Sæby Hallenslev Friskole, elev Jacob Thulsted, 8. klasse
Jacob Thulsted 15 år
Sæby
Vestsjælland
Det er ved at være lang tid siden, at landet lukkede ned. Jeg sad derhjemme og glædede mig til, at jeg skulle til træning næste dag, indtil at jeg fik at vide, at hele landet lukkede ned i to uger, og højst sandsynligt mere.
Først tænkte jeg, yes fuck hvor fedt, så slipper jeg fra skole i mindst to uger, men da der var gået et par dage, blev det rigtigt kedeligt. Heldigvis for mig bor jeg på en gård, hvor jeg kan hjælpe lidt til, så det var det, jeg lavede de første to uger. Jeg var ude og samle sten i marken, det lyder ikke så spændende, men jeg fik penge for det, og fik tiden til at gå med et eller andet.
Jeg var ikke rigtig sammen med nogle venner de dage, jeg ikke arbejdede, så på de dage sad jeg bare og spillede computer, og det kan også hurtigt blive rigtigt kedeligt.
Den første uge eller to var der ikke rigtig nogen lektier, fordi lærerne regnede med, at vi kom i skole efter de to uger var gået, men sådan var det ikke, og da lockdown blev forlænget, kom der lektier. Heldigvis kom der ikke så mange til at starte med, men jeg syntes, at det spidser lidt til nu.
Da der var gået tre eller fire uger, kunne jeg sidde alene derhjemme mere, så jeg tog hjem hos en af gutterne. Da jeg stod på stationen og skulle med bussen, var det meget anderledes, end det plejer at være. For det første skulle man gå ind af bagdøren, så man ikke kom for tæt på buschaufføren. Derefter sad alle folk langt fra hinanden, og når man skulle ud af bussen, kiggede man rundt, inden man rejste sig, så man ikke kom for tæt på nogen. Da jeg så var kommet til Slagelse og skulle videre til Korsør, var der næsten helt tomt på Slagelse station. Der plejer at være rimelig mange mennesker, især når vejret er godt, ligesom det var den dag med bagende sol fra himlen. I Korsør var der lige så tomt som i Slagelse, men det var også fedt, at der ikke var så mange, fordi ting ser anderledes ud, når der ikke er fyldt med mennesker over det hele.
Nogle af dagene sad vi og snakkede om aftenen, det var også en måde at se hinanden på. Og nogle gange drak vi også, mens vi sad og snakkede, det var fedt, selvom vi ikke var sammen og gjorde det.
Jeg kan ikke rigtig komme på andet og skrive, for der er ikke sket det helt store disse dage, så i må nøjes med dette lille korte resume af mine dage i corona-tiden.