Sæby Hallenslev Friskole, elev Alberte Merrild Nielsen, 9. klasse
Essay om Corona
Da jeg den 11. marts 2020 fandt ud af, at vi ikke skulle i skole før om minimum 2 uger, var jeg ikke glad, men mine klassekammerater havde en helt anden mening. De fleste var glade for det, og syntes det var fedt med en pause fra skolen. De efterfølgende dage blev alt andet undtagen dagligvarebutikkerne også lukket ned, og man følte at Danmark gik i stå. Desuden blev der lavet restriktioner for, hvor mange man måtte være samlet sammen, max. 10 personer og med 2 meters afstand.
Da de to uger var gået, endte det ikke. Vi skulle stadig ikke i skole, og vi skulle fortsætte med hjemmeundervisning. Jeg tror de fleste kan forstå, hvorfor jeg ikke syntes om det i starten nu, vi har intet at lave og er ensomme. Jeg prøver at snakke med min klasse så meget som muligt, når der er tid til andet end skolearbejde. Min klasse og jeg har ikke virtuel undervisning som mange andre, hvor de er sammen i et opkald. Vi får bare tildelt nogle opgaver, og så er det ellers bare med at komme i gang. Engang imellem kan man ringe sammen et par stykker for at lave opgaven sammen. Jeg mødes også med en klassekammerat fra min by hvor vi går ture sammen, men selvfølgelig med afstand. Det er hyggeligt, men jeg ville bare ønske at hverdagen snart kunne blive normal igen.
Min hverdag har ikke kun ændret sig i forhold til min skolegang, stort set alt er ændret. Normalt ville jeg tage med min mor op og handle fysisk i en butik til aftensmaden, men nu tør jeg knap nok at gå udenfor en dør. Bilka To Go er løsningen nu. Vi kører til Slagelse for at få vores ting læsset i bilen for os, så man ikke engang behøver at gå ud. Tænk engang, at det er sådan man bliver nødt til at gøre. Der er sat afmærkninger på gulvet i butikkerne med to meters afstand, og med begrænset antal inde af gangen. Det er skræmmende. Der bliver hamstret alle steder selvom statsministeren har sagt, det ikke er nødvendigt. Toiletpapir, håndsprit, sæbe, mad… alt.
Gaderne er tomme, men alligevel vælger man at mødes over 10 personer samlet, så politiet må give opholdsforbud forskellige steder. Hvorfor kan man ikke bare overholde de krav der bliver sat?
Medierne snakker næsten ikke om andet, end hvordan virussen vokser og fortælle os, hvordan vi skal opføre os, og at det er vigtigt at vi vasker vores hænder tit og bruger håndsprit. Jeg har ikke lyst til at se fjernsyn mere, jeg bliver nemlig kun mindet om situationen, som irriterer mig nok i forvejen.
Min far har siden det hele startede arbejdet som normalt, men min mor fik med det samme besked på ikke at måtte komme på arbejde. Hun tog hendes ting med hjem og har arbejdet hjemmefra i noget tid, men er nu begyndt at arbejde som normalt på hendes arbejdsplads igen. Nu er min lillebror og jeg alene hjemme og laver skolearbejde selv. Det meste af det jeg skal lave, kan jeg godt selv klare, ellers venter jeg bare og spøger mine forældre, når de kommer hjem eller ringer til en ven eller en lærer. Mængden af lektier svinger virkelig meget. Nogen gange føler jeg mig stresset over, hvor meget der er og bruger mine aftener og weekender på at blive færdig med afleveringer, selvom mine lærere siger jeg ikke skal. Andre gange er der ikke så meget, så der er mere tid til at slappe af.
Inden skolerne lukkede, var jeg sammen med nogen fra Sydkorea, hvor situationen var meget slem. Jeg blev forkølet efter en køretur på min knallert 2 uger senere, og fordi Corona lige var kommet til landet, og at jeg havde været sammen med sydkoreanere, troede folk jeg havde Corona, men fordi jeg ikke havde feber, ville de ikke teste mig. Nu er det helt anderledes, de tester folk med den mindste smule symptomer. Jeg kender heldigvis ingen, der er smittet eller har været, men jeg har ondt af de mennesker som er ramt.
Den 3. april 2020 fyldte jeg selv 16 år, men min fødselsdag blev noget anderledes end den plejede. Normalt inviterer jeg hele min familie, men det kunne ikke lade sig at gøre i år. Derfor var det kun mig selv, min lillebror, vores forældre og vores hund, som fejrede mig denne dag. Min lillebror skulle også have været konfirmeret den 26. april 2020, men det blev rykket til den 21. juni 2020. Mange andre ting er også blevet udskudt eller aflyst, bl.a. fordi at grænserne er blevet lukket.
Den 6. april 2020 fortalte statsministeren Mette Frederiksen på et pressemøde, at eleverne fra 0.-5. klasse skulle begynde i skole igen, samt at andre dagtilbud også ville åbne. Jeg kunne overhovedet ikke forstå det nye tiltag. Hvorfor lige de mindste klasser? De ældste er bedre til at kunne holde afstand og forstår situationen bedre. De siger, at yngre børn får ikke så mange bivirkninger, hvis de bliver ramt af Corona, så derfor skal de starte først så befolkningen stille kan blive immune. Men hvad med 9. klasses afgangseksamen? Vi kan holde den nødvendige afstand og opføre os ordentligt, de små vil bare blive ved med at løbe rundt og lege op og ned ad hinanden uden afstand. 9. klasses afgangseksamen er den vigtigste af alle, men alligevel vælger de at åbne for de mindste klasser.
I dag er det den 6. maj 2020 og jeg venter stadig på at komme i skole. Vi har lige set nyhederne på DR, hvor vi hørte statsministeren sige, at Danmark åbner mere op efter den 10. maj 2020. Hun sagde at det ville være klogt, at de ældste elever starter i skole igen, med restriktioner selvfølgelig. Så afventer jeg bare den helt præcise udmelding den 10. maj, og krydser fingre for at jeg kan få den sidste måned af min 9. klasse sammen med mine klassekammerater, inden jeg skal afslutte folkeskolen og begynde på efterskolen efter sommerferien.
Mine tanker omkring Corona i fremtiden, er at hverdagen ikke bliver den samme før om lang tid. Selvom vi måske skal starte i skole igen om lidt, så skal vi stadig holde 2 meters afstand, så det ville ikke være det samme. Vi bliver nødt til at fortsætte med at afspritte, og være forsigtige med alt vi laver. Vi vil hele tiden være på vagt, indtil der måske findes en vaccine mon Corona.