Bregninge Bjergsted Friskole, forælder Helle Friedrichsen til piger i 2. og 6. klasse.
1. Hvad var jeres umiddelbare reaktion, da I blev informeret om sygdommens alvor, der resulterede i lukninger af daginstitutioner og skoler?
Først en lettelse over at mindske smitten og at kunne beskytte pigerne der har epilepsi, men også at kunne se lyst på pandemien, måske overlever vi, mange tanker har været i gang.
2. Hvordan reagerede jeres barn/børn på nedlukningen?
Wii … Vi skal ikke i skole. Og vi snakket om, at de er bange for at miste bedsteforældre og oldemor. Ikke mindst ville de blive ulykkelige, hvis deres forældre døde, ja hele familien.
3. Hvordan har du/I planlagt hjemmeundervisningen sammen med jeres barn/børn, og hvilke udfordringer har det medført?
Vi har lavet skoleskema, 45 min. skolegang af 3 timer, 08:30-08:45 læsning, 09:00 Dansk, 10:00 Matematik, 11:00 opsamlingstime/andre fag. Færdig kl 12:00. Udfordringen er, at vi begge arbejder, jeg står for børnenes skolegang, at handle ind, husarbejde osv. Dog går det helt galt nu, hvor den lille er startet i skole, og skolen skal vare i alle timerne (8-14), også selvom begge forældre er på arbejde der.
4. Hvad er din/jeres vurdering af de opgaver, børnene har fået fra de enkelte lærere? Herunder tilpas, for mange, spændende, udeskole-ideer, åbne- eller lukkede opgaver m.m.?
Det handler kun om at sidde bag en computer fra kl. 8-14, der er ikke tænkt kreativt el. kommet med opgaver, der sætter fantasien i gang hos de enkelte elever.
5. Hvordan har du/I oplevet, pludselig at stå med det største ansvar for undervisningen af barnet/børnene?
Det er en stor udfordring at få alt til at hænge sammen med 4 børn på hver deres niveau og hos enkelte selv at skulle finde på opgaver, samtidig ville jeg gerne styrke børnene på de svage punkter, men det er umuligt med alle de lektier (tænker også fra forskellige skoler).
6. På hvilke måder har lærerne kommunikeret med dig/jer og barnet/børnene i familien?
Via forældre intra, kun skriftligt kommunikation.
7. Hvilke glæder og udfordringer har du/I oplevet ved at være sammen med barnet/børnene 24 – 07?
Det er jo dejligt, at kunne hjælpe mit barn og se dem have fuld voksentid, samt få snakket om ting vi normalt ikke ville kunne nå ellers. Udfordringen er, at skulle være legeonkel og ikke nå det huslige arb. Og at vi voksne ikke har tid til at snakke sammen, uden at børnene er der el. lytter fra værelset af.
8. Hvad har været det sværeste for jeres barn/børn i isolationsperioden? Herunder ”samvær” med vennerne, ikke at kunne deltage i fritidsaktiviteter, at skulle være i skole næsten ”alene” uden de sædvanlige fællesskaber?
At stå op og være aktiv med skolelektierne, samt at være isoleret fra vennerne. Her hjemme er der et barn med næsten ingen drama, faktisk meget sjældent en aggressiv adfærd med vredesudbrud, følelsen af at være tabt og være dummere end andre.
9. Hvilke tanker gør du/I dig om den langsomme genåbning af skolen, er du/I trygge ved genåbningen?
Vi mærker det kun med den lille. I starten var jeg nervøs for at bringe smitten med til mit arbejde og være skyld i dødsfald. Men nu går det ok.
Vh. Helle Frederichsen der har besvaret på spørgeskema til friskolerne.