Sæby Hallenslev Friskole, elev Matilde Lind Andersen, 8. klasse
Mit navn er Matilde Lind Andersen, jeg er 14 år snart 15. Jeg bor i en lille by, der hedder Høng på Vestsjælland. Min hverdag er meget anderledes, end den var før Corona-pandemien.
Før havde jeg en rutine, jeg skulle følge: Stå op, gøre mig klar, tage i skole, komme hjem, lave lektier, spise aftensmad og til sidst går i seng og næste dag starter det hele forfra igen.
Nu står jeg op, ser fjernsyn, tjekker intra, lave de lektier der er kommet, ser fjernsyn…. Og dagen ender med, at gå med ingenting.
Da vi fik af vide, at vi skulle være hjemme i to uger på grund af Corona, blev jeg faktisk ret glad, fordi jeg var inde i en svær periode, hvor jeg hele tiden følte mig stresset og følelsesmæssigt ustabil. Det hjalp mig rigtig meget bare at være der hjemme for mig selv i de to uger.
Men så blev det rykket til, at vi skulle være derhjemme endnu længere. Da den periode, så var gået, blev det rykket til 11. maj. På det tidspunkt var jeg godt træt af, at være derhjemme. Dagene føltes bare, som én lang smøre. Til sidst kan man ikke engang huske, hvilken dag det er. Det er også meget ensomt, at være derhjemme dag ud og dag ind. Jeg har godt nok en lillesøster, som jeg kan være sammen med. Men det kan stadig godt blive ensomt, fordi man kun er sammen med den ene person hele dagen.
Mine forældre er desværre ikke nogle af dem, der har fået fri fra arbejde, så de kan ikke engang holde mig med underholdning, når jeg keder mig.
I starten sov jeg længe, fordi jeg troede, det ville vare i kort tid alt det her, men sådan blev det desværre ikke.
Nu står jeg op klokken syv hver dag, det er stadig senere, end jeg stod op før Corona-virussen, men jeg kan få lidt mere ud af dagen på den måde. Jeg føler, det er spild af kostbar tid bare, at sidde derhjemme og lave ingen ting. Jeg er ikke et socialt menneske, og som mine forældre siger, er jeg en introvert person, men alligevel kan man altså godt komme til at savne at se mennesker til hverdag.
Vores tid, som en familie, er nogenlunde, som den var før Coronatiden, da mine forældre er på arbejde, som de plejer. Dog får vi set flere film sammen om aftenen, fordi min søster og jeg kan være længere oppe, nu hvor vi ikke skal tidligt op næste morgen og i skole.
Vi spiller også spil og får lavet en masse havearbejde, hvilket, jeg faktisk synes, er meget sjovt, fordi jeg tilbringer en masse tid sammen med min familie.
Noget andet, der også har fået min familie til at være mere sammen er, at vi har fået en lille hundehvalp. Det er en Cavalier King Charles Spaniel. Inden vi fik hundehvalpen, var jeg meget imod det at få den, fordi jeg altid har været bange for hunde. Men nu da vi har haft den i en uges tid, er jeg allerede begyndt at holde af den. Den tager meget tid, hvilket betyder, at jeg ikke har lige så meget tid til at kede mig i.
Efter Corona pandemien er kommet, handler vi meget mindre ind, end vi plejede. Før handlede vi næsten ind hver dag, på grund af vi ikke planlagde, hvad vi skulle have at spise den næste uges tid. Men nu hvor Corona er kommet, handler vi ind 1-2 gange om ugen. Jeg er ikke med ude at handle lige så mange gange som før. Inden hadede jeg, når vi skulle ud at handle, men nu kan jeg faktisk godt lide det, fordi det er lige som om, at man får en pause fra ”fængslet”, altså man kommer ud og ser andre mennesker.
I begyndelsen fulgte jeg med i alle pressemøderne, det gør jeg stadig, men ikke på samme måde. Nu kan jeg godt finde på bare at sidde med min telefon, imens pressemødet kører og hører bare efter, når der bliver sagt noget, der omhandler mig. Det kunne for eksempel være noget om skolerne, og hvornår de åbner igen.
Selv de sociale medier har fået et ikon, som man kan trykke på. Hvis man gør det ,kan man læse om reglerne for Corona, og hvad man kan gøre for at mindske chancen for at få det. Den undervisning, jeg får nu, er også meget anderledes. På min skole lægger ens lærere lektierne op inde på intra, som man så har en rum tid til at lave. Det jeg synes, er frustrerende ved det, er, at der kun er en af mine lærere, der giver feedback. Jeg synes, det er irriterende, at jeg skal sidde og bruge tid på lektierne, og så at jeg ikke engang bare får ”tak fordi du afleverede dine lektier, du har styr på det, og det – men du skal lige rette op på det her.” tilbage eller noget lignende.
I min familie er der heldigvis ikke nogle, der har været syge med Corona. Det er også min største frygt angående Corona, at en af mine nærmeste får Corona og det værst tænkelige, at de dør af det.
Kort sagt er jeg virkelig træt af Corona, ens liv er helt anderledes nu og vil sikkert være det langt ud i fremtiden. Man kan ikke engang lade som om, at ens hverdag er som den plejer, fordi hvis man tænder for fjernsynet eller radioen, er noget af det eneste de taler – Corona. Jeg ved ikke, om jeg på den måde har lært noget på grund af Corona, men jeg har lært, at selvom jeg ikke er et socialt menneske, savner jeg at se mennesker hver dag, og hvor vigtigt det er at have venner. Inden Corona kunne jeg ikke se, at det var nødvendigt at have venner, men det kan jeg nu. Jeg troede aldrig jeg selv skulle sige det her, men jeg håber virkelig, at jeg snart skal i skole igen.
