Haastrup Friskole elev Nora, 8 år, 2. klasse
1. Hvad savnede du ved skolen, da du blev hjemmeundervist?
Lærerne og vennerne.
Vi fik ikke sagt ordentligt farvel til én af vores lærere, som skulle starte nyt job kort efter nedlukningen.
2. Hvad er det allerbedste ved at komme i skole igen?
Se vennerne igen og lege med dem.
3. Alle børn og voksne skal stadigvæk overholde en masse regler om at vaske hænder, om at holde 2 meters afstand imellem jer, om at I kun må lege i faste grupper – og mange flere. Hvilke regler synes du er svære at overholde?
2 meters afstand, især når vi leger. Men det vigtigste er, at vi ikke rører ved hinanden.
Andre kommentarer fra Nora:
Jeg savner de almindelige dage. Jeg savner at kramme.
Jeg savner nogle af mine skolekammerater, som ikke er kommet tilbage i min klasse endnu.
Det, jeg synes, er rigtig godt ved skolen nu er, at vi er rigtig meget udenfor.
Jeg synes også, at det er godt, at skoledagene er kortere, og man tidligere kan komme hjem.
Det er også rart at være delt op i mindre grupper, der leger sammen i passeren (eftermiddags-SFO).