skoleledere, hvor de fortæller om deres oplevelser, holdninger og visioner om dannelse/uddannelse i de frie skoler. Til dette formål søgte vi Energi Fyns almene fond. Vi fik desværre afslag. Men det betyder ikke at vi opgiver. Det er det dummeste man kan gøre, der er mange fonde derude, og det skal nok lykkes. I januar var jeg til et møde om Fundraising. Og i den forbindelse har jeg fået en masse ideer og tips, der forhåbentlig vil være til gavn, når vi for alvor går i gang med at søge fonde.
I september 2013 var Lis og jeg inviteret til åbningen af den nye tilbygning til Møntergården, hvor udstillingen: Fyn midt i Verden blev åbnet. Anledningen var, at vi fra arkivet har udlånt Kolds protokol fra Dalby til den del af udstillingen, der omhandler dannelse og uddannelse. Protokollen står i en flot montre, og er til at få øje på for alle museets gæster. Det er dejligt, at vi kan medvirke til at formidle vores historie i en større offentlighed.
Som den sidste del af styrelsens beretning vil vi takke arkivudvalget for deres vigtige arbejdskraft og selvfølgelig Lis, der altid står til rådighed både hvad angår formidling, indsamling og registrering. Som formand er det en stor styrke, at Lis og jeg kan samarbejde og støtte hinanden – både når det brænder på, og når vi heldigvis bare selv kan brænde.
Tak til Anne, formand for Støtteforeningen, for din begejstring. Du kæmper med næb og kløer for bevarelsen af friskolehistorien og den kollektive hukommelse, der ikke må forsvinde, hvis vi skal huske, det friheds -og dannelsessyn, der er grundlaget for de frie skoler.
Som en del af styrelsens beretning vil Lis fortælle fra den rullende kontorstol om dagliglivet på arkivet.
På vegne af Friskolearkivet
Birte Fahnøe Lund
Fra den rullende kontorstol (til årsberetningen for Friskolearkivet 2014)
For det daglige arbejde står arkivets fornemme formålsparagraf med at indsamle, registrere, opbevare og formidle arkivalier fra vores baggrundsforeninger altid som lysskriften på væggen for alle aktiviteter! Og jeg skal da love for, at opfyldelsen af formålsparagraffen er blevet meget, meget ”sjovere” med det aktive, interesserede og aktivt arbejdende arkivudvalg, som Friskolearkivet er så begunstiget at have!
Til et hovedstyrelsesmøde i Dansk Friskoleforening for et par måneder siden, hvor jeg under meddelelser stort set altid bringer ”Nyt fra Friskolearkivet”, var min umiddelbare udmelding: ”Det har aldrig igennem flere år gået så godt, som det gør nu – altså lige bortset fra det økonomiske”… Og sådan er det!
Arkivudvalget består af:
Mona Nielsen, min tidl. kollega på Skælskør Bibliotek, der udover at trylle med vores hjemmeside som webmaster, har fået en stor og dejlig verden i tilgift – nemlig friskoleverdenen, som Mona ikke tidl. har stiftet bekendtskab med. Laust oplevede Monas begejstring under frokosten en dag, da Mona med lys i øjnene fortalte om, hvordan hun ser den frie skoleverden som en skoletilbud med så store styrker på et godt fundament og med en historie så mangfoldig og væsentlig, så den bare skal bevares! Udover at være webmaster, så er Mona også den, der sidder klar til Arkibas-registrering, når vi har sorteringerne klar.
Og hvis der er nogle finesser omkring Arkibas, som Mona og jeg ikke kan løse, så er Henrik Olsen vores hotline og Arkibas-ekspert klar på mail eller mobilen, og du er der altid, Henrik, når jeg ringer – vi kan også se frem til, at du fra den 1. januar 2015 kommer med herned engang imellem igen – ja, ja arkivet er begunstiget!
Birte Gam Jensen – kære Birte jeg er så imponeret over dine litteraturvalg for anmeldelserne, som brugerne har glæde af på arkivets hjemmeside. Du er god til at vælge dele af den gamle litteratur, der kan bruges nutidigt, og du anmelder med viden, brod og glimt i øjet! Hvis I ikke allerede har læst anmeldelserne, så gør det, det er værd at bruge tid på.
Og jeg skal da også love for, at du, Cecil, er sprunget lige ind i orkanens øje med stil! Din viden, hukommelse, overblik og ærøske stoisisme… er af stor værdi, jeg vil nærmest sige, at du er kommet på den rette hylde… Laust Riis-Søndergaard bad mig om en tidslinje over 5 skoleformers lovgivningstiltag og andre betydelige hændelser, der blev afgørende for skoleformernes virke, efter et møde imellem Laust, Cecil og jeg så gik der tre dage (og tre nætter, tror jeg…), så kom mailen med første udkast fra Cecil. Den opgave kunne enhver ikke have løst! At jeg så også lærer lidt ærøsk, det er da en stor udvidelse af min horisont efter årene med det fynske og det jyske, er det fint, at snuse til det ærøske! Man kan slå trillebør og hjulbør op i ordbogen men ikke ”hjulbar” – det skal man vist være Ærøbo for at vide, eller også skal man kende Cecil. Ja, ja jeg har meget at lære endnu…
Med Bent Toelbergs rolle i arkivudvalget er det ligesom med ”I.P” i den danske serie ”Rejseholdet”, når opgaverne uddeles, så siger lederen, Ingrid, altid afslutningsvis spørgende: ”Og, I.P?” hvortil han svarer: ”Resten!”, og sådan er det med dig Bent, arkivet er begunstiget med, at du har adgang til alle de dyre søgebaser, at du kan bruge dem, og dertil at du slutter op om diverse opgaver – ja, ”resten”. Forud for vores udstilling på landsmødet spurgte jeg dig midt i hurlumhejet af redigering, kopiering, præsentationsfolder, indstik, mælkejunge-slogans, papkasser, lysestager, abesnot og rotunder, om jeg overhovedet er til at holde ud at være gift med? Hvortil du svarede: ”Kedeligt bliver det aldrig!”.
Ole Nielsen du blev introduceret til arkivudvalgsarbejdet i sidste uge, og du har et solidt fundament for at gå lige ind i arbejdet. Da du begyndte dit lærerarbejde var det indledningsvis med et år i folkeskolen, derefter var du og Lone lærerpar på Faarevejle fri- og efterskole, så var I skolelederpar igennem 9 år på ”Hoven” og så blev sejlene sat som lærere på Odense Friskole – et arbejdsliv, der kvalificerer dig til arbejdet med arkivalierne. Og det bedste er, at du efter introduktionen, ikke er blevet skræmt væk men derimod glæder dig – og fra nu af kan du også se frem til aldrig at blive arbejdsløs…
Arkivalierne og historien er centrum! Men hvad var det hele værd, hvis ikke vi havde en visionær styrelse? Og det har vi, og det er med dig i spidsen, Birte, altid trækker du foran, altid er du fyldt op (ved siden af alt det andet) med det, der står dit hjerte nær – nemlig Friskolearkivet, den frie skoleverden – tilvalget, ikke fravalget – forældrene, lærerne og eleverne – det stærke team, som vi i arkivet forsøger at holde styr på! Og du fægter ikke i blinde, du vender og drejer alle hjørner og kroge af arkivet og tager fokus, som det er bedst! Hvis I ikke har haft tid til at se filmen, hvor Birte bliver interviewet i ”Lærer for livet”, så gør det, der er link på arkivets hjemmeside, det er så godt gået, Birte! Vi er begunstiget med dig i spidsen!
For mig er det til megen inspiration, at være med til både styrelsesmøderne, hvor alle bidrager og giver væsentlige input og til møderne i støtteforeningen, hvor Anne med alle sine franske minder i rygsækken siger: ”Jamen for mig kan det ikke være anderledes, end at vi skal bevare det fantastiske tilbud, som friskolerne er og l´historie étonnante!”
Mails med scanninger er blevet flere end brevforsendelser til dig, Ebbe, mails hvor jeg afslutter med ordene: ”Hils hundene og klap Birte – eller er det omvendt”… Du er derude, og det er også nødvendigt og samtidig trygt, når vi nu på trods af, at regnskabet måske ikke er så stort, alligevel skal give det stor bevågenhed!
Til synliggørelsen hører artikler og nyt stof til hjemmesiden (gennemsnitligt er 850 inde på vores hjemmeside pr. måned), facebookopslag – vi har 111 faste følgere – 106 i Danmark, 2 i Norge, 1 i USA og 1 i England et kig udover de danske følgere fortæller, at vi f.eks. har 3 i Struer, 2 i Ulbølle og 14 i København. Procentvis er der 65% kvinder og 35% mænd. Jeg mener, at der er gennemsnitligt 300 personer forbi vores opslag, det mindst sete var på 42, det højeste var på 856 personer. Og så er jeg sikker på, at vi den vej når flere unge, end vi ellers har gjort. Til det meget synlige hører også, at vi i år er kommet med på miniarkibas, der i år konverteres til Arkibas.dk, det har vi ventet på i mange år, og det betyder, at det vi har i arkivet via vores hjemmeside er synlige for andre end os selv – et kæmpeskridt for synligheden og dermed for vores brugere!
Indsamling, sortering, registrering, f.eks. har Cecil og jeg været alle medlemsskolernes regnskaber igennem for omkring 30 år heraf er regnskaber for 29 eksempelskoler gemt og registreret i arkibas – en af dagene sagde jeg til Cecil, da vi sorterede: ”Vær sød at vække mig, hvis jeg skulle falde i søvn”… Cecil fik sin ilddåb med sortering og registrering af ”Vester Vedsted”, og efter den uendelige række af skoleregnskaber, så er det et helt frikvarter, at være i gang med det, der først kunne synes som den lange vandring – nemlig skolesorteringer et frisk pust i forhold til regnskaberne.
Hverdagen i arkivet er også formidling til arkivets meget forskellige brugerflade, indgåelse af tidsskrifter, fotos til fotogalleriet på hjemmesiden, kontakter til ”Månedens Friskole” – skolerne er så glade for at være ”Månedens Friskole” og så sent som i går fik jeg en invitation til at komme med til forårsfest på ”Nordvest” i morgen. ”Nordvest” var månedens friskole ved juletid, og jeg var derinde med kamera som fluen på væggen igennem en undervisnigsdag og som gæst ved deres julearrangement.
Alt fra ”Månedens Friskole” udprintes, sorteres og registreres i Arkibas, så vi på den måde også får føjet skoler til arkivfondene – 8 arkivfonde årligt, som vi måske ellers aldrig havde fået ind i arkivet.
Samarbejde er nøgleordet i arkivet med de omtalte og dertil med friskoleforeningen, DfL og Friskolernes hus, og det er meget af det min arkivdagligdag går med i et alsidigt og begunstiget arbejde. I april var jeg i Sagnlandet Lejre med et oplæg til dem om, hvordan de kan holde friskole anno 1860, vi må se om ”Krikkebjerghuse Friskole” bliver lukket op for deres gæster 4 uger her i sommersæsonen. Hvis den bliver det, er det på baggrund af et samarbejde imellem Dansk Friskoleforening, Friskolearkivet og Sagnlandet i anledning af skolefejringen ”Skole200år”.
Det er også begunstiget, at vide, at skulle vi se et lille glimt af bar flade i arkivet(og det risikerer vi nu ikke), så ved, at der lige om lidt kommer 5 flyttekasser ind ad døren med endnu en spændende skolehistorie, der skal gemmes men ikke glemmes! Så begunstiget er vi i arkivet – smile!
Lis Toelberg
Årsberetning for Friskolearkivet 2014
Igen i år kan der berettes om et både spændende og udfordrende år for Friskolearkivet. Af og til lidt for spændende – men kun når det gælder vores økonomi, der er kilde til mange bekymringer og til et meget stort arbejde for arkivets styrelse og støtteforeningen.
Ved udgangen af 2013 stod det klart, at der ikke var penge nok til at udbetale løn til Lis i de sidste måneder af 2014. Det var – og er en katastrofesituation, der skal afklares inden udgangen af 2014. Når det store ord katastrofesituation bruges, så er det fordi, det ikke er muligt at leve op til arkivets formål uden en hårdt arbejdende daglig leder. Og det er Lis, det er vigtigt for styrelsen at understrege, at Lis lægger mange flere arbejdstimer i arkivet, end hun er visiteret til i det flexjob, hun er ansat i.
Men hvad har vi så gjort for at skaffe penge til arkivet?
Vi forsøger fortsat at få flere af Friskoleforeningens medlemsskoler til at være støtteskoler. Det er en langsommelig affære, der tager utrolig meget tid. Vi er selvfølgelig glade for dem vi har, og det skal også nok lykkes at få flere. Vi kunne sætte støttebeløbet op, men med den økonomiske situation mange skoler pt er i, så er det nok ikke den bedste løsning.
Vi kunne også bede om en ekstraordinær indbetaling i dette år, men det vil være en ”skjult” forhøjelse af kontingentet, så hellere spille med åbne kort og forhøje kontingentet.
På landsmødet blev der lavet en landsindsamling til fordel for Friskolearkivet. Initiativet skal betragtes som en ambulancetjeneste, der ikke kan gentages år efter år. Vi havde håbet på at samle et noget større beløb ind end de cirka 4.000, der blev slutresultatet. Det er selvfølgelig bedre end ingenting, og vi er taknemmelige for hver eneste krone.
Referat af årsmøde i Friskolearkivet afholdt onsdag den 15. maj 2013 kl. 16 i spisesalen på Den frie Lærerskole i Ollerup
Indledningsvis lyttede vi til dejlige danske sange udvalgt af musikeren med inspiration i skoletidens repertoire til morgensang.
Den fulde ordlyd af årsberetningen ses på Friskolearkivets hjemmeside: www.friskolearkivet.dk og i administrationsmappen på kontoret i Friskolearkivet.
1. Valg af dirigent og referent
Cecil Christensen valgtes til dirigent og Lis Toelberg til referent. Cecil Christensen takkede for valget og konstaterede indledningsvis, at årsmødet var rettidigt indkaldt.
2. Styrelsens beretning
Styrelsesformand, Birte Fahnøe Lund, aflagde en god og fyldestgørende beretning, hvor ”Den nye friskolehistorie” fik et særligt fokus som et tiltag, der kræver stor omhu i alle dele af projekteringen. Birte understregede at projekteringen vil nå mange skridt videre i den nærmeste fremtid.
Arkivets daglige leder, Lis Toelberg, fortalte ”Fra den rullende kontorstol” om nye tiltag i det daglige arbejde med specielt fokus på arkivets hjemmeside, der i årets løb har fået en meget omhyggelig og idérig webmaster i Mona Nielsen og om det nye menupunkt ”anmeldelser”, hvor cand. mag i litteratur, Birte Gam Jensen anmelder lidt ældre litteratur med klare budskaber til nutiden.
Beretningen affødte spørgsmål og debat om den nye friskolehistorie:
Cecil Christensen spurgte i forbindelse med den nye friskolehistorie om forældrene er synlige nok? Birte Fahnøe Lund svarede hertil, at der er fokus på forældrerollen i ”Det eksemplariske” og under ”At stå mål med” og ”Barnesynet”.
Arne Skovmand pegede på, at det er vigtigt at få bestyrelsernes ændrede rolle over en årrække belyst. Birte Fahnøe konkluderede, at forældrenes rolle skal tydeligere frem.
3. Regnskabsaflæggelse
Ebbe Lilliendal fremlagde regnskabet.
Birte Fahnøe kommenterede til regnskabet, at det ikke holder på længere sigt med underskud, hvilket understreger, hvor vigtigt det er, at Støtteforeningen kommer godt i gang med deres aktiviteter.
4. Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.
5. Valg af styrelsesmedlemmer
Lisbeth Riis-Søndergaard, Lise Fenger-Petersen og Birte Fahnøe Lund var på valg, og de genvalgtes alle tre med applaus.
Holger Odgaard Pedersen blev 1. suppleant.
Anne Tribondeau blev 2. suppleant.
6. Valg af revisor.
Lennart Simonsen genvalgtes til revisor.
7. Forslag til vedtægtsændringer
Der var ingen indkomne forslag.
8. Eventuelt.
Der var intet under eventuelt.
Referent: Lis Toelberg
Dirigent: Cecil Christensen
Årsberetning for Friskolearkivet den 15. maj 2013
Det skal understreges, at det fortsat er vores primære opgave at indsamle, synliggøre og stille arkivalier til rådighed, som det er beskrevet i vores formålsparagraf.
At synliggøre friskolehistorien gøres ikke ved at lade støvet samle sig på arkivkasserne eller de mange bøger og tidsskrifter, der er i vores håndbogssamling. Det kræver både nytænkning og fremfor alt nye ideer, hvis støvet ikke skal lægge sig i et tykt lag til ingen verdens nytte.
Det er naturligvis ikke ligegyldigt, hvilke valg vi foretager os, når vi gerne vil nytænke og formidle historien ind i vores tid.
En venlig ment provokation fra Ole Pedersen, forstander på Den frie Lærerskole, igangsatte ideen om at skrive en ny friskolehistorie. Den sidste friskolehistorie, skrevet af A. Ankerstrøm, var et 3-bindsværk, hvor det sidste bind udkom i 1949. Der er unægtelig sket meget siden. Vi har taget den venligt mente provokation til os, og er nået ret langt i processen vedrørende en ny friskolehistorie.
En proces, der indtil videre har været næsten to år undervejs. Forarbejdet har været diskuteret på adskillige møder i styrelsen, og i en lidt mindre arbejdsgruppe. Fra vores bagland er Ebbe Lilliendal og Laust Riis- Søndergård konstruktive samarbejdspartnere. Også med dem har der været flere møder. Helt overordnet er det vigtigt at understrege, at historien skal perspektiveres til nutiden. Det gælder for hvert eneste afsnit i den antologi, der skal skrives, når vi er klar. Det vil sige, når økonomien er på plads.
Afsnittene i antologien er tænkt som en vekselvirkning mellem forskning og folkelig fortælling, mere om det under gennemgangen af afsnittene. Vi har valgt den form, da det matcher målgrupperne, der er: forældre, lærere, lærerstuderende, skoleledere og andre interessenter, der har interesse i dannelse og uddannelse.
Jeg vil ikke gå i dybden med det overordnede indhold i de enkelte afsnit, blot nævne hovedoverskrifterne samt hvilke forfattere, vi vil kontakte, og allerede har kontaktet.
Hovedindholdet i det indledende afsnit skal omhandle synet på barnet set i et historisk og nutidigt perspektiv. En relevant forfatter til dette afsnit er Ning de Koninck- Smith. Hun er endnu ikke kontaktet.
Afsnit 2 skal omhandle pædagogik, dannelse og værdigrundlag i de Grundtvig/Koldske friskoler med vinkling til civilsamfundet og medborgerskab. Som forfatter til dette afsnit vil vi kontakte Knud Bjarne Gjesing.
Afsnit 3 er tænkt som en eksemplarisk fortælling om frihedskampen i den danske uddannelsestænkning med udgangspunkt i begrebet myndiggørelse. Som eksempel til dette afsnit kan sognefoged, Hans Christensen og hans familie benyttes. Mulige forfattere til dette afsnit er Carsten Oxenvad og Birte Fahnøe Lund.
Afsnit 4 skal omhandle, hvad det indebærer, at stå mål med, et krav, der er beskrevet i grundlovens § 76. Vi har bedt Thorstein Balle om at skrive dette afsnit, og det vil han meget gerne.
Afsnit 5 skal omhandle Friskoleforeningen og dens historie. Cecil Christensen har allerede skrevet en forholdsvis kort historie om dette emne i forbindelse med Friskoleforeningens 125 års jubilæum i 2012. Vi har bedt Cecil om at forfatte afsnittet. Cecil påtager sig gerne opgaven. Vi håber, at Ebbe Lilliendal vil med som rådgiver, da alle afsnit som allerede omtalt skal perspektiveres til nutiden, og gerne med et blik ind i fremtiden, eller i det mindste at forholde sig til de udfordringer, der tegner sig.
Afsnit 6 skal give læserne et indblik i den narrative fortælling, belyst i et historisk/poetisk perspektiv. Fortællingen er et helt centralt element i den grundtvig/koldske dannelsestradition. Vi har bedt Mogens Krabek og Bent Hansen skrive dette afsnit ud fra forskellige vinkler. Begge har givet positivt tilsagn. For at levendegøre afsnittet forestiller vi os, at inddrage lærere, der beskriver: Hvordan og hvorfor fortælling.
Afsnit 7 skal beskrive og analysere lærerrollen i friskolen – hvad er det en lærer i de frie skoler skal kunne udover det faglige? Forslag til at skrive dette afsnit er Anders Bech Thøgersen, der bl.a. er medlem af Den frie Lærerskoles styrelse og underviser på UUC-Lillebælt. Til dette afsnit vil det være meget relevant at inddrage erfaringer og holdninger til lærerrollen fra praktiserende lærere i alle aldre.
Det 8. afsnit skal omhandle Fremtiden – et bud på, hvordan vi kan være med og modspillere på det uddannelsesmæssige område i et hyperkomplekst, globaliseret samfund. En understregelse og beskrivelse af, at vi er ankommet til en ny tid, der har helt andre udfordringer end den bonde- og industrikultur friskolerne kommer fra. Dette afsnit har vi bedt Laust Riis-Søndergaard skrive, og han tager udfordringen op.
Som afsluttende afsnit skal der skrives en statistisk dokumentation, der bl.a. skal belyse antallet af friskoler og antallet af elever fra friskolernes oprettelse til i dag. I det statistiske afsnit er det ligeledes vigtigt, at vi forholder os til alle frie grundskoler for at belyse, hvor mange elever, de samlet set har haft fx fra 1852. En oplagt institution til dokumentationsafsnittet vil være Nationalt Videncenter for Frie Skoler. Laust har nævnt det for Christina Lüthi, der mener, det vil være en relevant udfordring for videncenteret.
På sidste årsmøde omtalte vi den nye hjemmeside, der var under udarbejdelse. Det er blevet en hjemmeside, vi er meget stolte af. Uden ret mange omkostninger, udover at betale domænenavnet, har Lis, sammen med Mona, formået at gøre hjemmesiden til et meget levende aktiv for vores arkiv. Jeg vil især fremhæve Lis’ initiativ til Månedens Friskole, der er et fantastisk eksempel på synliggørelsen af både historien og nutiden. Der er meget stor interesse fra friskoleforeningens medlemsskoler til at være månedens friskole. Det er vi meget glade for, da det er medvirkende til at dokumentere hverdagen set med læreres, lederes og forældres stemmer fra den mangfoldighed af holdningsbårne skoler, der er medlemmer af friskoleforeningen.
Endnu et nyt og meget relevant initiativ er boganmeldelser på hjemmesiden. Ældre bøger om dannelse, uddannelse, Grundtvig og Kold bliver ”genanmeldt” af Birte Gam Jensen. Det er vi meget glade for.
Sidste nye skud på den digitale front er, at vi er kommet på facebook. På dette site kan der læses Koldcitater og aktuelle begivenheder om småt og stort inden for friskoleverdenen. Det er et rigtig godt initiativ. Støvet når ikke at lægge sig – heldigvis. Det er livebekræftende at være formand for et arkiv, der tør være medspiller i de digitale og sociale medier.
Uden de mange frivillige kræfter, der heldigvis synes Friskolearkivet giver mening, ville det ikke være muligt at opretholde både indsamling af arkivalier, synliggørelse og formidling af historien. Tak til alle jer, der yder en indsats i Friskolearkivet. Til Lis: godt nok er du lønnet, men i styrelsen ved vi, at du brænder for Friskolearkivet, og vi ved, at du bruger mange flere timer, end du får løn for. Det betyder, at der er stor respekt omkring Friskolearkivet. Uden den respekt, tror jeg ikke meget på Friskolearkivets fremtid.
I slutningen af februar døde Eilif Frank, initiativtager til indsamling af arkivalier og bøger i slutningen af 60-erne og 70-erne.
En måned før Eilif døde ringede jeg til ham. Det var tydeligt, at han var meget syg, men ikke desto mindre fik vi som sædvanlig en god og lang samtale om den institution, der nu er Friskolearkivet.
På trods af lungebetændelse og problemer med at få vejret, er det bemærkelsesværdigt, hvor meget nærvær og engagement han stadig kunne vise i forhold til et af de mange områder, han virkelig brændte for.
For det, der nu er Friskolearkivet, ville ikke eksistere uden Eilif’ visionære idé i slutningen af 60-erne, hvor han i forbindelse med et årskursus på Danmarks Lærerhøjskole, fik ideen til at indsamle arkivalier fra de friskoler, der var lukningstruede, og dem var der mange af, da der i forbindelse med kommunalreformen i 1970 blev oprettet store centralskoler med tidssvarende faglokaler.
Når Eilif brændte for initiativet omkring indsamling af arkivalier, var det hans frygt for, at den historie, der myndiggjorde almuen og havde en væsentlig andel i det danske demokrati- og dannelsessyn, skulle forsvinde i fugtige kældre eller blive smidt ud. Han kørte land og rige rundt og mødte stor velvilje for sin idé, og med i købet fik han ofte tilbudt omfattende bogsamlinger.
Eilif’ indsamlinger er fortsat grundstammen i friskolearkivet. Eilif fortalte mig ofte, at hans visioner om et samlet arkiv og forskningscenter for de folkelige bevægelser var kuldsejlet, men at han var meget glad for, at der trods alt er et Friskolearkiv og en stor håndbogssamling i kælderen under Den frie Lærerskole.
Birte Fahnøe Lund/formand
Fra den rullende kontorstol:
På den ene side har året i år været et typisk år i det praktiske arbejde i arkivet, og på den anden side har det været helt atypisk!
Og det atypiske bunder i, at på trods af, at vi har arbejdet under de samme formål i flere år efterhånden, så er der mange flere funktioner, der ”er kommet mere op at flyve i år!”. Og det skyldes, at arkivudvalget er blevet udvidet og mere stadfæstet i årets løb med personer, der med eller uden fuldtidsarbejde gerne giver arkivarbejdet deres bevågenhed.
Mona Nielsen min tidl. kollega fra Skælskør Bibliotek råbte jeg: ”Hjælp!” til i begyndelsen af oktober måned. Og det skyldtes, at jeg havde langt større ambitioner, end jeg kunne selv opfylde omkring vores hjemmeside, og fra vores tidl. samarbejde vidste jeg, at Mona ville være den rette som head-webmaster for arkivets hjemmeside. Mona tænkte sig om natten over og ”græssede” lidt på hjemmesiden, og sagde så”: ”Ja!” til opgaven. Og hvis I engang imellem kigger ind på sitet, så ved I, at fra oktober måned, så er der sket så meget, at der virkelig er noget at komme efter. Der er omkring 1.200 besøgende om måneden, og det er godt for et special-arkiv, som vores! Udover at kunne redigere på hjemmesiden, så er Mona også en idérig sparringspartner omkring nye initiativer til hjemmesiden. Fotogalleriet oprettede Mona efter samråd med forstander Frank Ørndrup-Elzer på Faarevejle Fri- og efterskole. ”Faarevejle” er en af arkivets støtteskoler, og Frank er et godt eksempel på, at mange gerne vil hjælpe os, når vi har brug for det…
Birte Gam-Jensen, der til daglig er på Friskolernes Kontor, er aktiv i arkivudvalget, hvor Birte til fulde bruger det, at hun er cand. mag. i litteraturvidenskab. Det er nemlig Birte, der anmelder Grundtvig- og Kold-litteratur til vores hjemmeside. Birte fik sin ilddåb med ”Skolen for livet” og gik derefter videre med Kaj Thanings: ”Grundtvig”, der udkom i 1983. Og tro mig, Birte er super god til at trække de vigtigste pointer frem fra selv den mest omfattende bog netop til det essentielle i formålet med dette menupunkt på hjemmesiden: I nutidigt perspektiv at pege på det væsentlige i lidt ældre og vægtig litteratur om ”de to ældre herrer” og andre emner med tilknytning til arkivets emnemæssige virkefelt. Birte er både meget engageret i opgaven og samtidig ydmyg overfor de filosofiske felter, som ikke mindst Grundtvig har bevæget sig indenfor.
Bent er nok den, der hele året rundt må lægge øret til alle mine tanker om arkivet – tro mig, det er slet ikke så lidt og slet ikke så sjældent! Når Bent trækker i arbejdstøjet som arkivudvalgsmedlem, så er han ”alt-mulig-mand” – korrekturlæser, kasseslæber, kopi-mand og først og fremmest er han med på at gå videre dertil, hvor jeg er nået eller begynde, så jeg kan overtage, når vi sorterer arkivalier (Bent, har kun det eneste lille minus, at han engang imellem fortaber sig i dokumenterne, og så tager det for lang tid – smile, omvendt er der vel ikke noget at sige til, for det er ofte meget spændende stof…).
Henrik Olsen er med hernede et par gange om året, og når Henrik er her, så er det Arkibas, vi kaster os over, det er en stor glæde, at vi har vores helt egen ekspert indenfor det område! (At Henrik og jeg også har det godt kollegialt er en dejlig sidegevinst!).
I sammenhæng med arkivudvalget kan vi også glæde os til, at Cecil kommer herned, når han vel at mærke er færdig med alle de praktiske gøremål, der har måttet vente til fordel for så meget andet i friskoleverdenen (og ifølge Lene er der endnu noget at kaste sig over). MEN Cecil har jeg nu allerede nogle gange trukket store veksler i forbindelse med brugerforespørgsler, hvor Cecils hukommelses- og vidensbank måtte lukkes op for at svare på spørgsmålene.
Summa summarum omkring arkivudvalget – det er skønt MED, og meget ville slet ikke kunne lade sig gøre UDEN!
Brugerforespørgsler, der stiger i antal, kommer oftest ind på min mobiltelefon, hvorfor arkivet stort har åbent døgnet rundt; sekundært kommer forespørgslerne via mails, men jeg har en fornemmelse af, at synliggørelsen af arkivet lykkes så godt, at de, der har brug for hjælp hos os, også finder os! Både mailsystemet, mobiltelefonen og internettet betyder i arkivsammenhæng, at meget mere kan lade sig gøre, og det er vigtigt med de ressourcer, vi har. Det lykkes så at sige at give omverdenen indtryk af, at vi er et større arkiv med flere ansatte – godt sådan! (Det betyder så også, at jeg er kommet langt mere på og indimellem har flere bunker end tidligere – gennem respons kan jeg dog mærke, at brugerne er tilfredse med de svar, de får, og arkivets samlede materialer står gang på gang trykprøven! Ofte tænker jeg undrende ved en forespørgsel, at det er utroligt, hvad mennesker interesserer sig for? Det har så også den betydning i, at ”Ja- tak” til nye arkivmaterialer overvejende skal være et rungende ”Ja” og ikke skal begrænses med mindre, at det er irrelevant i forhold til primær-genet: friskolerne, DfL og Dansk Friskoleforening. Lige nu har vi aftale med to friskoler om, at deres arkivalier skal tilføjes arkivets samling. I sidste uge oplevede jeg, at vi havde 5 henvendelser til arkivet inden for en time – to gamle støtteskoler vil gerne betale deres støttebeløb for 2013 nu, to nye støtteskoler, vil gerne støtte os og en skole ansøgte om at blive ”Månedens Friskole” på vores hjemmeside – herligt!
I årets løb har forespørgslerne f.eks. drejet sig om: at finde sine aner på Vormark Friskole; at afdække alle matrikelnumre i Hesselager i forbindelse med bogudgivelse; endnu en bogudgivelse af en arkitekt, der drejede sig om den tidl. Aarby Friskole i Kalundborg Kommune, der havde en meget speciel trækonstruktion identisk med en københavnsk skole, om den københavnske skole, var det ikke muligt at finde skolens historie, men det var det om friskolen; alt omkring VallekildeHørve Friskoles oprettelse og fremdrift i forbindelse med Lisbeth og Stefan Frederiksens tilbagetræden fra skolen; Fremlæggelse af Odense Friskoles arkivalier og dertil Odense Valgmeninghed i forbindelse med skolens kommende jubilæum; Dokumentation for Efterlønskassen i Slagelses historie – her måtte jeg igen igennem de gamle protokoller fra Dansk Friskoleforening (der er det lige før, at også jeg kan fortabe mig i andre emner end lige det specifikke – det er spændende, at nærlæse den historie…). A pro pos foreningen, så fik jeg fra hovedstyrelsen opgaven bl.a. at ”kortlægge” alle medlemmer af de skiftende hovedstyrelser fra 1980 og frem – det var i forbindelse med Cecils afskedsreception. Det var også skønt, at være tilknyttet den specielle del af DfL´s nutidige historie, der var omkring Jens Bilgrav-Nielsens udstilling om maleren Sarus Nielsen. Og mange, mange flere spørgsmål har vi undersøgt og svaret på i årets løb…
I januar var jeg til en spændende kursusdag i Historiens Hus i Odense arrangeret af Landsforeningen til Bevaring af foto og film – en dag, der mest drejede sig om digitale muligheder til synliggørelse af deltagernes specielle samlinger – en dag jeg direkte kunne bruge i forbindelse med mit repræsentantskab for Dansk Friskoleforening omkring skolejubilæet: ”Skole i 200 år”. I morgen skal jeg til møde i styregruppen på DPU i Emdrup som konsulent på, hvordan vi kan få det landsdækkende arrangement op at flyve ikke mindst i lokalsamfundene – spændende projekt, som jeg ser som en mulighed for samarbejde imellem Ministeriet for børn og undervisning og Kulturministeriet, så vi sikrer os et direkte samarbejde imellem alle skole- og kulturinstitutioner ude i kommunerne.
Året, der gik, er også afsæt for året, der kommer!
Udover det vi allerede har i gang skal året, der kommer, igen bringe kontinuitet i, at de studerende fra DfL sikres mindst en gang i deres studietid, at komme i arkivet og blive præsenteret for den spændende historie de skoler, de skal ud og virke på, er rundet af. Og flere af de studerende bliver også fremtidigt dem, der skal bringe arkivalier til arkivet.
Hver en ledig stund vil jeg bruge til at rydde op i arkivet, både det fysiske, der umiddelbart springer i øjnene, men også det, der skal sorteres og registreres i Arkibas (jeg oplever, at det er meget afhængigt af, hvor mange, der ”banker på døren” med spørgsmål, og det er heldigvis mange!). Ferierne, hvor ”friskoleverdenen i nogen grad er lukket” oplever jeg stadig som en ”stille-tid”, hvor jeg kan fordybe mig i noget mere indadrettet arbejde.
Og så glæder jeg mig, som flere andre til, at projektet omkring den nye friskolehistorie stille og roligt skrider frem og kommer nærmere udgivelsestidspunktet.
TAK til alle gode samarbejdspartnere, der altid er klar ved lugerne f.eks. Ebbe Lilliendal, Cecil Christensen, Claudi Clausen, Lars Thorkild Bjørn, Asger Baunsbak-Jensen, Jens Chr. Jensen og de ansatte på Friskolernes Kontor og til skolefolk rundt omkring på landets friskoler. Skulle jeg have glemt at takke nogen, så er de måske nok glemt i øjeblikket men er til gengæld er det gemt i arkivets historie.
Og en speciel TAK til styrelsen og særligt til dig, Birte, for at vi sammen kan brænde for det Friskolearkiv, som vi har kært!
Lis Eriksen Toelberg/dgl. leder
Årsberetning for Friskolearkivet den 30. maj 2012
Det er en stor fornøjelse, at vi for andet år i træk kan fortælle gode og positive fortællinger om Friskolearkivet.
Det har på mange måder været et hårdt arbejdsår, hvor vi har arbejdet hen imod den konstruktion, der blev besluttet for 2 år siden, og som nu er ved at være dagligdag, hvilket betyder, at vi kan koncentrere os om det væsentlige, nemlig at indsamle arkivalier, registrere og formidle dem.
Biblioteket for det Folkelige Arbejde (BFA)
På sidste årsmøde blev der orienteret om, at BFA ikke længere skulle fungere som et udlånsbibliotek under Friskolearkivet, men at det så vidt muligt skulle overdrages til Syddansk Universitets Bibliotek – SDUB.
Vi glæder os over det positive samarbejde med SDUB ved forskningsbibliotekar Bjarne Christensen, der har udvist stor forståelse for samlingens historiske – og kulturhistoriske værdi. SDUB har valgt at indsamle de mange nichebiblioteker på SDUB, hvor materialerne kan udlånes til studerende og andre interesserede.
I respekt for de mennesker, der i 60-erne og 70-erne indsamlede bøger til BFA, er det fortsat muligt at identificere bøgerne fra det nu nedlagte bibliotek, idet det fremgår, hvilke bøger, der stammer fra BFA, når de lånes gennem SDUB.
En ting er at skrive en kontrakt, noget andet er at sortere, pakke bøger i flyttekasser og omrokere de bøger, der er forblevet i den ret omfattende håndbogssamling, der er knyttet til Friskolearkivet.
Det har været et kæmpearbejde for Lis. I styrelsen er vi glade for, at Lis’ mand Bent har brugt rigtig mange timer ved sortering og nedpakning af BFA- tak for det. Karen Bisgaard og jeg selv har også brugt en del timer til dette arbejde. Det skal understreges at uden frivillig hjælp, ville det ikke være muligt for en person at klare de mange opgaver, der er knyttet til arkivarbejdet.
Tilbage i kælderen er en ret omfattende, men meget relevant bogsamling, der er uundværlig som supplement til arkivalierne i forbindelse med forskning, undersøgelser og opgaveskrivning.
Friskolearkivets økonomi
Det er fortsat Dansk Friskoleforening og Den frie Lærerskole, der er grundpillerne i arkivets økonomi, DF bidrager pt. med 60.000 kr. årligt til driften. Et beløb der naturligvis skal søges om hvert år. DFL bidrager med husleje, varme, telefon og internet.
Dertil kommer Den nyoprettede støtteforening, hvor støtteskolerne bidrager med 3 kr. pr elev årligt. Ved sidste årsmøde havde vi 69 støtteskoler – i skrivende stund er der 117 støtteskoler. Vi vil fortsat arbejde på at opnå støtte fra flere skoler.
I sommeren 2011 blev vi kontaktet af den nu nedlagte “Daghøjskolen Nykøbing- Falster” med en forespørgsel om, om vi i Friskolearkivet ville modtage de arkivalier, der siden lukningen har været opbevaret til senere forsvarlig anbringelse. Der ville med arkivalierne følge et beløb til hjælp til arkiveringen. Beløbet viste sig at være 50.000 kr., for vores “lille” økonomi et svimlende beløb, der har gjort, at vi kommer ud med et overskud i regnskabsåret 2011. Daghøjskolerne hører ikke umiddelbart til i Friskolearkivet, men er dog et eksempel på en fri skoleform, der var engang.
Ny Friskolehistorie
Ikke siden 1950-erne er der skrevet en samlet friskolehistorie. Vi mener, det er på høje tid, at der skrives en nutidig friskolehistorie, hvor der trækkes tråde til historien i en nutidig perspektivering. På styrelsesmødet i september 2011 blev de første overvejelser og tanker præsenteret omkring projekteringen af en ny friskolehistorie. På decembermødet blev der arbejdet videre med bl.a. en brainstorm vedrørende indhold og form. I februar 2012 blev nye og væsentlige tanker drøftet. Vi fortsætter dette arbejde i det kommende år.
Hjemmesider
For at formidle Friskolearkivets muligheder er det nødvendigt med en hjemmeside, der løbende opdateres, så “gamle” og nye nyheder kan formidles til friskolerne. I løbet af 2011 var hele to hjemmesider i spil. Den første hjemmeside var helt gratis, men havde den store begrænsning, at alle oploadinger skulle indskrives manuelt. Det var spild af gode kræfter, derfor har vi valgt et nyt koncept, hvor dokumenter kan lægges direkte ind på hjemmesiden. Lis har været primus motor ved etableringen af den nye hjemmeside, og hun har nu også titel af webmaster. Fra styrelsens side er vi meget glade for, at hjemmesiden nu har fået en indbydende og aktuel udformning. Kig ind på www.friskolearkivet.dk, hvor alt nyt om arkivet bringes.
Ny præsentationsfolder
Udover hjemmesiden mener vi, at det er vigtigt at kunne præsentere Friskolearkivet med en præsentationsfolder. Derfor er der blevet udarbejdet en hårdt tiltrængt ny folder, der på bedste vis præsenterer vores formål, og hvad vi kan være behjælpelige med. Folderen blev præsenteret på arkivets udstilling under Dansk Friskoleforenings landsmøde på Nyborg Strand i april 2012.
Fortællinger til morgensang
På landsmødets udstilling søsatte arkivet den første begyndelse til en forhåbentlig længere række af gode fortællinger til brug ved bl.a. skolernes morgensang/samling. De to fortællinger, der blev solgt for 20 kr. pr. stk. var:
Hvorfor fortælle børn om Grundtvig i nutiden? af Birte Fahnøe Lund, og Om Christen Kold af lærer Gertrud Friedrichsen, som forfatterne har givet arkivet rettighederne over. Gertrud er tidligere mangeårig lærer på Lille Egede Friskole, og hun afsluttede sit virke med fortællingen om Christen Kolds liv og betydning. Salget af fortællingerne indbragte 400 kroner.
Arkivudvalget
For et par år siden blev der nedsat et arkivudvalg, der skal hjælpe Lis med forefaldende arkiveringsarbejde. Der er pt. tre aktive i udvalget, nemlig Henrik Olsen, Bent Toelberg og Ruth Bang Jensen, Ruth har dog p.g.a. sygdom måttet holde en pause i arbejdet i et stykke tid. Vi håber, at Ruth igen kan være med på midterstriben i arkivudvalget, når hendes helbred tillader det. Det er en stor hjælp til sorteringsarbejdet af arkivalierne. I efteråret 2012 kommer Gertrud Friedrichsen med Lis herned med mange af de gamle arkivalier fra Lille Egede Friskole, og sorteringen og registreringen af dem vil Gertrud selv stå for, det ville være skønt, hvis hun har mod på at fortsætte i arkivudvalget, når arbejdet omkring Lille Egede er færdiggjort.
Visioner
De mange forandringer, der har været så kendetegnende for arbejdet “kælderen” under DFL er som omtalt nu ved at finde sin plads de frie skoler. I det kommende år vil der blive sat fokus på arkivarbejdet, formidlingsdelen og processen omkring den nye friskolehistorie.
Styrelsen for Friskolearkivet
Birte Fahnøe Lund/ formand
Supplement til årsberetningen fra det daglige arbejde i Friskolearkivet:
Fra den rullende kontorstol: Det afgørende drive…
Når jeg tænker på, hvad det er, der er udfordrer og glæder mig mest i arbejdet som daglig leder af arkivet, så er det sidestillede faktorer, der udgør det stadige drive…
– At Friskolearkivet som historisk dokumentation er enestående for friskolerne – det er da et drive, der vil noget!
– Det fører straks videre til næste drive – nemlig kampen for arkivets overlevelse – en kamp, der i høj grad udfordrer arkivets styrelse, men også en kamp, der udfordrer alle, der slutter kreds omkring arkivet.
– I dagligdagen er mødet med de personer, der søger viden hos os, et stadigt drive for mig og et drive, der udmønter sig i: Hjælp til brugerne igennem arkivets dokumentationsbank. For mig er det så absolut en sidegevinst, at jeg hele tiden bliver bragt dybere ned i min viden om de utrolige kildemængder og deres indhold.
– Et sidste drive, jeg vil trække frem, er, at der altid er nogle vidende og engagerede personer, der er klar til at hjælpe både med løsning af konkrete forespørgsler eller med praktisk og ”gratis” hjælp til arkivet – det er et både uvurderligt og nødvendigt drive i en virksomhed med få ansatte (smile).
Igennem året har drivet i det daglige arbejde bl.a. udmøntet sig i: Nyhedsbreve, der via Birte Gam Jensen på Friskolernes kontor er rundsendt til alle friskolerne og andre relevante modtagere. Birte Gam er supergod til at finde relevante modtagere! Nyhedsbrevene har jeg forsøgt at få til at handle om andet end mængder af bøger, der skulle vurderes, pakkes og sættes på plads igen, for naturligvis har omrokeringen til Syddansk Universitetsbibliotek fyldt en del. Der er stadig få hængepartier, men både materialerne i SDUB og i arkivets håndbogssamling er nu på plads som velfungerende enheder.
To nye hjemmesider på et år, det var måske nok lige ved at drive mig udover kanten… måske specielt fordi webmasterfunktionerne ikke hørte til mine spidskompetencer. Her har Ebbe (Lilliendal) været en guttermand til at yde de kursustimer, som arkivet ikke har råd til, så vi har holdt flere web-møder – længe leve nutidens elektroniske muligheder! Det er også fantastisk, at de, jeg har spurgt om, at måtte bruge deres artikler, fotos m.m. på arkivets hjemmeside, alle har sagt: Ja! så dejligt! At Bent iflg. aftale med Ebbe betalte den gamle hjemmeside endnu et år giver både arbejdsro for mig og samtidig ro i hjemmet! Websiteredigering tager ganske enkelt lang tid.
Administrationen af Støtteskolerne kræver omhu. Og det har hver gang været skønt, når Karen og Birte meldte om flere nye Støtteskoler.
Brugerne i arkivet er lige så forskellige som de materialer, de skal bruge, og i år er jeg blevet spurgt lige så meget om Grundtvig-relaterede emner som om de Kold-relaterede (skulle det mon have noget at gøre med, at Vartov Arkivet er lukket?). Emnerne skifter lige fra: ”En skribent, der skriver en bog om sine forfædre, der har været på Gudmindrup-, Glamsbjerg- og Åstrup Friskoler… eller: Vi arbejder med ”globalegrundtvig” kan vi mødes med dig? – kig ind på globalegrundtvig.dk, det er imponerende, hvad de studerende har arbejdet sig frem til. Noget andet jeg også ser ved deres emnevalg er et stigende ønske om at finde rødderne og dertil lægge det helt centrale nutidige fokus!
Et drive er det også, at ingen dag i arkivet bliver, som jeg forestiller mig… I sidste uge kom jeg her ned, og havde planlagt at rydde op i arkivet, men da jeg lukkede mailboksen op lå der flg. mail: ”Vores skoleleder igennem mange år har besluttet at stoppe til sommerferien, kan du finde noget i arkivet, som vi kan bruge til særlig markering? De gamle protokoller talte deres sprog, men jeg fandt også i arkivalierne en helt specie seddel, hvor friskolen i sin første tid spurgte om skolekredsmedlemmernes særlige kunnen: ”Er der noget du er særlig god til?” hvortil den kommende mangeårige skoleleder svarede: ”Lidt af hvert”… Naturligvis tog det nogen tid at finde den håndskrevne seddel, men det var umagen værd, og jeg slap for at rydde op i arkivet…
Jeg ville ønske, at jeg kunne formidle til jer, hvor fantastisk det er at arbejde i arkivet, men det kan jeg ikke, for det skal opleves!
TAK til alle I, der er der når jeg kalder – alle er I lige vigtige for svarene! TAK til Friskolernes Kontor – i år specielt tak for de åbne arme i modtog Lisbet Krarup og jeg med, da vi over to HELE dage kopierede Bonnet Friskoles arkivalier, så vi kan få dem forsvarligt bevaret i arkivet! TAK til Støtteskolerne for fine mails frem og tilbage, hvor de overraskende mails er helt specielle: ”X friskole vil gerne være støtteskole for arkivet” – hvordan er det lige, at åbne sådan en mail en sen og ”træt” aften – superfint! TAK til Nationalt Videncenter for godt ”bofællesskab”, dejligt med mere ”uro” i kælderen!
Den særlige TAK til samarbejdet med styrelsen skal være rettet specielt mod dig, Birte – for netop nu, er det som I alle ved den allerstørste glæde, at arkivet beholder dig mange år endnu! Ja, måske kan du ikke helt styre det selv, og dog? Måske er din nysgerrig for alle emner, din gode ”terrier-stædighed” og dit specielle livsmod helt væsentlige faktorer for dine gode odds? Nej, protestér nu ikke for både i enighed og i uenighed er du et drive for os, der er rundt omkring dig, og for arkivet er du den bedste driver – TAK for det!
Lis Toelberg/ dgl. leder
Indbydelse til årsmøde 2012:
Styrelsen for Friskolearkivet indbyder alle interesserede til årsmøde
Onsdag d. 30.maj kl. 15.30 på Den frie Lærerskole i Ollerup.
Indledningsvis vil der være musikalsk underholdning, hvorefter årsmødet afholdes efter dagsordenen.
Undervejs nyder vi en kop kaffe m.m. Efter årsmødet er der mulighed for en rundvisning i arkivet.
Dagsorden for årsmødet:
NB! Vedtægter for Friskolearkivet ses under menupunktet Vedtægter her på hjemmesiden:
1. valg af dirigent og referent.
2. styrelsens beretning.
3. Regnskabsaflæggelse.
4. Indkomne forslag. (Herunder evt. godkendelse af optagelse af flere baggrundsforeninger med samtidig ændring af vedtægtens § 4 vedr. antallet af styrelsesmedlemmer samt ændring af vedtægtens § 5 stk. 2 med tilføjelse af den/de nye foreninger).
5. Valg af styrelsesmedlemmer og to suppleanter til styrelsen (jr.§4).
6. Valg af revisor. Revisoren kan vælges på årsmødet af og blandt de fremmødte.
7. Forslag til vedtægtsændringer.
8. Eventuelt
Årsmøde 2012
Årsmødet i Friskolearkivet indledtes med en smuk og poetisk fortælling.
Derefter aflagde Birte Fahnøe Lund en grundig og fyldestgørende beretning bl.a. med fokus på arkivets økonomi, hvor Støtteskolerne, Den frie Lærerskole og Dansk Friskoleforening udgør grundpillerne! Forretningsfører Ebbe Lilliendal supplerede med at sige, at der rundsendes indbetalingsbreve for dette år til støtteskolerne sidst i august måned. Herefter omtalte Birte arkivets nye hjemmeside, ligesom Birte fokuserede på den nye præsentationsfolder, og det arbejdende arkivudvalg, som vi håber, kommer til at tælle flere personer.
Slutteligt omtalte Birte visionerne for arkivet, hvor arbejdet med projekteringen og udgivelsen af en ny friskolehistorie vil få særlig bevågenhed i det nye år.
Dertil vil vi fra arkivets side tage kontakt til ”Indvandrerskolerne”, der igennem mange år har haft stor betydning, så deres historie også bliver en del af arkivsamlingens muligheder for forskning. Elektronisk lagring er ligeledes et af de fokusområder, der arbejdes med.
John Mason er valgt ind i bestyrelsen, vi glæder os til at samarbejde med John.
Med generalforsamlingen i Støtteforeningen for Friskolearkivet indledtes støtteforeningens virke med en nyvalgt styrelse bestående af Anne Tribondeau og Lars Bo Jensen samt en repræsentant fra Friskoleakrivets styrelse, der udpeges på dennes møde i september måned. Der er nu 125 støtteskoler, der alle er medlem af foreningen.
Både årsmøde og generalforsamling styredes sikkert i havn af Cecil Christensen.
Venlig hilsen Lis
Årsberetning – Friskolearkivet den 16. maj 2011
Ventetid kan være utrolig irriterende og frustrerende. I ventetiden kan tålmodigheden komme på mange prøver, der ikke altid er lige befordrende for den sag, det hele handler om. Men ventetiden er også tid til eftertænksomhed – tid til at overveje, hvad der er muligt – og være glad og tilfreds med det bedst mulige i en given sag.
Og det er i virkeligheden det, altså tilfredshed og glæde, der er blevet resultatet af en lang og sej ventetid på at finde en varig løsning for vores arkivvirksomhed og for Biblioteket for det Folkelige Arbejde.
Årets gang
Forud for sidste års årsmøde havde vi sammen med 2 repræsentanter fra Friskoleforeningen udarbejdet en handlingsplan for arkivets- og bibliotekets fremtid. Handlingsplanen blev grundlaget for de nye vedtægter, der blev behandlet på sidste årsmøde.
Barnet med de mange navne fik denne gang navnet: Ollerup Arkivet for Frie Skoler – altså indtil det blev behandlet på årsmødet – På årsmødet 2010 deltog repræsentanter fra Vartov-arkivet, der på dette tidspunkt havde en støtteansøgning til behandling i Kulturministeriet. De frygtede, at begreberne – frie skoler, der dækker hele familien inden for den frie skoleverden, ville bevirke, at Kulturministeriet ville afslå ansøgningen. Vi lyttede og ændrede arkivnavnet til: Friskolearkivet, og det navn er vi faktisk godt tilfredse med, selv om vi havde lidt svært ved at forstå argumentationen fra Vartov- Arkivets side.
Desværre lykkedes det ikke for Vartov-Arkivet at opnå statsstøtte, og da der ikke fra baglandets side var interesse for at øge støtten til arkivet, så de sig nødsaget til at lukke arkivet med udgangen af 2010.
Arkivalierne fra Vartov-Arkivet er fordelt til statens arkiver – henholdsvis Rigsarkivet og Landsarkivet, Det Kongelige Bibliotek og arkiver, der er godkendt af Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver.
De fleste arkivalier vil fortsat være tilgængelige for brugerne, men der vil blive luget ud og smidt væk, da de store arkiver har andre kriterier for, hvad der er værd at gemme.
Vi har fået en del arkivalier tilbage, nemlig Øivind Arnfreds personarkiv, Sandager Andelsmejeri, Nordjyllands Idrætshøjskole og Jørgen Terkelsens personarkiv. De nævnte arkivalier ligger ikke umiddelbart inden for vores formålsområde, men da de oprindeligt er flyttet fra Studie- og Videnscenter for Frie Skoler, er det vores opgave at få dem placeret, hvor de hører til.
Ud over arkivalierne fik vi adskillige arkivreoler.
På årsmødet i 2010 blev der fremsat forslag til en del ændringer af det fremlagte vedtægtsforslag, de er nu implementeret, og fra styrelsens side er vi taknemmelige for den store hjælp, vi har fået fra kontorleder Cecil Christensen til dette arbejde, så ved vi, det er i orden.
I den omtalte 4- mandsgruppe, der bestod af Svend Arup og Henriette Mønsted fra Friskoleforeningens Hovedstyrelse samt Holger Pedersen og undertegnede fra Friskolearkivet, blev vi enige om, at vi med baggrund i den trængte økonomi i friskoleforeningen stod os klogt ved at søge et noget mindre beløb, end vi har gjort de foregående år.
Vi søgte om 60.000 kroner. De blev bevilget, og det er vi meget glade for. Men da vores indtægter skal være på mindst 120.000 kroner årligt, for at vi efter vores vurdering kan løse de opgaver, der er beskrevet i vores formål, måtte vi tænke alternativt.
Vi har flere gange leget med tanken om at involvere medlemsskolerne mere aktivt. En tanke, der blev støttet af de to hovedstyrelsesmedlemmer i 4- mandsgruppen. Lige før jul udsendte vi en folder til samtlige medlemsskoler, hvor vi bad om støtte til arkivet. Beløbet er 3 kr. pr elev – et beløb vi vurderede var overkommeligt for de fleste skoler.
Der var forbavsende få skoler, der af sig selv henvendte sig til os. Umiddelbart et nedslående resultat, men med alle de henvendelser skolerne får, er det nok meget forståeligt.
Vi besluttede os for at kontakte skolerne personligt, altså ved hjælp af telefoni. Det er et kæmpe arbejde, der er fordelt på styrelsesmedlemmerne. Vi er langt fra færdige, men indtil videre har vi fået tilsagn fra 75 skoler, og det er vi meget glade for. MEN det er langt fra nok til at nå de 60.000, vi har brug for. I skrivende stund bidrager støtteskolerne med ca. 27.000 kr årligt. Dertil kommer 10.000 fra BHA- Fonden. Vi skal nok nå det ønskede resultat.
En del af handlingsplanen var/er udskillelse af BFA – Biblioteket for det Folkelige Arbejde. Det har været – og er en tidskrævende øvelse. Fra maj 2010 til maj 2011 blev biblioteket udlånt til Nationalt Videncenter for Frie Skoler. At udlånet kun blev et år skal ses i lyset af videncenterets kerneopgaver, der er fremadrettede undersøgelser, analyser og dokumentation inde for de frie skolers felt. Lis Toelberg har været ansat to timer ugentligt af videncenteret til at varetage de nødvendige biblioteksopgaver.
Videncenteret har af ovennævnte grunde ikke ønsket at forlænge udlånsaftalen. Vi har også henvendt os til Den frie Lærerskole med et tilbud om overtagelse af biblioteket. Fra lærerskolens side mener man ikke, at der er behov for biblioteket, da skolens bibliotek dækker de studerendes behov.
Men også på dette område er ventetiden endt med et forslag til en rigtig god løsning. Først lidt historik. Siden 2002 har BFAs bogsamling været registreret i ODIN, SDUB – Syddansk Universitets Bibliotek. Det gode samarbejde med SDUB kom i stand, da centeret fik frataget statsstøtte fra Kulturministeriet, så biblioteket ikke længere havde økonomiske midler til at licenserne til Danbib.
Aftalen kom i stand som en mundtlig aftale mellem Carsten Oxenvad, daglig leder af centeret, Ebbe Lilliendal, formand og Bjarne Christensen fra SDUB. Den har fungeret eksemplarisk, men er selvfølgelig tidskrævende for personalet i arkivet.
For at nå frem til den bedste løsning har vi undersøgt forskellige muligheder for bibliotekets fremtid. Vi har bl.a. holdt møde med Anette Wilhelmsen, leder af Nationalt Videncenter for Frie Skoler og Ole Pedersen, forstander for DFL. De har som omtalt ikke ønsket at overtage biblioteket.
Efterfølgende har Lis og jeg haft møde med Bjarne Christensen, (SDUB). Og resultatet af det møde, er vi meget glade for. For dem har BFA status som et unikt bibliotek med en kulturhistorisk betydning, der efter deres mening er yderst bevaringsværdigt – dels som historiske værker, men også som dokumentation til forståelse af den danske samfundsopbygning, hvor andelsbevægelsen og foreningslivet har væsentlig betydning for vores demokratiforståelse.
SDUB har tilbudt at overtage den del af bogsamlingen, der ikke umiddelbart har relation til de frie skoler. Den vil blive på SDUB blive opsat i åbne magasiner, der stilles til rådighed for brugere, hvad enten det er studerende eller udefra kommende, der har lyst til ”at græsse” langs reolerne.
Den del af bogsamlingen, der forbliver i Ollerup som håndbogssamling vil fortsat være registreret i Odin, det betyder, at samlingen er intakt, og det vil fremgå, at samlingen hører til Biblioteket for det Folkelige Arbejde, og hvor en bestemt bog rent fysisk befinder sig – enten i Ollerup eller i Odense.
Den del af tidsskriftsamlingen, der ikke har interesse for os som en del af håndbogssamlingen, vil også blive overdraget til SDUB, hvis de ønsker den.
Under de givne omstændigheder, mener jeg ikke, der kan opnås et bedre resultat. Jeg er især glad for, at der findes et bibliotek, der tænker fremtidens behov ind i vores samling. For som Bjarne Christensen udtrykte det, så er det alt afgørende for den fremtidige forståelse af vores samfundsopbygning, at der findes bøger og andet materiale, der kan føre os ind i fremtiden på historiens grundlag.
SDUB har tilbudt at hente bogsamlingen i begyndelsen af august. Det er så vores opgave at sortere og pakke i kasser.
Friskolearkivet
Året 2010 og 2011 har været et eksemplarisk år for, hvad Friskolearkivet egentlig kan bruges til. Dansk Friskoleforening fejrer i år 125- års jubilæum. I den anledning er der udgivet et spændende, oplysende og væsentligt jubilæumsskrift. Væsentligt – fordi det beskriver og dokumenterer friskoleforeningens kamp for det frihedssyn, der er grundlaget for de frie skoler.
Jubilæumsskriftet: – Dansk Friskoleforening gennem 125 år – er skrevet af Cecil Christensen, og som han skriver i kolofonen: – “Hensigten var en overskuelig artikel, men mængden af kildemateriale tog magten fra mig, så resultatet er den første sammenhængende beretning, der også omhandler de seneste år af Dansk Friskoleforenings historie”
Og sådan er det med godt kildemateriale. Det giver anledning til eftertænksomhed og mulighed for fordybelse. Derfor kan vi glæde os over et jubilæumsskrift om Friskoleforeningens historie, der ikke blot er et referat af historien, men med citater fra tidligere formænd og styrelsesmedlemmer, der kan være til inspiration og påmindelse om den frihedskamp for de frie skolers eksistensberettigelse, der konstant er i spil.
Men det er ikke kun de “store fortællinger” der efterspørges i Friskolearkivet. Der er mennesker, der gerne vil finde deres rødder for at forstå, hvor en del af deres identitet stammer fra. Eller der er lærere og forældre, der har fået til opgave at skrive en bestemt friskoles historie. Der er ingen forespørgsler, der ikke tages alvorligt.
Lis vil, som en del af beretningen fortælle om, hvad arkivet bruges til.
Visionerne for fremtiden
Der er et utal af opgaver, der skal løses. Derfor har vi nedsat et Arkivudvalg, der skal hjælpe Lis med de daglige opgaver, hvilke opgaver vil Lis senere fortælle om.
Lige pt er der kun afholdt et møde i Arkivudvalget, men det lagde grunden for udvalgets praktiske arbejde, og en videreførsel af dette, er en indsats, vi vil prioritere højt i det kommende år.
Medlemmer af arkivudvalget er: Ruth Bang, Peter Nellemann, Lis ???, Karl Kristian Ægidius, Eilif Frank, Solveig Rauer og Bent Toelberg.
Et andet område, der vil blive højt prioriteret er fondssøgning. Vi har mange ideer til relevante ansøgninger, men det kræver meget tid, og den har vi ikke haft i det forløbne år.
Et af indsatsområderne i idebanken er at indsamle arkivalier fra skolerne her og nu. Da stort set al information er digitalt på hjemmesiderne, vil forsøge at finde fondsmidler til at indsamle digitalt fra skolernes hjemmeside en eller to gange årligt. Det er på skolernes hjemmesider den nutidige historie findes – den ændres konstant og dermed forsvinder den.
Vi har også planer om at søge midler til digitalisering af væsentlige arkivalier.
En anden spændende opgave kunne være at skrive en nutidig friskolehistorie. Det er længe siden Ankerstrøms tre – bindsværk udkom.
Personale
Daglig leder, Lis Toelberg, arbejder fortsat utrætteligt for Friskolearkivet. Hun bruger al den tid, der skal til for at løse de mange opgaver, der knyttet til arkivet og biblioteket. Al den tid – betyder langt flere timer end hun er ansat til. Arkivar Henrik Olsen er fortsat en stor hjælp for Lis. Han er der “hot line”, men også rent fysisk en til to gange årligt. Peter Nellemann, der har et årelangt kendskab til stedet, yder en stor hjælp, når han har mulighed for det.
Dertil kommer, at arkivudvalget i det kommende år vil få alle de opgaver, de har lyst og kræfter til. Vi glæder os til at samarbejde med jer.
Slutteligt vil vi understrege, at ventetiden har været værd at vente på. Vi fornemmer, at der er stor tillid til Friskolearkivet – vi tror på, at rigtig mange skoler vil være med til at støtte vores fælles historie, der kan dokumentere og synliggøre den frihedskamp, der konstant er under pres fra myndighederne.
Tak til vore samarbejdspartnere i henholdsvis Friskoleforeningen og Den Frie Lærerskole – uden jeres bidrag kunne vi ikke eksistere.
Fra den rullende kontorstol til årsberetningen for Friskolearkivet 2011
Arbejdet i arkivet er ofte det totalt usynlige arbejde, der går hånd i hånd med det synlige. For det tidskrævende arbejde med at sortere og registrere arkivalier i Arkibas er temmelig usynligt men også en helt nødvendig forudsætning for arkivets synlighed, så vi løbende drager omsorg for, at vi har en rigt facetteret samling i Friskolearkivet, der hele tiden vokser. Og det har vi, og samlingen vokser stadigt, alene i år har vi har bl.a. fået materialer fra: Ørding, Vejle, Oure og Ryslinge Friskoler. Dertil materialer fra Arne Kristiansen og Frederik Christensen, Kerteminde. Materialer fra Thorstein Balle fra hans år her på Lærerskolen og På Faarevejle Fri- og Efterskole er Jørgen Hilden i færd med at udarbejde scrapbøger over de seneste ca. 40 år af skolens mangeårige historie, der kan supplere de materialer, vi allerede har der fra. Også artikler af Bent Østergaard er tilgået arkivet, ligesom vi har modtaget Aksel Bordings bog: ”Himmelspejl”, der udkom for få måneder siden. Og der er andet, men det vil føre for vidt at nævne det hele.
Nyhedsbreve
Der er udsendt fire nyhedsbreve fra arkivet i løbet af året, og de beskriver de løbende aktiviteter, der foregår i arkivet, og de har hver gang en form for ”invitation” eller opfordring indeholdt i sig enten til at komme ned i arkivet, eller til at aflevere arkivalier til arkivet, og stort set efter hver rundsending til friskolerne får jeg henvendelse fra en eller flere skoler, der gerne vil aflevere materialer.
3 måneders aktivitetsoversigt
Forud for ansøgningen om tilskud fra Dansk Friskoleforening udarbejdede jeg en oversigt over tre måneders aktivitet i arkivet over sommeren 2010, netop de måneder, hvor hurlumhejet med omrokeringen af bogsamlingen i biblioteksdelen ved siden af det daglige arbejde stod på. Jeg kan huske, at jeg sagde under: ”Nyt fra dagligdagen” til styrelsesmødet i oktober, at jeg aldrig ville røre en bog igen, men det er så længe siden, at jeg (næsten) helt har glemt det… Jeg vil gøre mit til, at vi får Biblioteket for det Folkelige Arbejde godt sorteret og pakket og bragt forsvarligt til Syddansk Universitetsbibliotek, og at vi i arkivet bevarer en repræsentativ håndbogssamling for arkivets virkeområder. Forarbejdet sidste sommer gjorde, at det bliver langt enklere denne sidste gang, og det bliver umiddelbart en klar gevinst for arkivet, at vi får mere plads f.eks. til sortering, det har vi manglet meget!
Den gamle og den nye hjemmeside
Jacob og jeg, Jacob er Birtes søn, der har al den faglighed, der skal til for at opsætte hjemmesider, og vi er i gang med arbejdet med den nye hjemmeside. Vi er dér, hvor jeg har valgt design og har spottet på, hvad der skal tages med over fra den gamle hjemmeside. Den gamle hjemmeside er stadig hjemmesiden, der bliver opdateret som hidtil, og her har Henrik Olsen været med derude i æteren i det forløbne år, hvis jeg bad ham om hjælp omkring hjemmesiden. Men når Jacob og jeg mødes igen, så vil den nye hjemmeside snart kunne gå i luften. Vi har overordnet taget hensyn til: brugervenlighed, håndtering og design, og selv om vi også her skal skabe mirakler for få midler, så bliver også den nye hjemmeside et godt ansigt udadtil for arkivet. Og noget af det nye, der umiddelbart kommer ind på den, er materialer om Dansk Friskoleforenings Historie på baggrund af Jubilæumslandsmødet, hvor Maren Skotte løbende har fremsendt indbydelse, billeder og manuskripter til mig digitalt, så vi med det samme kan få det bevaret og samtidig synliggjort igennem arkivet. Og det er der nok flere, der vil være glade for til det næste jubilæum…
Jubilæumslandsmødet i Dansk Friskoleforening
Jubilæumslandsmødet har på flere måder bragt interessante dialoger og godt samarbejde og mange arkivalier frem i lyset i dette år. Maren Skotte, Anne Tribondeau og jeg lagde slagplanen for udstillingen i arkivet, og Anne har været her flittigt igennem de seneste måneder, og et flot resultat blev det. Og jeg tror, at det bl.a. var, da Cecil kom ned i arkivet, at mængden af kildemateriale tog magten fra ham og det, der derfor skulle have været en overskuelig artikel, blev til denne flotte dokumentation for foreningens 125-årige historie. Også som arbejdsredskab vil den glæde mig mange gange i arkivarbejdet.
Eksempelskoler for indsamling af arkivalier til arkivet
Det er umuligt at drage rundt til omkring 255 friskoler og indsamle materialer, samtidig med, at det nager, at der dagligt foregår så meget levende friskolearbejde, hvis dokumentation også skal bevares i arkivet. Derfor blev ”Eksempelskoler for Friskolearkivet” en del af prioriteringen i årets arbejde. Godt 20 skoler valgt ud fra at repræsentere mangfoldigheden i friskolerne indsamler igennem dette år alt, hvad der siges, gøres og skrives på deres skoler. De har frit valg til den form de afleverer materialerne i, om det er digitalt eller i papirform eller en kombination, det bliver spændende og på flere måder ”stort”, når materialerne ruller ind i arkivet hen over efteråret.
Dialog med friskolerne
Det er væsentligt at nå at være i dialog med så mange skoler som muligt igennem året, og med både eksempelskolerne og støtteskolerne, så har specielt mails flittigt gået igennem æteren, det har været fint.
Samarbejdspartnere og netværk
Jo færre økonomiske midler vi har, jo vigtigere er det med netværk og samarbejdspartnere for arkivet, der ser, at dokumentationen og bevaringen af arbejdet i friskolerne er vigtigt. Umiddelbart er et godt samarbejde imellem personalet og styrelsen af yderste vigtighed, så vi kan holde sammen på alle de bolde, vi har i luften, og vi har det bedste samarbejde og dertil omsorg for hinanden. Men dertil er folk, der gerne vil give et nap med på den ene eller den anden måde helt afgørende, og dem er der mange af: Henrik Olsen er fortsat en stor støtte som ”Hotline”. Du har været der Ebbe, f.eks. da vi skulle ”udtænke” planerne for betalingen fra støtteskoler, at du også sørger for, at jeg hver måned får ”lommepenge”, det er heller ikke helt dårligt! For at få styr på den bedste form for at holde styr på støtteskolerne, så var både Anne Simonsen og Rita Christoffersen på Friskolernes Kontor behjælpelige med gode råd. Og jeg ved, Cecil, at du igen er på pletten, når jeg fremsender referatet til dit gennemsyn og godkendelse. Folderen om støtte til arkivet var aldrig blevet så god, hvis ikke Claudi Clausen, Friskolebladet, var der, da vi kaldte, og bare for sagen arbejdede i de sene nattetimer. Birte Gam Jensen på Friskolernes kontor udsender altid med glæde vores Nyhedsbreve til skolerne, og hun er god til at få nye ideer til udvidet synlighed. Peter Nellemann kom herned i sommervarmen og hjalp med det han er super god til nemlig at få bragt enhver ting på rette plads igen. Og det bringer mig videre til et af de nyeste skud på stammen – nemlig arkivudvalget.
Arkivudvalget
Og arkivudvalget er sammensat af personer, hvis hjerter banker for friskolerne og for arkivet. Og overordnet for den enkeltes arbejde i arkivudvalget, så vil det være sådan, at hver enkelt skal arbejde med det, der interesserer vedkommende mest, så får vi de flotteste resultater under den bedste stemning, så vi glæder os til timerne i arkivet. Ruth Bang Jensen er allerede i gang, det er dejligt, at vi nu får Nr. Åby Friskoles både gamle og nye arkivalier til arkivet, og det arbejde er Ruth godt i gang med. Bagefter vil jeg gerne lige tale med de arkivudvalgsmedlemmer, der er her i dag, så vi kan runde, hvornår vi mødes igen.
Usynlighed og synlighed – alt sammen for arkivbrugerne
Om det handler om det usynlige eller det synlige arbejde er egentlig uvæsentligt, når vi bare hele tiden har for øje, at det er brugerne vi er her for og, at det er liv i og omkring arkivet, vi gerne vil have – både nu, og i fremtiden, hvor det en dag er andre, der har ansvaret for et arkiv fuld af liv!
Lis Toelberg
Årsberetning for Videns- og Studiecenter for Fri Skole 2009 – 10
Årets gang
Det forgangne år har været ret turbulent for Videnscenteret, og det har til tider været lidt for ”spændende” at arbejde for stedets overlevelse. Der har været adskillige nye tiltag i spil, nogle er blevet en realitet – andre er strandet af økonomiske årsager. For at forstå, hvad der er sket, er det nødvendigt med en redegørelse for de tanker og ideer, der er baggrund for de mange tiltag, der har været en del af Videnscenterets vilkår.
Indtil den 21. september 2009 var vores styrelse aktive i to sideløbende foreninger – nemlig: Videns- og Studiecenter for Fri Skole og Arkivet for Folkelige Bevægelser. Sidstnævnte forening var en sammenslutning af arkiverne i Ollerup, Viborg og Vartov med det formål at få etableret en fælles arkivdrift med en økonomisk bæredygtig struktur. Bestyrelsen var sammensat af repræsentanter fra henholdsvis Vartovarkivet, Videns- og Studiecenter for Fri Skole og Viborgs Idrætshistoriske Samling.
I 2008 – 09 blev der gjort et stort arbejde for at undersøge mulighederne for statslig støtte til et fælles arkiv. Bestyrelsen for Arkivet for Folkelige Bevægelser fik foretræde i kulturudvalget, hos de kulturpolitiske ordførere og embedsmænd på Christiansborg. Alle bestræbelserne mundede ud i et klart afslag, der er p.t. ikke politisk interesse for de små arkiver med et særligt politisk, kulturelt eller samfundsmæssigt formål.
Efter afslaget blev der afholdt fællesmøde på Odense Friskole den 21. september 2009, hvor hele arkivets foreningsbagland var til stede. På mødet blev det klart tilkendegivet, at der ikke var opbakning til at yde den nødvendige økonomiske støtte til drift af et fælles samordnet arkiv. Ideen bag det fælles arkiv med de unikke samlinger fra de folkelige bevægelsers historie var at kvalificere indsamling, registrering, synliggørelse, formidling og forskning. På samme møde blev Arkivet for Folkelige bevægelser opløst – og foreløbig er der ikke planer om en sammenslutning af arkiverne, men et uformelt samarbejde opretholdes.
Efter skrinlægningen af det fælles arkiv blev der ansøgt om tilskud fra Dansk Friskoleforening til centeret. Denne ansøgning resulterede i et tilskud på 100.000 kr. i kalenderåret 2010. Det var dog en forudsætning for udbetaling af beløbet, at der blev nedsat et 4- mandsudvalg, der skulle ”kulegrave”, hvordan det billigst muligt lader sig gøre at drive en forsvarlig arkivdrift. Firemandsudvalget består af Henriette Mønsted og Svend Arup, der repræsenterer friskoleforeningens hovedstyrelse samt Holger Pedersen og Birte Fahnøe Lund fra Videnscenteret. På vores første møde blev der udarbejdet en handlingsplan, der tager højde for, at indsamling, registrering og formidling kan ske på forsvarlig vis.
Den Frie Lærerskole bidrager til arkivdriften med husleje, varme, telefon og internetforbindelse. Denne aftale fortsætter fremover.
I handlingsplanen blev det fastslået, at Biblioteket for Det Folkelige Arbejde (BFA) udskilles fra arkivdriften. Når det er blevet besluttet, er det bl.a. fordi centeret ikke længere – med rette – kan betegnes som et Studie- og Videnscenter, da det ikke har været muligt at opnå støtte offentlig støtte eller fondsstøtte til dette formål. BFA var tænkt som et væsentligt bidrag til den amatør- og professionelle forskning, der var formålet, men som ikke længere er aktuelt.
Det er dog fortsat det kommende arkiv – ”Olleruparkivet for frie skoler”, der står som ejer af BFA, idet det ikke har været muligt at afhænde det permanent til anden side. I det kommende år – fra 1. maj 2010 til 1. maj 2011 er det udlånt til Det Nationale Videncenter for Frie Skoler, (NVFS) der har til huse i kælderen sammen med Olleruparkivet. Der er allerede indledt et positivt samarbejde med lederen af NVFS Anette Vilhelmsen, et samarbejde, som vi glæder os meget til at styrke i fremtiden.
BFA er undergået en alvorlig ”slankekur”, idet det ikke er muligt at få plads til hele bogbestanden fremover. Alle dobbelteksemplarer i bogbestanden er kasseret ligesom skønlittteraturen, der kan lånes via det offentlige bibliotekssystem også er kasseret. Yderligere er store dele af bogbestanden sat på nærmagasin, men kan fortsat lånes via ”Odin” på SDUB og fremfindes fra magasinet. Et stort antal af uaktuelle opslagsværker f.eks. Dansk Bogfortegnelse og flere tidsskriftsindekser er ligeledes kasseret. I samme omrokering af bogbestanden er der udskilt bøger til Håndbogssamlingen til Olleruparkivet, det er f.eks. relevante opslagsværker, Kold- og Grundtvig litteratur, litteratur om de frie skoler og biografierne om de store personligheder indenfor de folkelige bevægelser specielt ”skolefolk”.
Når NVFS ikke har ønsket at overtage BFA på permanent basis er det fordi, det naturligvis er uklart om biblioteket benyttes i tilstrækkeligt omfang til løsning af de dokumentations- og udviklingsopgaver, der igangsættes i NVFS. Under punktet eventuelt vil Thorstein Balle fortælle om status for NVFS.
Personale
Lis Toelberg er ansat som daglig leder af Videnscenteret. Som altid arbejder hun utrætteligt for centeret, og hun bruger langt flere timer end hun er ansat til – uden denne kæmpeindsats ville det ikke være muligt at løse de mange opgaver, der er knyttet til arkivdelen og biblioteksdelen, der først, som nævnt, udlånes til NVFS ved udgangen af maj.
For at løse ”slankningen” af biblioteket og dermed løsningen af pladsforholdene ved udvidet virksomhed i kælderen er Lis ansat i ca. 30 – 40 timer af NVFS her i maj måned. Dette arbejde er stort set fuldført, så kontorfaciliteterne er klar til d. 1. juni, herefter følger færdiggørelsen af omrokeringen i bogbestanden, hvilket klares løbende i den kommende tid.
Fremover vil Lis blive ansat 2 timer ugentligt som bibliotekar for NVFS. Med baggrund i centerets økonomiske situation har vi desværre været nødt til at afskedige Lis med virkning fra udgangen af juni. Det er dog vores håb, at vi kan genansætte Lis i det – forhåbentligt – kommende Olleruparkiv for frie skoler på deltid med virkning fra 1. juli 2010. Om Olleruparkivet for frie skoler bliver en realitet afgøres på nærværende årsmøde under punktet: Vedtægtsændringer.
Henrik Olsen har været ansat i nogle få timer i henholdsvis 2009 og 2010. Han har i samråd med Lis bl.a. vedligeholdt hjemmesiden, samt registreret i Arkibas4. Vi har været meget glade for Henrik Olsens arbejdsindsats. Desværre er det ikke muligt at forlænge hans ansættelse efter d. 1/7-2010, men Henrik vil på grund af kollegialt sindelag fortsat gerne være rådgiver for Lis, når arkivets registreringssystem, Arkibas, driller, og det gør det desværre ofte.
Lis Toelberg:
”Set fra den rullende kontorstol” er der mange funktioner, der er netop de allervigtigste – på godt dansk betyder det: at synliggørelse og samarbejde, indsamling, registrering, oprydning og omrokering, præsentation af centeret i lokalerne, hjemmesiden, nyhedsbrevene, sekretærfunktionen, udstillingerne, artikler og betjening af brugere hele tiden er der som dejlige udfordringer klar til at blive taget fra en ende af. Sådan er det, og sådan udføres arbejdet.
At der løbende kommer arkivalier til arkivet er simpelthen livsnerven i arkivets virksomhed – uden synliggørelse af, at arkivet eksisterer ingen tilgang af arkivalier og uden denne tilgang ingen berettigelse for arkivets eksistens. Så det er dejligt, at vi igen i det forløbne år har modtaget en lind strøm af arkivalier, og det er skønt at opleve henvendelser umiddelbart efter udsendelse af nyhedsbreve til skolerne, den sidste henvendelse den vej kom for to uger siden efter udsendelsen af ”forårshilsen” fra Bjarke Houmann, der er skoleleder på Ørding Friskole.
En større nodesamling fra det nu nedlagte: ”Oure Folkekor”, henvendelsen til arkivet kom fra den sidste korleder for folkekoret, der havde hørt om, at Olleruparkivet var det rigtige sted at henvende sig.
Kopi af samtlige protokoller fra Høve Marks foredragsforening, der blev stiftet af personerne omkring Høve Valgmenighed og Høve friskole og som er et godt eksempel på virksomheden i de grundtvigske foredragsforeninger med et tydeligt valg af foredragsholdere til det de skiftende tider krævede. Foreningen er stadig aktiv med månedlige foredragsaftner i vinterhalvåret.
Personarkiv fra Ebbe Lilliendal indeholder bl.a. taler, som Ebbe har afholdt som Dansk friskoleforenings formand. En tale afholdt f.eks. ved et friskolejubilæum bliver således både registreret i Ebbes personarkiv, og samtidig under den pågældende friskole, så den kan genfindes med de korrekte tilhørsforhold. Ebbes personarkiv er begyndelsen på indsamlingen af materialer fra personer, der stadig er aktive i de frie skolers verden. Det er så meget lettere, at kunne være i dialog med personerne og ikke som med de gamle arkivalier, at skulle ”gætte sig til” besvarelsen af de spørgsmål, der altid opstår ved sorteringen og registreringen. Spørgsmål, der kræver nogen research uden dialogen med personerne.
Men således prioriteres indsamlingen og dermed dokumentationen højt ved indsamling af arkivalier fra nulevende personer.
Gudenådalens friskole sørger for løbende at aflevere materialer til arkivet, og det er også sket i 2009.
Af skoleleder, Svend Arup, fra Struer Friskole, har vi modtaget samtlige ugebreve fra 2003 til 2009 på CD, de mailer nu løbende ugebrevene fra skolen til os hver uge.
Det samme gælder for alle ”skolebreve” fra Lemming Friskole, Refsvindinge friskole og andre friskoler. Det er langt det mest rationelle for arkivet, at vi på den måde får materialerne tilsendt enten i papirform eller elektronisk.
Det er her mit absolutte ønske, at vi kan få tid til at afsøge friskolernes hjemmesider, hvor den nutidige historie i dag udfolder sig. Det vil være en oplagt aktivitet i et kommende arkivudvalg.
Dertil har vi modtaget personarkiv fra Hjarne Pedersen. Hjarne Pedersen var skoleleder på Bjergby Friskole igennem 30 år fra 1948 til 1978, hvorfor hans arkiv sammenholdt med øvrige personarkiver rummer stor viden og dokumentation for livet i de frie skoler.
Vi har modtaget mere, men det vil nok kede jer med flere opremsninger afrunding her blot, at det er skønt hver gang vores henvendelser følges af materialer til arkivet, så lykkes det!
En vægtig del af arkivets samling er tidsskrifterne og skrifter fra fri- og valgmenigheder og fra skolerne – sidstnævnte tæller langt de fleste. Jeg har lavet en samlet registratur over dem, der tidl. inddelt i syv forskellige registraturer, hvilket var meget tungt at danse med. Det var en ordentlig omgang at samordne dem, men nu er det gjort. Vi har i alt 172 aktive tids- og årsskrifter, dertil kommer så et antal jubilæumsskrifter. Periodica fra før 2005 er i et gammelt registreringsprogram.
Kurser ville jeg ønske vi havde midler til i arkivet, idet der er relevante kurser i forskellige sammenhænge, hvor det ville tjene arkivet godt, hvis jeg kunne dygtiggøre mig. Heldigvis lykkes det med snilde og venners goodwill, at jeg deltager i enkelte. I år var jeg på arkibaskursus i Slagelsebibliotekernes regi, hvor Henrik Olsen var en god kursusleder. P.g.a. Henrik og gamle kollegaers velvilje, kunne jeg deltage gratis. For et par måneder siden var jeg til oplysningsmøde omkring Arkibas 5, et møde licenshaverne i registreringssystemet blev indbudt til af SLA (Sammenslutningen af lokalarkiver). Det kom noget bag på mig, at der kommer en Arkibas 5 version, jeg troede, at næste version ville være Arkibas dk, så alle, der er på nettet kan søge direkte i Olleruparkivets arkiv. Imidlertid er SLA netop nu ved at definere Arkibas dk, og skal ifølge deres udmelding søge kulturministeriet i løbet af juni 2010. SLA´s styrelse mener, at de vil få statslige midler til udvikling af Arkibas dk, da det i sin tid var staten, der ønskede et samlet arkivregistreringssystem, så vi må håbe, at styrelsen har ret. Der er intet problem med, at vores arkivalier er registreret i Arkibas 4, da det er gjort godt og grundigt og derfor uden problemer kan opdateres til Arkibas 5. Arkibas 5 er en tilrettet version af Arkibas 4 og en nødvendig forudsætning for videreudviklingen til Arkibas dk. SLA sætter mange ressourcer ind på at udvikle Arkibas dk, og i arkivet bliver det meget sjovere og mere tilfredsstillende, når hele verden, kan se, hvilken guldgrube, der er i arkivet. Men det er arkibas vi har, og alternativer er alt for dyre, så vi må stadig håbe, at der findes politisk goodwill til at understøtte SLA økonomisk! Og jeg kan ikke understrege nok, at det er godt, at Henriks hotline betjener mig døgnet rundt, for servicen i SLA er ikke god til at støtte, når der er problemer med registreringsfelter i Arkibas, det er Henrik derimod!
Fra den rullende kontorstol ser jeg, at vi har gode tiltag i gang, det tømmer ud i de gamle registreringer, og sorteringen med de nye arkivalier er godt i gang, denne sideløbende prioritering af gammelt og nyt er også for at kunne dokumentere det nutidige skolebillede, der inden vi får set os om, er historie.
Det nyeste tiltag i arkivet er kontakt til ”Eksempelskoler”, hvor enkelte skoler enten opfordres til – eller selv melder sig til, at indsamle deres skolemateriale igennem et år det være sig i en flyttekasse eller ved elektronisk lagring, her har skolerne frit valg. Materialerne kan være: skoleblade, ugebreve, skole-hjem-sedler, referater, årsskrifter m.m. Vi har allerede fået positiv tilbagemelding fra 4 friskoler: som nævnt Ørding Friskole, Iqbal International School i København, Rudolf Steiner Skolen i Odense og Refsvindinge Friskole . Osted Fri- og Efterskole har henvendt sig til os for at få råd og bistand omkring systematisering af deres skolehistorie, jeg har foreslået dem at blive eksempelskole, dette skal drøftes i skolens bestyrelse, inden vi aftaler endeligt. Det er tanken, at vi opfordrer forskellige friskoler, så vi med denne form for punktindsamling får beskrevet mangfoldigheden i de frie skoler anno 2010. Det bliver spændende at se materialerne, når de kommer ind efter et år.
Til sidst tak til styrelsen for godt samarbejde, til Anne Simonsen Friskolernes Kontor for rundsendelse til skolerne af Nyhedsbrevene, jeg glæder mig til det netop indledte samarbejde med Birte Gam Jensen, der overtager samarbejdet med arkivet fra Anne Simonsen, tak til dig Henrik fordi du er en super kollega, bedre kan man ikke få og tak til dig Ebbe, fordi du sender lommepenge, som du siger. Og til dig Birte fordi vi kan inspirere hinanden, holde kampgejsten i hævd og holde overblik!
Birte Fahnøe Lund:
Formidling og aktiviteter i øvrigt:
Der er et godt samarbejde med Den frie Lærerskole. Studerende på første årgang har som sædvanlig været til præsentation i Arkiv og Bibliotek med det formål at være bedre klædt på til deres praktikperiode, derfor var overskriften for præsentationen: ”Flere værktøjer til at beskrive praktikskolen”, hvorfor skolernes hele virkeområder blev drøftet under besøget i kælderen. Desuden er der adskillige studerende, der benytter sig af stedet for at få viden og information vedrørende historiske og nutidige synspunkter/emner inden for den frie skoleverden. Hertil er det ”grå” materiale til stor nytte. Det ”grå” materiale er en lidt flydende betegnelse, men dækker over nyhedsbreve, skoleblade samt andre relevante informationer om den enkelte skoles hverdag og kultur.
Lis har påtaget sig den store opgave at synliggøre centeret ved alle relevante lejligheder. Det har resulteret i flere udstillinger, hvor ideen og formålet med arkivet klart og tydeligt fremstår: nemlig som en kilde til, at historien rækker langt ind i fremtiden, hvis vi skal kunne dokumentere et skole- og menneskesyn ,der hæver sig over test- og markedsøkonomikulturen. Historie og nutidig dokumentation side om side.
Fremtidige lokale- og magasinforhold:
Som allerede omtalt skal NVFS og Olleruparkivet for Frie Skoler dele de pladsforhold i kælderen, der hidtil har været benyttet af Videns- og Studiecenter for Fri Skole. Det har heldigvis været uproblematisk, idet der været stor velvillighed fra begge parter til et positivt samarbejde. Og samlet set bliver kælderen en endnu større vidensbank om de frie skoler!
Forslag til nye vedtægter:
Som allerede nævnt er der ikke længere basis for at bevare den selvejende institution under navnet Videns- og Studiecenter for Fri Skole, hvis baggrundsforeninger består af henholdsvis Dansk friskoleforening, Den frie Lærerskole og Foreningen af Fri- og Valgmenigheder.
Under punktet vedtægtsændringer vil det fremgå, at den eksisterende forening ændrer navn til Olleruparkivet for Frie Skoler, og dermed nedlægges Videns- og Studiecenter for Fri Skole. Fri – og Valgmenighederne er ikke indskrevet som en baggrundsforening i vedtægtsændringsforslaget. Årsagen til dette er, at deres arkivalier placeres i henholdsvis lokalarkiver og landsarkiver. Desuden har foreningen ikke mulighed for at øge deres bidrag på 1500 kr. til det kommende arkiv i Ollerup. At foreningen ikke er præsenteret i styrelsen er bestemt ikke ensbetydende med, at al samarbejde ophører. Vi glæder os over at modtage fx kirkeblade fra menighederne til det grå materiale. Rent historisk har vi gennemgået en fælles værdikamp på skole og trosområdet. En kamp, der har haft stor gennemslagskraft på vores forståelse af frihedsbegrebet og folkestyret. Derfor er der mange personsammenfald af større og mindre ”fyrtårne” i de folkelige bevægelser, der kan have stor interesse for fri- og valgmenighederne i forskningsøjemed, og til dette formål stiller vi os med glæde til rådighed.
Det er styrelsens forslag til generalforsamlingen, at de nye vedtægter træder i kraft med udgangen af maj 2010.
Hvis vedtægterne for Olleruparkivet for Frie Skoler vedtages er der to muligheder for det næste års styrelsesarbejde.
•At den under punkt valgte styrelse fungerer i en overgangsordning til årsmødet 2011
•At der afholdes et ekstraordinært årsmøde i august 2010, hvor en styrelse ud fra de nye vedtægter vælges.
Styrelsen for Videns- og Studiecenter for Fri Skole:
Bestyrelsen består af Holger Pedersen, Marianne Rasmussen, Lisbeth Riis- Søndergaard, Peter Mondrup, Karen Bisgaard og Birte Fahnøe Lund. Marianne Rasmussen og Peter Mondrup ønsker ikke at genopstille.
Til slut vil vi fra styrelsen udtrykke en særlig tak Cecil Christensen, der har hjulpet os med at formulere Biblioteksudlån samt de nye vedtægter. Tak til støtten og velviljen fra baggrundsforeningerne. Tak til Thorstein Balle for det gode samarbejde vedrørende biblioteksudlån til NVFS, og de mange praktiske gøremål, der har været i forbindelse med det fremtidige samarbejde mellem NVFS og det kommende Olleruparkiv for Frie Skoler.
Tak til alle skoler og personer, der har beriget arkivet med arkivalier, der kan bidrage med historiske kilder til at forstå nutiden og føre os ind i fremtiden.
På styrelsens vegne
Birte Fahnøe Lund
Årsberetning for Videns- og Studiecenter for Fri Skole – 2009
Indledning
Friskoleforeningens årsmøde i Nyborg den 18. og 19. april 2009 blev en af de livgivende oplevelser, der sætter sig spor lang tid fremover. Det var især tankevækkende, at det historisk- poetiske blev den røde tråd gennem hele årsmødet. Et begreb, der er uendelig svært at definere – og alligevel så selvfølgeligt og enkelt – nemlig et dannelsessyn, der ikke kan måles og vejes gennem test og paratviden, men hvor historien, fortællingen, fællesskabet, sangene, og det vi er sammen om her og nu i fælles undren ikke kan sættes på en uddannelsesformel.
Samtidig skal det understreges, at årsmødet overhovedet ikke bar præg af en nostalgisk bekræftelse af den grundtvig/koldske skoletradition, idet både Ebbe Lilliendal og foredragsholderne, Stefan Hermann og Finn Thorbjørn Hansen, forholdt sig til de nutidige og fremtidige udfordringer, men med den væsentlige pointe, at der skal tages udgangspunkt i det særlige dannelses- og frihedssyn, der på mangfoldige områder kendetegner de frie skoler.
Vigtigheden af at kunne sætte ord på og forklare sig for politikere og forældre og andre aktører blev adskillige gange nævnt af foredragsholderne, og dette ønske blev med nikken tilkendegivet fra mange deltagere i salen. Jeg deler ikke den opfattelse, at vi mangler at sætte ord på, idet jeg mener, der i de senere år er sat så meget fokus på den frie skoletradition med det til følge, at vi faktisk er rigtig gode til at sætte ord på, hvad der er særligt og anderledes i de frie skolers tradition, herunder vores forståelse af de idealer og værdier, der er umistelige i vores skoletradition.
Et af de mennesker, der har formået at sætte ord på det grundtvig/koldske dannelsessyn i en historisk og nutidig kontekst er Ph.D. Ulrik Overgaard, der i februar 2009 forsvarede sin Ph.D. afhandling: Dengang og nu – Den grundtvig-koldske grundskolepædagogik – historisk, systematisk og empirisk belyst. I afhandlingen analyserer Ulrik de grundtvig-koldske friskoler i både en historisk og aktuel sammenhæng. I den empiriske analyse har Ulrik Overgaard undersøgt, hvordan de grundlæggende værdier i skolernes fælles værdier, praksis og identitet fungerer på friskolerne i dag. I den afsluttende sammenfatning skriver Ulrik:
…- der tegner sig således for det første et billede af friskolerne som en fri skoletradition, hvis nutidige praksis ikke er i opposition til den oprindelige grundtvig-koldske grundskoletradition. I kraft af det nuancerede syn på emner som menneske- og tilværelsessyn, religion, dannelse og forholdet mellem frihed og fællesskab er det tværtimod påvist, at den har fundet måder at praktisere en adækvat nutidig grundskolepædagogik på, hvor traditionen, friskolernes nutidige praksis og den historiske tradition komplementerer hinanden ganske frugtbart: Traditionen aktualiseres af praksis og reformuleres med nytænkning til følge. Skolernes praksis får til gengæld i traditionen et værdigrundlag at stå på i en samtid, der i øvrigt kan synes kompleks og værdirelativ. Grundtvigs positive menneskesyn og engagerede og levende beskrivelser af skolen og dens formål ligger således som et ufravigeligt grundlag på de undersøgte skoler og tilføjer hverdagen et frugtbart, personliggørende og meningsbestemmende islæt…..-
I friskolernes mere end 150- årige historie er Ulriks Ph.D. det første forskningsprojekt, der forholder sig til den historiske tradition i en nutidig kontekst. I afhandlingen sættes der ord på, hvordan skolerne reformulerer og tolker traditionen til nutiden. Han forholder sig også til det mere – det der forudsætter undren – det der ikke kan måles og vejes – det underforståede og uudtalte. I Ulriks analyse er det mere ikke – en manglende bevidsthed om skolernes identitet, men derimod denne identitets komplekse karakter…
Og sådan må det vel være i en skolekultur, der ikke bekender sig til et bestemt pædagogisk manifest, men til et menneske- og tilværelsessyn, der leves på mange forskellige måder i land og by, i forskellige landsdele og med – og for – de forældre og børn, der vælger alternativet til folkeskolen – eller benytter sig af de grundlovssikrede rettigheder til at oprette en fri skole.
På Den frie Lærerskole udbydes diplomuddannelse i De frie skolers tradition og pædagogik. Det er kendetegnende for indholdet og ideen bag diplomuddannelsen, at der skal nytænkes i traditionen, og det bliver der. Traditionen udfordres med det formål at inddrage en nutidig kontekst – men samtidig er der ingen ”slinger i valsen” til det, der er i spil, nemlig det bærende menneske- og dannelsessyn, der har mere end 150 år på bagen. Der er et utal af eksempler på de opgaver, der er af skrevet af de studerende på, hvordan nytænkning og nyformulering af traditionen på mangfoldige måder kan dokumentere, at de frie skoler forholder sig vores komplekse samfund.
Endnu en vinkel på de frie skolers udfordringer er evaluering. Vi er uvante med krav til evalueringsprocedurer, der skal offentliggøres bl.a. på skolernes hjemmeside. For vi er – med god grund – bevidste om, at vi har en evalueringskultur, der synliggøres hver eneste dag i samværet mellem børn, lærere og forældre: Men – som det udtrykkes af Peter Dahler Larsen – så er det en ”indfoldet” evaluering, der ikke synliggøres for alle aktører i den enkelte frie skole. Det er nu blevet et lovmæssigt krav, at vi skal evaluere skolens samlede undervisning og den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Vi har heldigvis friheden til at evaluere på baggrund af hver eneste skoles idegrundlag. Det er en stor udfordring, at beskrive, hvordan vi evaluerer undervisningen med baggrund i ide’- og værdigrundlag, men også en kærkommende mulighed for at sætte fokus på skoleudvikling – og ikke blot forholde os til lovens krav.
Når jeg har valgt at fokusere på de mange tiltag, der er i forhold til at sætte ord på det menneske- og tilværelsessyn, der kendetegner de grundtvig-koldske friskoler, så er det fordi, det kun kan lade sig gøre med baggrund i et historisk lys – den historie, der begyndte med de gudelige vækkelsers protest mod statens altdominerende opdragelse – og undertrykkelse af det enkelte menneskes frihed til selv at tage ansvar for egen tilværelse. I arkivet på Videns- og Studiecenter for Fri Skole findes den historiske dokumentation for de frihedsidealer, der har skabt grundlag for det menneske- og dannelsessyn, der er grundlaget for nutidens frie skoler. I et globaliserings samfund under konstant forandring er det af stor værdi at kunne forholde sig til historiske rødder, der kan være en ”vejviser” til en nutidig tolkning af det menneske- og dannelsessyn, vi ønsker at fastholde. Ikke blot for traditionens skyld, men som et nødvendigt modspil til den rationelle nyttetænkning på uddannelsesområder, der efter min vurdering skal kæmpes imod.
Til Region Fyns møde den 23. marts fortalte professor Marianne Horsdal om ”Livsfortælling og læring” – en af hendes pointer var, at fortællingen er den sammenhængskraft, der giver os mulighed for videns- og erfaringsdeling. Hun udtrykte det på følgende måde:
-Du ved ikke, hvor du skal hen, hvis du ikke ved, hvor du er, og du ved ikke, hvor du er, hvis du ikke ved hvordan, du er kommet derhen –
Bedre kan det ikke udtrykkes, når vi i styrelsen for Videns- og Studiecenter skal forklare, hvorfor Videns- og Studiecenter for Fri Skole har sin berettigelse.
Årets gang i Videnscenteret – ”Set fra den rullende kontorstol”
De opgaver, der har mest ”dagligdags” karakter er f.eks.: at ordne post – måske sende Ebbe en lille ”økonomisk” hilsen med ønsket om en god weekend. Dertil modtager vi: ”Hilsner” fra flere friskoler, årsskrifter og jubilæumsskrifter, ligesom vores tidsskrifter tilstrømmer Videnscenteret året igennem – ja, det synes måske ikke alt for spændende dette meget ”dagligdags” arbejde, men det er medvirkende til at få centeret til at fungere – så at sige nedefra. Hertil hører også, at omrokere på bestanden, smide materiale ud, vi har i dobbelte – eller flerdobbelte eksemplarer, så der er plads til det væsentlige, denne omrokering tog en del tid og krævede en del muskler i de første måneder efter årsmødet 2008 (desværre er alt ikke løftet endnu, andre opgaver har trængt sig på…).
Til de meget spændende begivenheder hører, når vi modtager arkivalier og boggaver: Det er simpelthen skønt, at pakke det ud og forestille sig, hvordan det vil blive brugt af forskere og andre interesserede i vores materialer i fremtiden. I år har vi f.eks. modtaget friskolematerialer fra ”Gudenådalens friskole” her iblandt en del regnskabsmateriale, hvoraf vi gemmer eksempler i arkivet. Henrik Olsen har medbragt to boggaver fra Vejle, der beskriver bl.a. den svensk-Lingske gymnastik, som cand. polyt Niels Hansen Rasmussen i 1884 introducerede på Vallekilde Højskole. Denne nyskabende gymnastikform kom for alvor til Ollerup Højskole med Niels Bukh, der i 1922 i sit manifest: ”Primitiv Gymnastik” bl.a. formulerede, at målet var ”at skabe ynglinge så skønne som de græske og med mandig karakter” – Bukhs gymnastik var ”i hvert fald udpræget mandfolkegymnastik”: ”For kvindfolk og svæklinge passer den ikke, det er rigtigt. For dem vil den være torturgymnastik”…. Et herligt kuriosum!
Dertil har vi modtaget et flot billedarkiv fra Hans Nørgaard med data på samt et billedalbum fra Ryslinge Højskole – dette har ingen personoplysninger, dem vil vi eftersøge på vores hjemmeside under overskriften: ”Hjælp os med fakta om billederne”. Et indslag på hjemmesiden, der er under opbygning. Afleveringerne har været flere, men det fører for vidt at nævne alle, blot er det vigtigt at understrege, at synligheden og heldigvis også tilliden til Videnscenteret vokser støt og roligt, og vi er glade for hver gave til Videnscenteret til det fælles bedste.
Idé-udvikling skal være en vigtig del af arbejdet – ikke mindst, da vi ikke har et ubegrænset antal timer til vores rådighed, bruges tankevirksomheden ikke kreativt, får vi ganske simpelthen for lidt ud af det. Artikelkæden – en kæde, der kan blive længere og længere og stærkere og stærkere – bestående af artikler om tanker indenfor: dannelse – skole, pædagogik, kultur, historie, religion og samfund – blev søsat sidst på året 2008. Desværre er det lidt vanskeligt, at få resultater fra ”arbejdet, der bærer lønnen i sig selv” – i en sidebemærkning er det også, hvad vi erfarer omkring artikler til Friskolebladet i disse år – men det får os dog ikke til at give op. Så de inviterede 20 skribenter vil få en lille reminder, ligesom nye vil blive inviteret – når jeg får tid…. Artiklerne bliver bragt på vores hjemmeside i takt med, at skribenterne får dem skrevet. Skulle nogen her tilstedeværende brænde for et emne indenfor ”det folkelige”, så er I hjerteligt velkomne som et led i skribentkæden.
Til synliggørelsen hører også: Udstillinger, og her udarbejdede jeg en ”Vandreudstilling” i collageform, der fortæller friskolernes historie så at sige fra de allerførste dage med først Grundtvig og så Kold frem til nu. Udstillingen bestiltes, inden den var udarbejdet, af Oksbøl Friskole. De to store collager kan bruges sammen med Dansk Friskoleforenings studiekredsbog, og det blev den med stor succes under morgensang på Oksbøl Friskole. Den er siden bestilt af Rudme Friskole, men det bliver så en ny, da Oksbøl Friskole ikke vil af med collage-rammerne, de hænger så godt hos dem! Og det får de lov til at blive ved med for 500 kr. pr. stk.! Hvad vi ikke har fået ind i fondsmidler, kan vi måske få i ”kunst-midler”…. Jeg undersøger netop i disse dage, sammen med Claudi Clausen, hvordan vi kan fremstille den i flere eksemplarer – både med kvalitet og med økonomisk fornuft. Rammerne er et godt bud på den levende historie-formidling om friskolerne.
Senest var Videnscenteret udstillet under landsmødet i Dansk Friskoleforening i Nyborg – det var glædeligt, at mange betragtede vores stand. Det viser sig hver gang at give resultater på den ene eller den anden måde.
Ja, det økonomiske er også en del af den daglige ledelse i Videnscenteret. Her har, vi under vores navn: ”Biblioteket for det folkelige arbejde” atter ansøgt Kulturministeriet via Tips- og lottomidlerne om driftstilskud. Da de i 2008 begik en for dem ”irriterende” brevfletningsfejl i Styrelsen for Bibliotek og Medier først at give os tilsagn om driftsmidler, for derefter at trække tilsagnet tilbage, udmøntede det sig i, at jeg skrev til Direktør Jens Thorhauge, hvor deres irriterende sjusk blev understreget. Jens Thorhauge svarede naturligvis tilbage, og de har i Styrelsen for Bibliotek og Medier ikke fået lov til at glemme, at BFA eksisterer, også i årene efter, at statsmidlerne bortfaldt. Vi fremsendte ikke mindre end 3 ansøgninger for tildelingsåret 2009-2010, vi har ikke fået svar endnu….
Ansøgningen til Dansk Friskoleforening om en del af driften af Videnscenteret for året 2009 resulterede glædeligt i, at jeg og Henrik Olsen – nogle få timer i løbet af året – er på lønningslisten. Og arbejdet er koncentreret omkring sortering og registrering af vores både nye og gamle arkivalier. Jeg har i de senest forløbne måneder koncentreret indsatsen om sortering, da dette er et mere tidskrævende arbejde end selve registreringen i Arkibas 4.
Synliggørelse, formidling og det daglige arbejde skal hele tiden balancere og balancere godt. Nyhedsbrevene fra os – 4 om året – tjener også både til synliggørelse samtidig med, at indholdet i dem handler både om den vigtige indsamling – ja, dokumentationen for både, hvad der skete og, hvad der sker i både skoler og menigheder m.m. med tilknytning til det folkelige. Jeg er ved at udarbejde et brev til de tosprogede friskoler – de skoler vi ”populært” har benævnt Indvandrerskolerne, så vi også får dokumenteret deres ”skole-vej i Danmark”. Dette brev udsendes via Friskolernes kontor om to uger. Omkring denne nye indsamling af arkivalier, vil jeg sige, at selv om vi arbejder med flere af de gamle arkiver hele tiden, og har vanskeligt ved at nå det hele, så er det af afgørende betydning, at vi hele tiden også indsamler arkiv-materiale, dette må ikke gå i stå et eneste øjeblik, da vi ellers mister for megen væsentlig dokumentation.
Fra Fårevejle fri- og efterskole har vi i dette år fået to henvendelser om bistand fra Videnscenteret, den ene drejer sig om, hvordan de skal gribe an at få beskrevet skolens sidste 40 årige historie bedst. Den anden henvendelse kom for 14 dage siden, og den drejer sig om, at en af lærerne på Fårevejle i flere år har savnet et materiale – en bog, der med børn som målgruppe, fortæller den gamle historie om Grundtvig og Kold. Denne henvendelse er lige nu der, hvor jeg har bedt vedkommende lærer om at nedskrive sine tanker omkring en sådan børnebog, hvorefter vi i dialog får struktureret materialet, så det på sigt kan udformes til en god og beskrivende børnebog. Det er da spændende!
Set fra ”den rullende kontorstol” er samarbejde i mange vinkler helt centralt i Videnscenterets liv både indadtil og udadtil, så selv om samarbejde vel i virkeligheden er noget af det mest tidskrævende , vi har, så bliver det altid prioriteret øverst på skalaen!
Et nært samarbejde med Lærerskolen – et samarbejde, der skal gå igennem lærerne, da de naturligvis har den tætteste kontakt til de studerende – har vi heldigvis godt etableret. Omlægningen af Lærerskolens første forløb med de nye studerende, resulterede desværre i, at ikke alle nye studerende har været til intro i Videnscenteret. Men de, der var, var igen i år meget optaget af det, Videnscenteret kan og står for. Faktisk er den langsigtede tankegang omkring disse intro-besøg ikke nødvendigvis, at de studerende kan bruge Videnscenteret i dag eller i morgen, men det er helt afgørende, at de om flere år, når de arbejder ude i ”det frie liv” husker på, at Videnscenteret er det sted, de skal sende dokumentationen hen, omkring det arbejdsvirke, de har. Og skønt er det, at vi i år har tre studerende som observatører i styrelsen – både Kåre og senest Jeppe og Marie begge fra 1. årgang!
Når timerne i Videnscenteret ikke er flere, end de er, er det så vigtigt netop at samarbejde og gøre det hurtigt – samle ideer, føre nogle af dem ud i virkeligheden – eller lade dem falde, men hele tiden gribe den hjælp, der er at hente omkring Videnscenteret. Tak til Henrik Olsen, der en gang om måneden, er med hernede, men som også ”er derude i æteren”, når jeg lige sender lidt materiale, der gerne skulle på hjemmesiden – helst inden jeg har fremsendt det. Og til Peter Larsen, der nu arbejder på Biblioteket i Nyborg, men som p.g.a. sit hjerte i Videnscenteret, også stadigvæk kan kaldes til noget konkret. Tak til Anne Simonsen, der altid er klar ved lugerne, når Nyhedsbreve m.m. rundsendes til friskolerne – og til Lærerskolen fordi, vi har tag over hovedet – til Dansk friskoleforening og til Ebbe Lilliendal fordi jeg hver måned får løn. At være blæksprutte lykkes nemlig kun med gode folk på sidelinjen, og disse folk på sidelinjen har vi heldigvis, og man kan sige, at i dialogen og i den større hukommelse og bevågenhed omkring Videnscenteret, er det jo så at sige også i alles interesse, at huske alt det vi faktisk gemmer og ikke glemmer! Nemlig den historie, der har det med at forsvinde, hvis vi ikke fremhæver den som grundlaget for så megen af den eksistens, der er levende i den frie og folkelige verden i dag. Ordet fri kan vi ikke gøre kortere for, hvad er det så?
Et tæt samarbejde med styrelsen er det vigtigste, så den ene hånd hele tiden ved, hvad den anden gør. Og uden jeres input og støtte både når det er ved at brænde på, og når det ikke gør det, ville tankerne ikke udfoldes, som de har krav på!
Og så er der dig, Birte – og du er et helt kapitel for dig selv – og det er et godt kapitel. Jeg plejer at sige til dig, at du er den lille terrier, der bider dig fast – på den gode måde… Nemlig den måde, der gør, at dem du bider i ikke kan undgå at tage sig af det – det er så sejt! Birte og jeg fører, jeg tror, hundredevis af telefonsamtaler i løbet af et år, og det giver det overblik, vi ikke ville have, hvis vi ikke havde hinandens klarsyn at støtte os til med den mangfoldighed af vinkler på alle plan, vi arbejder med omkring Videnscenteret. Tak Birte fordi vi ”klarsyner” så godt sammen – især er det vigtigt, at vi, hvis vi har mindre meningsforskelle, lytter til hinandens argumenter og herfra gror et lille stykke hver gang – ja, rent ud sagt: TAK fordi ”tøsesurhed” ligger os begge fjernt!
Herunder vil jeg fortælle om samarbejdet med Tom Kirk, interviewet med Eilif Frank, Hans Nørgaard etc.
Visioner for Videns- og Studiecenterets fremtid
I denne del af beretningen vil jeg – i punktform – beskrive de scenarier, der arbejdes hen i mod – altså henholdsvis et fælles arkiv – og nationalt Videncenter for Frie Skoler – samt argumentere for styrelsens støtte til dette.
Venlig hilsen Birte Fahnøe Lund
Årsberetning for Videns- og Studiecenter for Fri Skole – 2008
Indledning
Midt i maj deltog jeg i en meget spændende effe konference i Bruxelles med temaet: Fra barnlig nysgerrighed til ungdommelig skoletræthed – Som temaet antyder, blev der sat fokus på børn og unges skoletræthed, der medfører, at alt for mange unge opgiver at tage en ungdomsuddannelse og dermed ikke har mulighed for få deres fremtidsdrømme opfyldt. Det store spørgsmål er: Hvad er årsagerne til, at en meget stor gruppe unge mennesker i hele Europa simpelt hen holder op med at gå i skole?
Der kan naturligvis ikke peges på en enkelt årsag, men det generelle billede er, at skolen anno 2008 er håbløst gammeldags set i relation til de udfordringer, vi står over for både på det menneskelige og det samfundsmæssige plan.
Set ud fra en EU optik er strategien klar og tydelig – Lissabon Strategien, der blev vedtaget i 2000, peger på, at borgerne i EU skal uddannes til at kunne blive : ”Den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonmi i Verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre jobs og større social samhørighed”
Desværre har det vist sig, at resultaterne overhovedet ikke står mål med den formulerede strategi. Tvært imod, der er endnu flere elever, der stopper deres grundskole- og ungdomsuddannelse, der er endnu flere utilpassede børn og unge, der på mange forskellige måder marginaliseres og stigmatiseres over hele Europa.
På konferencen var der 18 nationer præsenteret, og det er tankevækkende, at alle – på trods af meget forskellige uddannelsestraditioner – analyserer problemerne næsten enslydende. Der er enighed om, at centralistisk styring med baggrund i en markedsøkonomisk tilgang er katastrofal for børns og unges dannelse og uddannelse.
Det blev tydeliggjort, at den europæiske uddannelsestradition har væsentlige historiske rødder, der bør inddrages i den fremtidige uddannelsestænkning. Rødder, der forholder sig til dannelse og uddannelse set i relation til det enkelte menneskes identitetsdannelse som tilgang til aktiv deltagelse i nære fællesskaber og medborger-fællesskaber.
De historiske rødder er ikke en selvfølge, de skal plejes, synliggøres og fornyes til den tid, vi lever i. Hvis ikke nogen påtager sig den opgave, er der stor fare for, at vi bliver overhalet inden om. I Videns- og Studiecenter for Fri Skole findes der netop dokumentation for en dannelses- og uddannelseskultur, der kan give et modspil til New- Public Management dannelse.
Den gode nyhed på konferencen var, at der tilsyneladende er helt nye tanker på uddannelsesområdet i EU. På konferencens sidste dag deltog vi i et møde i EU- parlamentet, hvor bl.a. uddannelses- og kulturkommissæren var til stede. Og der er nye toner i uddannelsesstrategien. Decentral styring, forældresamarbejde, elevinvolvering, nærhed, kreativitet, hensyntagen til den enkeltes behov blev fremført af kommissæren som væsentlige parametre i uddannelsen.
Hvis disse ideer skal have indflydelse, er det nødvendigt at fastholde de værdier og traditioner, der kan føres tilbage til de personligheder, der har haft stor indflydelse på de mangfoldige dannelsesidealer, der danner baggrund for uddannelsen i Europa. Hos os er det især Grundtvig og Kold, så lad os værne om de arkivalier og den litteratur, der er vores kollektive hukommelse i forhold til dannelse og uddannelse.
Videnscenterets fremtid
For os, der sidder i styrelsen, er det virkelig hjerteblod, at stedet kan bevares som en institution, der formidler tradition og forskning i de frie skolers dannelsessyn med baggrund i de historiske rødder, der har skabt mangfoldigheden og frihedssynet i vores skoletradition. Værdier, der er helt essentielle i vores selvforståelse.
Derfor søger vi hele tiden nye veje, der kan medvirke til, at arbejdet kan fortsætte. Denne søgen har vist sig at være yderst kompliceret, og det er lidt svært at ”holde tungen lige i munden”, når vi skal forholde os til de fremtidige planer.
Fremtiden har adskillige scenarier, der i øjeblikket er i spil.
Dansk Friskoleforening har i de sidste tre år givet et meget stort tilskud til Videnscenteret, nemlig 150.000 i driftsstøtte – samt et rådighedsbeløb på 150.000 kr. til projekter. Aftalen udløber til januar 2009.
Vi er meget taknemmelige for det store bidrag fra foreningen. I forbindelse med udløbet af støtten fra Friskoleforeningen, er vi blevet bedt om at komme med visioner om Videnscenterets fremtidige virke.
Næsten samtidig med dette fik vi en henvendelse fra Vartovarkivet vedrørende ønsket om en fremtidig sammenslutning af de Folkelige Arkiver, der består af henholdsvis:
Vartov-arkivet (DGI, Efterskoler, Folkehøjsskoler, Grundtvigsk Forum og De danske Skytteforeninger.)
Ollerup-Arkivet (Dansk Friskoleforening, Den frie Lærerskole og De grundtvigske valg- og frimenigheder)
Viborg- Arkivet ( Gymnastik- og Idrætshistorisk Samling i Viborg)
På baggrund af denne henvendelse blev der indkaldt til et fælles arkivmøde i august 2007, hvor Ebbe Lilliendal, Lis Toelberg og, jeg selv deltog. På dette møde blev det tilkendegivet, at en sammenlægning af de folkelige arkiver vil være en stor fordel for formidlingen af – og forskningen i
de folkelige bevægelsers historie og deres betydning for vores dannelses- og demokratiforståelse. Det blev ligeledes fremhævet, at det ikke er muligt at opnå statslig støtte, hvis arkiverne forbliver delte.
På mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Arne Kristiansen fra Vartovarkivet og mig selv. Vi udarbejdede forslag til Vedtægter for Arkivet for Folkelige Bevægelser. På et møde i december 2007 blev vedtægterne drøftet med repræsentanter fra baggrundsforeningerne. Forud for mødet var vedtægterne blevet behandlet i baggrundsforeningerne. Resultatet var et klart tilsagn til en sammenlægning. Dansk Friskoleforening tilkendegav dog, at de havde et forbehold, idet foreningen ikke ønskede at deltage i en sammenlægning uden driftsstøtte fra Kulturministeriet. Årsagen til dette forbehold er, at uden driftsstøtte er der ikke basis for at formålet med arkiverne kan opfyldes. Et formål, der indebærer formidling, udviklingsarbejde og forskning i samarbejde med godkendte forskningsinstitutioner.
Efterfølgende blev der nedsat en bestyrelse – bestående af repræsentanter fra Vartovarkivet, Viborgarkivet og Olleruparkivet. Fra Vartovarkivet valgtes Arne Kristiansen, der er formand for bestyrelsen og Henning Nielsen, der er formand for Vartovarkivet. Fra Viborgarkivet valgtes Arne Rasmussen og fra Olleruparkivet Karen Bisgaard og undertegnede.
Efterfølgende har vi arbejdet meget aktivt for at få anerkendt arkivet som støtteværdigt i kulturministeriet. Vi må erkende, at det er ”op ad bakke”. Brian Mikkelsen er af den opfattelse, at arkivalierne er væsentlige i forhold til det særlige danske dannelses-og demokratisyn, men han mener, at arkivalierne kan formidles og varetages af Rigsarkivet og andre offentlige arkiver. Denne vurdering deler vi ikke, idet vi frygter, at de offentlige arkiver har en hel anden forståelse for, hvad der er opbevaringsværdigt. Og hvem ønsker at videregive deres historie til at arkiv, der måske – eller måske ikke – vil opbevare den. En sådan usikkerhed er i sig selv problematisk.
Et andet problem er behandlingen af arkivalierne. Vi er af den opfattelse, at det har stor betydning for formidlingen og forskningen af de folkelige bevægelsers betydning for samfundsudviklingen, at der er ansat personale, der har en forståelse for – og indsigt i de folkelige bevægelser. Henrik Olsen og Lis Eriksen Toelberg har i dette år deltaget i en konference, hvor den svenske model for levende og kreativarkivformidling blev præsenteret – lige netop denne form for formidling er meget brugbar overfor eleverne og lærerne i de frie skoler, og den foretages bedst af en person, der kender meget nært kender grundlaget for de frie skolers eksistens, men ikke mindst ved, hvad der sker i de frie skoler i disse år. Et andet usikkerhedsmoment overfor opbevarelsen af vores arkiver i det offentlige arkivvæsen er, hvorvidt en selektion og en kassation af arkivmaterialer her, ville gøre, at vigtige dokumenter m.m. ville blive sorteret fra af personer, der ikke har den tilstrækkelige historiske og nutidige indsigt i de arkivalier, der er indeholdt i vores arkivfonde.
Efter afslaget om finansstøtte fra kulturministeren valgte vi at bede om foretræde hos Folketingets Kulturudvalg. Det er uendelig svært at aflæse, hvad de mener om hele sagen, men vi har efterfølgende fået gode kontakter, der har ytret ønske om at hjælpe os i det videre forløb – interessen her fornemmer vi, specielt er rettet mod forskningsdelen i Videnscenteret.
I bestyrelsen tror vi på, at der fortsat er mulighed for at opnå statslig støtte. Vi mener, at vi har en god sag, og vi håber, at både de politiske kontakter og de eksterne kontakter kan være medvirkende til at opnå driftsstøtte til et fælles arkiv. Og det arbejder vi fortsat videre på.
Tilbage til Friskoleforeningens ønske om, at vi i bestyrelsen skulle formulere fremtidsvisioner for Videns- og Studiecenter for Fri Skole. Bestyrelsen henvendte sig i oktober til Den frie Lærerskole, der jo også er en vigtig medspiller i Videnscenteret. Vi bad lærerskolen tænke Videnscenteret ind i deres uddannelsesplaner. Det kom der nogle meget spændende fremtidsvisioner ud af. I første omgang blev forespørgslen behandlet i DFL’s styrelse, og ideen om at oprette et Nationalt Videnscenter for Fri Skole blev født. At det lige netop blev denne ide skal ses på baggrund af indførelsen af University Colleges, hvor en række uddannelser er samlet under en hat, en af dem er læreruddannelsen. For at opprioritere pædagogisk og fagligt udviklingsarbejde, er der oprettet Nationale Videnscentre flere steder i landet. På vores styrelsesmøde i december, hvor formand for lærerskolen Torben Vind deltog, blev det tilkendegivet, at Videnscenterets styrelse bakker op om ideen bag oprettelsen af et Nationalt Videnscenter for Fri Skole helt generelt, det vil sige frie grundskoler, højskoler, efterskoler og hus- og håndarbejdsskoler. Vi er af den opfattelse, at det vil være af væsentlig betydning for de frie skolers fremtid, at der også på vores felt kan gennemføres pædagogisk- såvel som faglig udvikling set i relation til de frie skolers værdier og kultur. Forstander Thorstein Balle har efterfølgende været i dialog med undervisningsministeriets embedsmænd og politikere. Umiddelbart efter styrelsens beretning, vil Thorstein Balle redegøre for ideer og tanker bag et Nationalt Videnscenter for Fri Skole og for eventuelle statslige støttemuligheder.
Som allerede omtalt, så er Videnscenteret inde i en meget – til tider lidt for spændende udvikling. Det kan være vanskeligt at holde de mange tiltag adskilte, men vi mener, det er nødvendigt for stedets fremtid, at alle gode muligheder undersøges. Det skal ses i lyset af, at vi vil kæmpe for, at både bibliotek, håndbogssamling, grå materialer og arkivalier kan indgå i udviklingsarbejde, forskning og dokumentation for de frie skolers berettigelse i den skolepolitiske virkelighed.
Visionerne er der, men ind til videre er det ønsketænkning. Der er ikke kommet tilsagn om økonomisk støtte fra hverken Kulturministeriet eller Undervisningsministeriet – men vi arbejder i aktivt for, at de frie skoler også kan få en del af den økonomiske kage, så vi får mulighed for at dokumentere vigtigheden af mangfoldighed i uddannelsessystemet.
Helt realistisk er situationen denne, at Videnscenterets fremtid ikke afklares her og nu. Derfor har vi søgt Dansk Friskoleforening om driftsstøtte i 2009. Vi er meget glade for, at vi har fået tilsagn om en bevilling på kr. 150.000 til videreførelse af centeret, som det fremstår i dag. Tilsagnet om dirftsstøtte fra friskoleforeningen følges op at en nødplan for Videnscenterets fremtid set i forhold til en eventuel forlængelse af støttebeløbet fra friskoleforeningen udover 2009, så vi som et minimum sikrer, at de væsentlige materialer bevares og er tilgængelige både af historisk, nutidig og fremtid interesse – samtidig med, at vi føler et stort ansvar for, at de materialer, der igennem årene er foræret til Videnscenteret stadig er tilgængelige.
I kælderen er der opbevaret vigtige arkivalier, der belyser friskolernes historie – en historie, der har haft stor betydning for det uddannelsessyn, der på trods af mange centrale reguleringer stadig har en værdi. For styrelsen er det af afgørende betydning, at vi kan opbevare arkivalierne forsvarligt og at de kan stilles til rådighed for amatør- såvel som professionelle forskere. Samtidig er det væsentligt for os at understrege, at historien er den ballast, der kan give os indsigt i nutiden og ”bære” os ind i fremtiden.
Årets arbejde
Vores meget dynamiske daglige leder, Lis Eriksen Toelberg, gør en kæmpe indsats for at gøre Videnscenteret synligt i de frie skoler.
Sammen med Henrik Nedergaard Olsen planlagde hun et spændende Videnscenter arrangement på Arkivernes Dag i november 2007 med temaet: Mennesker i Arkivet – når mennesker udfolder sig.
Ved denne lejlighed blev der sat fokus på arkivets muligheder – og samtidig bevægede vi os lidt ud over egen næsetip, idet hovedtaleren var forfatteren Doris Rasmussen, der fortalte om sin bog: ”En vild krabat” – om Mads Lange fra Rudkøbing, der senere blev ”Konge af Bali” . Det var et rigtig godt valg, der på bedste måde synliggjorde, hvad arkivalier kan bidrage med- og hvor stor betydning det har, at mennesker brænder for at fortælle betydningsfulde historier, der kan løfte os ud af hverdagens trivialitet.
I marts samlede Karen Bisgaard og Lis elleve spændende mennesker, der med deres erfaring i de frie skolers historie bidrog til at identificere en stor del af arkivets billedmateriale. Lis og Henrik Nedergaard Olsen havde forberedt dagen, så ingen blev arbejdsløse. Jeg var selv til stede, og det var helt fantastisk at opleve deres engagement og indlevelse i billedfortællingen om de frie skoler. En fortælling, der på bedste vis er med til at levenedgøre de frie skolers indre- og ydre liv for fremtidige generationer.
Henrik Nedergaard Olsen har gennem hele året været en uvurderlig hjælp i forbindelse med registrering af arkivmaterialet. Hans engagerede og professionelle tilgang til arbejdet er medvirkende til at arkivalierne kan stilles til rådighed for brede grupper i fremtiden. Som formand for Videnscenteret er det betryggende at opleve, at Lis og Henriks gode samarbejde både styrker de professionelle – såvel som de mere kreative og udadvendte opgaver.
Der er også dejligt, at Peter Nellemann ind i mellem kommer i Videnscenteret, hans hjælp er med til at løse en del af de opgaver, der ikke er mulighed for at nå i hverdagen.
Lis vil senere fortælle om de dagligdagen i Videnscenteret.
Evaluering i de frie skoler. Friskoleloven kræver, at skolerne evaluerer henholdsvis deres samlede undervisning og den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Heldigvis er der mulighed for, at skolerne kan udarbejde egne evalueringsmodeller med udgangspunkt i skolernes værdigrundlag. I 2007 planlagde friskoleforeningen i samarbejde med læreskolen og Videnscenteret en kursusrække for de frie skoler med det formål, at skolerne bliver ”klædt på” til at udarbejde evalueringsmetoder, der tilgodeser de enkelte skolers værdigrundlag og pædagogik. Vi mener, at det brede samarbejde kan bidrage til at samle alle gode kræfter til gavn for de frie skoler, så de kan fastholde deres skolekultur på trods af de stigende centrale krav. Det er intentionen, at evaluering i de frie skoler skal bidrage til udviklingsarbejde frem for evalueringsmetoder, der blot tilgodeser lovens krav.
Kommende bogudgivelser
Tom Kirk fra Thy har skrevet en vedkommende erindringsbog med titlen: Som jeg husker det. Det er ikke blot en biografi, der fortæller Toms egen historie, men en biografi, der sætter fokus på et liv i de folkelige bevægelser. Toms store engagement i skole, samfunds- og kirkeliv fortæller en væsentlig historie om nødvendigheden af at kæmpe for de ideer og holdninger, der er bærende for ens egen identitet og de fællesskaber, man er en del af. I Videnscenteret har vi ikke økonomiske ressourcer til at støtte bogens udgivelse. Men vi har valgt at støtte, hvor vi kan, idet vi mener, at bogen er et væsentligt bidrag til fortællingen af de frie skolers historie. Vi har aftalt med Tom Kirk, at vi skriver et forord til bogen, og vi har nævnt på et overgangsstyrelsesmøde, at der sandsynligvis vil komme en henvendelse fra Tom Kirk til friskoleforeningen om et udgivelsesstøttebeløb på omkring 5.000 kr.
Aksel Bording, tidligere skoleleder på Stevns Friskole, skriver p.t. på et spændende og væsentligt pædagogisk værk. Titlen er: Et dannelsesideal – Et anderledes skoleforløb. I forordet gør Aksel Bording rede for ideen bag den kommende bog, der beskriver en skolevision, der kan danne åndelig stærkere børn og unge med lyst til at dygtiggøre sig til gavn for samfundet. En sådan vision mener vi, der er behov for, og vi vil forsøge at hjælpe Aksel med Videnscenterets anbefaling til fondsansøgninger.
Ved sidste årsmøde omtalte jeg et filmprojekt med titlen: Den praktiserede undervisningsfrihed – som vi søgte støtte til fra Tips- og Lotto Fonden, men fik afslag – det var dog et positivt afslag, der beskrev interessen for projektet. Hovedkritikpunktet var, at indholdet blev alt for bredt, og derfor kom til at mangle nærvær og relevans . Maren Skotte, kommunikationskonsulent Dansk Friskoleforening, en filmproducent og jeg selv har arbejdet videre med projektet. Det blev til en ansøgning, der har fokus på et smallere område. Vi har endnu ikke hørt fra Tips- og Lotto Fonden.
Afslutningsvis vil jeg understrege, at vi i det kommende år vil arbejde målrettet med at opnå økonomisk støtte fra kulturministeriet til ideen bag et samlet folkeligt arkiv og støtte fra undervisningsministeriet til et Nationalt Videnscenter for Fri Skole. Vi har opbakning fra baggrundsforeningerne – og det er vores klare opfattelse at alle er behjælpelige med at skabe kontakter til relevante politikere og meningsfæller, der har indflydelse på dette felt.
På styrelsens vegne
Birte Fahnøe Lund
Årsberetning for Videns- og Studiecenter for Fri Skole – 2007
Indledning
Globalisering, evaluering, kompetencer, omstillingsparathed, PISA- resultater, kvalitetsvurdering, åbenhed, teambuilding, benchmarking, New-Public Management – fortsæt selv – listen af tidsåndens begreber på uddannelsesområdet synes næsten at være uendelig. Begreber, der kræver stillingtagen, vurdering og handling.
I skoleverdenen indebærer det, at vi i dagligdagen skal forholde os til en lang række problemstillinger, der i meget høj grad har indflydelse på det tankegods og den selvforståelse, der er en del af vores skolekultur.
Med tidsåndens begrebsverden ligger det lige for at stille spørgsmålet, om tidsspilde i virkeligheden ikke er et nøgleord – set i relation til de centrale krav, der flyder i en lind strøm over os i disse år. Centrale krav, der tilsidesætter tilliden til, at forældrene i samarbejde med skolen kan leve op til lovens krav om at stå mål med folkeskolen – tilliden til den praktiserede undervisningsfrihed er under et voldsomt pres, og den tid, der bruges til at legitimere vores eksistensberettigelse kan undertiden virke som tidsspilde, fordi vi bebyrdes med centrale krav, der påvirker lærernes, ledernes og bestyrelsernes daglige arbejde. Med andre ord – tiden til det nære samvær med børn og forældre og varetagelse af vores primære opgaver er presset voldsomt.
Der er dog ikke umiddelbare tegn på, at presset mindskes, og derfor er det nødvendigt at finde strategier – eller måske ligefrem opfinde strategier, der kan komme med modspil til den herskende tidsånd. Denne udfordring har vi i Videnscenteret taget på os på adskillige områder.
Når vi mener, det er relevant, at vi forholder os til nutidige problemstillinger, så er det ud fra en tro på, at den historiske dokumentation, der gemmer sig i kælderen under Den frie Lærerskole er vigtige bidrag til at forstå sammenhængen mellem de frihedsværdier, der blev skabt på baggrund af de folkelige bevægelser og de udfordringer, vi er lige midt i. Historien viser med al tydelighed, at der til stadighed har været ført kampe for at opnå og bevare de frihedsidealer, der er kendetegnende for vores selvforståelse. Den historiske dokumentation er i vores optik en uundværlig kilde til inspiration og forståelse for de udfordringer, der er i tidsånden.
Nye tiltag i Videnscenteret
I 2003 søgte vi Tips- og Lotto Fonden – men fik afslag på at lave en film om Kold. Tanken om at synliggøre det grundtvig/koldske menneske- og dannelsessyn i et billedsprog ophørte ikke med afslaget. Derfor er vi glade for, at Videnscenteret i samarbejde med Dansk Friskoleforening igen har taget udfordringen om produktion af en film op. Udviklingen har gjort, at vi mener, det er nødvendigt at sætte fokus på hele grundskoleområdet. Folkeskolens autonomi er under mindst lige så meget pres som de frie skoler, og det er i alle skoleformers interesse, at kæmpe for den autonomi i skolesammenhænge, der er opstået på baggrund af de folkelige bevægelsers frihedskampe igennem snart 200 år. Vi har endnu engang søgt Tips- og Lotto Fonden, og projektansøgningens titel er: Den praktiserede undervisningsfrihed – Tværsnit af den danske grundskole i et internationalt perspektiv.
Siden jeg skrev årsberetningen har vi desværre fået afslag fra Tips- og Lotto, men vi stopper ikke her, vi mener, det er et godt og nødvendigt filmprojekt, og derfor vil vi nu gå i gang med at søge andre fonde. Vi vil selvfølgelig revurdere ansøgningen – og vi har nu tid til at gøre den endnu bedre.
Samarbejde på tværs
Vi glæder os dagligt over, at lærerskolens studerende ofte benytter sig af Videnscenteret. 1. årgang kan slet ikke undgå at få kendskab til os, da deres første opgave skal bibringe de studerende viden om de frie skoler i et historisk og nutidigt perspektiv. I kælderen kan de få råd og vejledning fra vores daglige leder Lis Eriksen. De kan låne bøger om det valgte emne, gå på jagt i arkivet og det ”grå materiale”, der kan give dem mange spændende og relevante oplysninger. Vi glæder os over, at vi med den placering, vi har, kan medvirke til, at de lærere, der skal virke på de frie skoler får mulighed for at studere den dannelsesmæssige og åndelige baggrund lærerskolen bygger på.
Evalueringsproblematikken
Endnu et spændende samarbejde er i støbeskeen. De centrale krav om evaluering er en kilde til bekymring for de frie skolers autonomi. Evaluering er et mantra i tidsånden, som vi nødvendigvis må forholde os til. Derfor har Den frie Lærerskole, Dansk Friskoleforening og Videnscenteret indledt et samarbejde, hvor der sættes fokus på hele evalueringsproblematikken. Lærerskolen er præsenteret ved Laust Riis-Søndergaard, friskoleforeningen ved Lise Fenger, Susanne Haarder og Jane Amtoft, Videnscenteret ved Holger Pedersen og mig selv, desuden deltager Torben Vind, der bl.a. præsenterer de friskoler, der ikke tilbyder afgangsprøve . Det næste møde finder sted den 23. maj, hvor vi vil udarbejde et idekatalog til det videre arbejde.
Samarbejdsvisioner
Vi er mange aktører i de frie skolers univers, og det er helt naturligt, at alle aktører ønsker at forholde sig til de problemstillinger, der udfordrer os. Vores traditionelle forståelse af autonomi kan af og til medvirke til, at vi arrangerer møder, kurser og konferencer, der beskæftiger sig med de samme problemstillinger – uden at vi kender til hinandens intentioner. Det er rigtig ærgerligt, fordi vi samlet står meget stærkere i den frihedskamp, vi befinder os i. Derfor forsøger vi nu at samle kræfterne. Evaluering er et af fælles områderne, men der er mange andre, der kan tages fat på. Ebbe Lilliendal Jørgensen har taget initiativ til, at repræsentanter fra Dansk Friskoleforening, Den frie Lærerskole og Videnscenteret arrangerede et visionsmøde, hvor vi i fællesskab drøftede, hvilke visioner for samarbejde, der fremadrettet kan bygges på, og hvordan vi i fremtiden kan sørge for at koordinere de den fælles kursusvirksomhed.
Det var et spændende møde, hvor mange samarbejdsflader blev luftet og drøftet. Helt overordnet blev resultatet af visionsmødet, at vi vil formidle relevant forskning indenfor grundskoleområdet. Det skal dog understreges, at vi er meget bevidste om, at det er nødvendigt at være selektive, da mængden af grundskoleforskning er enorm. Begrebet det umistelige i vores skoletradition blev et væsentligt omdrejningspunkt for visionsmødet, netop dette begreb vil være med i vore overvejelser, når vi udvælger, hvilke forskningsresultater, der skal formidles til en bredere kreds. Et konkret resultat blev, at vi i 2008 vil samarbejde med Ulrik Overgaard om at arrangere møder og kurser, der tager afsæt i Ulriks ph.d. om de frie grundskolers pædagogik set i et grundtvig/koldsk perspektiv. Der vil især blive fokuseret på Ulriks empiriske undersøgelse, der i høj grad kan medvirke til at kvalificere samtalen om de enkelte skolers værdi- og dannelsesdebat. Endnu vigtigere er det, at Ulriks undersøgelse kan bidrage med dokumentation og viden, der kan kvalificere vore argumenter på det skolepolitiske område.
Eksterne samarbejdspartnere
Vi er meget bevidste om, at det primært er på grundskoleområdet, vi arbejder. Det skal dog ikke forhindre os i at samarbejde mere intensivt med f.eks. Vartov- arkivet. Vi er en del af den samme ”familie”- set ud fra et dannelses- og samfundsmæssigt perspektiv. I forbindelse med omregistreringen til Arkibas4, har vi samarbejdet med Vartov- Arkivet med det formål at indarbejde fælles søgekriterier. Vi ser frem til et udvidet samarbejde, der måske kan føre til, at vi sammen står stærkere i en eventuel tildeling af statslige midler.
Kurser
Igen i år har vi udbudt kurser i fortælling og filosofi. Desværre blev fortællekurset aflyst p.g.a. manglende tilslutning, men kurset ”Filosofi i Børnehøjde” blev gennemført i slutningen af april 2007 i smukke og inspirerende omgivelser på Engelsholm Højskole. Kurset omfattede både en teoretisk og praktisk del. Deltagerne udtrykte stor tilfredshed med kursets indhold, der ikke præsenterede en færdig filosofipakke, men tydeliggjorde, at filosofiundervisningens planlægning og indhold naturligvis skal tage afsæt i de enkelte skolers værdigrundlag.
I oktober 2007 har vi planlagt endnu et kursus, hvor hovedindholdet omhandler sangtraditionen set i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv. Kurset skal foregå på Den frie Læreskole. Den overordnede ide med kurset er at sætte fokus på sangtraditionen ved morgensang/morgensamlingerne i de grundtvig/koldske friskoler: Hvorfor synger vi? Hvad synger vi? Hvem bestemmer valget af sange og salmer? Hvad betyder sangen for det enkelte individ og for fællesskabet? Hvordan kan vi forny sangtraditionen?
Nærmest ved en tilfældighed opdagede vi, at sangbogsudvalget under Dansk Friskoleforening havde tanker om et lignende kursus. Heldigvis nåede vi at koordinere de fælles bestræbelser, og et frugtbart og givtigt samarbejde omkring indholdet af kurset blev udarbejdet mellem Den frie Lærerskole, Sangbogsudvalget/kursusudvalget og Videnscenteret.
Udgivelser
Erindringsbogen: Min Friskoletid blev offentliggjort ved en reception på Den frie Lærerskole, den 17. maj 2006. Bogen blev udgivet i samarbejde med Dansk Friskoleforening og Videnscenteret. Den har fået en blandet modtagelse af forskellige anmelderne. Vi vil naturligvis reflektere over kritikken, men også de positive tilkendegivelser, og vi lader os ikke kue, da vi er af den opfattelse, at disse erindringer er et vigtigt supplement til forståelse af de grundtvig/koldske friskolers betydning for de valg og det engagement, eleverne foretager sig på det eksistentielle og samfundsmæssige område.
I bogens forord har vi skrevet, at vi også vil udgive erindringer fra sjællandske og jyske børns friskoletid. Om udgivelserne skal være elektroniske eller i bogform, er der endnu ikke taget stilling til, men vi arbejder ufortrødent videre. Inger Hartby vil fortsat gerne medvirke til indsamlingen af erindringer fra børn i alle aldre.
Lis Eriksen tog sidste efterår initiativ til projekt: Dagbog fra det folkelige Danmark. Seksten mennesker med meget forskellige baggrunde, men alle aktive i skole- og foreningslivet, har skrevet om deres gøremål, overvejelser og refleksioner på en tilfældig dag i september 2006. Resultatet ligger på Videnscenterets hjemmeside. Katrine Møller har illustreret dagbøgerne med underbyggende sort/hvide tegninger. Vi vil ligeledes gerne synliggøre børnenes stemmer, så derfor planlægger vi et Børnedagbogsprojekt en dag i december 2007.
Endelig er vores præsentationsfolder for Videns-og Studiecenter for Fri Skole udgivet. Folderen indeholder en kort beskrivelse af vores virkeområder, herunder bibliotek, arkiv, ”gråt materiale”, kursusvirksomhed, bogudgivelser, hjemmeside, samarbejdspartnere med mere.
Der tegner sig et spændende samarbejde med tidligere friskoleleder Aksel Bording, der er i gang med at skrive friskolehistorie ud fra en noget anderledes vinkel end de tidligere friskolehistorier. Aksel Bording vil fortælle om sine tanker under punktet eventuelt.
Fortællefolder
Fortællingens univers er en hovedhjørnesten i de frie skolers selvopfattelse, men hver eneste generation må forholde sig til fortællingernes betydning og indhold i takt med de samfundsmæssige vilkår, der afspejler sig i børnenes hverdag. I Videnscenteret vil vi gerne sætte fokus på fortællingen i 2008. Vi har allerede fået fire meget spændende artikler fra mennesker, der på forskellige måder reflekterer over fortællingens muligheder i pædagogiske og identitetsskabende sammenhænge. I 2007 og 2008 vil sjællandske afdeling under Dansk Friskoleforening beskæftige sig med fortællingen og dens mange muligheder. Erfaringerne herfra vil indgå i udarbejdelsen af fortællefolderen.
Arkivet og biblioteket
Et kerneområde for Videnscenteret er sikker opbevaring- og registrering af de frie skolers arkivalier. Som omtalt på sidste årsmøde er det vigtigt at omregistrere arkivalierne til Akirbas4, der på sigt vil blive tilgængeligt på nettet. Denne opgave er vi i fuld gang med at løse, takket være et projekttilskud fra Dansk Friskoleforening til aflønning af arkivar Henrik Olsen, der har stor erfaring på dette område. Lis vil fortælle om samarbejdet med Henrik og deres fælles resultater umiddelbart efter årsberetningen.
Vedrørende billedregistrering har Selma Mouritsen tilkendegivet, at hun fortsat står ved sit tilbud om at påtage sig billedregistreringen, under forudsætning af, at det kan komme i gang til efteråret, og at Henrik Olsen kan vejlede Selma i opstartsfasen.
Det er glædeligt, at der er behov for arkivalierne og biblioteket af både amatør- og professionelle forskere. I indeværende år har vi fået adskillig henvendelser i forbindelse med skrivning af jubilæumsskrifter og enkeltpersoner, der dykker ned i friskolehistorien med meget forskellige baggrunde.
I det forløbne år er der indleveret arkivalier fra flere friskoler, og vi får ligeledes langt flere nyhedsbreve fra friskolerne til ”det grå materiale” end det var tilfældet ved sidste årsmøde.
Videnscenterets økonomiske fremtid
Takket være et årligt tilskud på 150.000 fra Dansk Friskoleforening og et årligt ”naturalietilskud” fra Den frie Lærerskole på ca. 80.000 i form af fri husleje, telefon og internetopkobling, har Videnscenteret kunnet oppebære den ret høje aktivitet, der er beskrevet i årsberetningen. Desuden har Friskoleforeningen afsat et årlig beløb på 150.000 kr. til relevante projekter, der skal godkendes af forretningsudvalget før beløbet udbetales. Fra foreningen af fri- og valgmenigheder ydes et årligt tilskud på 1.500 kr.
Det årlige tilskud fra Friskoleforeningen ophører ved udløbet 2008, hvor det skal genforhandles. I mellemtiden er en ny struktur i foreningen ved at se dagens lys. I forbindelse med gennemførelsen af den nye struktur vil bl.a. Videnscenterets tilknytning til Friskoleforeningen blive revurderet. For at oppebære det årlige tilskud, skal vi uophørligt søge midler til udgivelse af bøger, og andre projekter. Det gør vi, og ind imellem lykkes det, men det er ikke en let opgave. Vi har dog planer om, at vi vil undersøge samarbejdsmuligheder med lignende organisationer. Hvis det lykkes, vil det måske øge muligheden for driftsstøtte fra evt. kulturministeriet. Indtil da, er det vores håb, at friskoleforeningen fortsat vil yde et årligt tilskud til driften – for uden dette kan Videnscenteret ikke oppebære den nuværende aktivitet, der efter vores opfattelse kan bidrage til den historiske dimension og dokumentation, der er en nødvendig del af vores selvforståelse – også for fremtiden.
Afslutningsvis vil jeg understrege, at vi glæder os meget over, at en stor del af vore initiativer lykkes. Det gør de kun, takket være en stort frivilligt engagement. Vi når slet ikke det, vi gerne vil, men vi må erkende at kræfterne ikke rækker til yderligere arbejde. I lighed med sidste år, skal jeg understrege, at det ikke er en klagesang, vi tror fortsat på, at vi kan bidrage med et modspil til den ensretning, der i øjeblikket er herskende på hele uddannelsesområdet.
På styrelsens vegne
Birte Fahnøe Lund
Årsberetning for Videnscenteret maj 2006
Tidernes strømninger sætter historiske spor. Spor der er uudslettelige, spor der forklarer forandringer, og spor der kan give mod til at kæmpe mod tidens strømninger. Uden historiske spor er det vanskeligt at skabe sig en identitet som menneske og umuligt at forklare – og forsvare – et livs- og dannelsessyn, der kan imødegå de strømninger i tiden, der har nyttetænkning som det vigtigste mantra – en nyttetænkning, hvor uddannelse er reduceret til at matche de markedsøkonomiske behov, og hvor formålet er, ar vi som danskere og europæere skal kunne hævde os på det globale marked.
I Videnscenteret er der en guldgrube af historiske spor, hvis vigtigste formål er at synliggøre og dokumentere de folkelige bevægelsers betydning for det dannelses- og samfundssyn, der gennem de sidste 150 år har været kendetegnende for vores selvforståelse..
I 2006 og 2007 får vi et årligt beløb fra Dansk Friskoleforening på 150.000 kr., og der er mulighed for at søge støtte til relevante projekter på op til 150.000 kr. årligt. Lærerskolens bidrag er fri husleje, fri telefon, Internetforbindelse og varme, det svarer til ca. 80.000 kr. årligt. Desuden støtter Fri- og Valgmenighederne med et bidrag på 1.500 kr. årligt. Langt det største støttebeløb bruges til at lønne en fast medarbejder.
Lis Eriksen Toelberg er ansat på andet år som daglig leder af Videnscenteret. Lis er et meget engageret menneske, der har stor forståelse for værdien af de folkelige bevægelsers betydning for det dannelses- og samfundssyn, der er grundlaget for de frie skolers selvforståelse. Udover at passe de daglige gøremål, der omfatter udlån af bøger, servicering af brugerne, registrering af folkelige tidsskrifter og indsamling af ”det grå materiale”, er Lis et meget iderigt menneske, der hele tiden kan se muligheder frem for begrænsninger, hvilket er yderst værdifuldt – set i lyset af det forholdsvis beskedne økonomiske grundlag.
Peter Nellemann Larsen har vi desværre ikke haft mulighed for at ansatte på deltid i det forløbne år, men vi har alligevel haft stor glæde af hans kendskab til Videnscenteret, idet han har lagt et meget stort frivilligt arbejde der. Det er vi meget glade for, og vi er især glade for, at vi fra maj 2006 igen kan ansætte Peter på deltid.
Udover den store frivillige indsats fra Peter, har Selma Mouritsen og jeg selv holdt åbent om onsdagen.
Efter sidste årsmøde besluttede styrelsen at fremme samarbejdet med lærerskolen, idet vi finder det meget relevant, at studerende fra læreskolen bliver knyttet tættere til Videnscenterets virke. Når vi mener, det er vigtigt, så er det, fordi lærerskolens studerende ofte benytter sig af både bibliotek og arkivalier; men endnu vigtigere er det, at vi i samarbejde med lærerskolen kan udvikle ideer til fremadrettede projekter, der på længere sigt kan blive nyttige i kampen for det frihedssyn på dannelsesområdet, vi ønsker at bevare. I indeværende år har Paw Møller Pedersen fra 5. årgang og Helge Andersen Lund fra 2. årgang deltaget i styrelsesmøderne, og det har været til stor gensidig inspiration.
Årets gang i Videnscenteret
På en varm sommeraften i juni 2005 fik vi besøg fra Egebjerg Lokalhistoriske Forening. Der var cirka 40 fremmødte, og aftenens indhold var dels en beretning om højskolens- og lærerskolens historie belyst ved de gamle og nye bygninger, dels en beretning om Nornesalen og Videns- og Studiecenter for Fri Skole. Selma Mouritsen gjorde rede for historien og Rune Holm stod for rundvisningen af lærerskolens bygninger. Eilif Frank, der var initiativtager til indsamling af friskolernes historie, fortalte om starten til det, der senere blev Nornesalen og Biblioteket for det Folkelige Arbejde, og endelig fortalte Birte Fahnøe Lund om Videnscenterets opgaver i dag. Der var ligeledes rundvisning i bibliotek og arkiv ved Lis og Peter.
Bogen – Min Friskoletid er nu endelig gået i trykken. Det har været en spændende, men også lang og sej proces. Med baggrund i Videnscenterets økonomiske vilkår, er det kun muligt at udgive bøger ved hjælp af fondsstøtte. Mange fonde er søgt, og vi har fået mange afslag; men heldigvis har vi fået tilsagn om støtte fra henholdsvis Faberfonden, Felix – fonden, Velux Fonden og Grundtvig Fonden. Fondsstøtten beløber sig samlet til 34.000 kroner. Bogen bliver udgivet i samarbejde med Dansk Friskoleforening, et samarbejde vi værdsætter meget højt.
Bogen præsenteres den 17. maj og i den forbindelse, vil Videnscenteret være vært ved en reception på lærerskolen fra kl. 15.00.
Bogen består af 15 spændende beretninger fra elever, der har gået på friskole i et tidsrum, der spænder over cirka 100 år. I årsskriftet, der omtales senere i beretningen, har Inger Hartby skrevet om baggrunden for bogens tilblivelse, om processen i forbindelse med skrivearbejdet og om hvorfor, det har betydning for fremtiden, at de historiske spor synliggøres ved hjælp af personlige erindringer. Vi har planer om at indsamle erindringer fra Jylland og Sjælland, og samtlige erindringer vil indgå i Videnscenterets arkiv med det formål at indsamle dokumentation om den uddannelsestradition, der er baseret på Grundtvig og Kolds skoletanker.
I vinterens løb har der været afholdt to kurser for friskolelærere i henholdsvis filosofi og fortælling. Kurserne er blevet til i et samarbejde mellem Videnscenteret og kursusudvalget i Dansk Friskoleforening. Når vi har valgt at udbyde kurser, skal det ses i lyset af Videnscenterets formål og virkeområde. Vi tror, det er på høje tid at fokusere på de grundlæggende ideer i de frie skolers tradition og menneskesyn – set både i et historisk og nutidigt perspektiv. Fortællingen er en hjørnesten i de grundtvig – koldske friskoler, men fortællingen har mange strenge, og hvad indholdet af fortælling er, tolkes på mange måder; derfor er det nødvendigt at overveje, hvorfor vi fortæller, og hvad vi fortæller.
Men hvorfor filosofikursus? Når vi har valgt at lave et kursus i at anvende filosofi i hverdagen på skolerne, så er det, fordi vi tror, det er nødvendigt at give børnene mulighed for at forholde sig til ”livets store spørgsmål”. Det praktiseres helt sikkert på alle skoler i de enkelte klasser, men pointen er, at børn og voksne i en hektisk og fragmenteret hverdag har behov for en fælles referenceramme, der kan medvirke til at alle børn og voksne på de enkelte skoler får kendskab til de etiske og moralske spørgsmål, der optager forældre, lærere og børn.
Der var mange positive tilkendegivelser fra deltagerne, og kursusudvalget i Dansk Friskoleforening har opfordret os til at genopslå disse kurser i 2007.
Vi har planer om at lave kurser, der beskæftiger sig med fællessangens betydning for de frie skoler – især med fokus på morgensang/morgensamling.
Som omtalt i sidste årsberetning har vi gennem længere tid arbejdet med en visionsplan for Videnscenteret. Resultatet af dette arbejde er en visionsplan til internt brug samt en præsentationsfolder, der fortæller om Videnscenterets formål og arbejdsområder. Maren Skotte, der er konsulent på Friskolerne Kontor, har været en stor hjælp i forbindelse med den skriftlige udformning af folderen. Folderen vil blive præsenteret umiddelbart efter sommerferien.
En af kerneopgaverne i Videncenteret er registrering af de frie skolers arkivalier. De er p.t. registreret i Arkibas 3, der ikke er tilgængeligt på Internettet. Arkibas 4 er et Internetbaseret program, og vi mener, det er meget vigtigt, at vore arkivalier kan benyttes til både amatør- og professionel forskning; derfor har vi valgt, at arkivalierne skal registreres i Arkibas 4. Vi har fået midler fra den omtalte projektpulje fra Dansk Friskoleforening til omregistrering af arkivalierne, og vi har ansat Peter Nellemann Larsen til at bistå med denne opgave. Desuden har vi indgået et samarbejde med Vartovarkivet, der vil forestå ”oplæringen” af Lis og Peter, så arkivalierne, der er samlet i de folkelige arkiver, får ens søgeord. Selma vil påtage sig registrering og arkivering af billedmaterialet og vil deltage i den fælles ”oplæring” i Videnscenteret.
Videnscenterets hjemmeside har fået en helt ny profil. Det er Ebbe Lilliendal Jørgensen, der har udarbejdet hjemmesiden og den opdateres jævnligt. Vi er meget glade for denne løsning, da vi mener, det har stor betydning for Videnscenterets profilering, at brugerne kan holde sig informeret om Videnscenterets mangfoldige virke.
Årsskriftet er en glædelig nyhed. Vi har ikke økonomiske midler til at udgive et årsskrift, men Lis har sørget for en sponsor. Det er vi meget glade for, da det er med til at synliggøre de mange aktiviteter, der har været i årets løb.
Forskning – ph.d. studerende Ulrik Overgaard er godt i gang med sit forskningsprojekt vedrørende de frie skolers berettigelse i nutiden. Vi har store forventninger til forskningen på dette område, da det er nødvendigt at få dokumentation, der kan give anledning til selvransagelse, og til synliggørelse af de frie skolers betydning – set både i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv.
Videnscenteret – som center for indsamling af viden. Med den tiltagende centrale styring af uddannelsessystemet er frihedsbegrebet under konstant pres. Spørgsmålet er, hvordan vi kan medvirke til at gøre skaden mindst mulig. Fx skal de frie skoler fremover kunne dokumentere, hvordan undervisningen evalueres. Evaluering kan tolkes på mange måder, og hvis de frie skoler selv skal byde ind med alternative evalueringsformer for at undgå centralt styrede test, så er det nødvendigt, at der forskes inden for dette område. Vi vil tage initiativ til, at der igangsættes en kulegravning af evalueringskulturen på de frie skoler og med baggrund i disse erfaringer udvikle alternative evalueringsformer.
Afslutningsvis vil vi nævne, at vi er meget tilfredse med, at mange af vore initiativer er lykkedes. Det er dog vigtigt at understrege, at der er mange væsentlige opgaver, vi gerne vil påtage os, men vi må erkende, at vore muligheder er begrænsede, fordi vi i øjeblikket hverken har menneskelige eller økonomiske ressourcer til at påtage os yderligere opgaver. Det skal ikke opfattes som en klagesang, vi tror på, at vi i fremtiden kan være medvirkende til at sætte spor, der får betydning for det dannelses- og samfundssyn, vi kæmper for at bevare.