Lærer, Skallerup Friskole
1. Hvordan var din umiddelbare reaktion på lukningen af skoler – og en stor del
af samfundet i øvrigt?
Det var voldsomt at opleve, og jeg havde dengang ikke forestillet mig, at det ville vare
længere end de 14 dage, der først var tale om.
2. Hvilke overvejelser gjorde du dig i forhold til den undervisning/læring, du de
næste uger skulle give børnene på afstand?
Det var vigtigt for mig, at det blev en overskuelig opgave for forældrene. Derfor lavede
min kollega og jeg ét brev til vores forældre, hvori de kunne læse alt om undervisningen
hjemme. Familiernes situation var naturligvis meget forskellig, hvilket helt klart var i
fokus, da vi skulle beslutte, hvad børnenes skolearbejde skulle være. Da vi underviser
indskolingsbørnene, var vigtigt for os, at alle følte de kunne magte opgaven – lige meget
om man var så heldig at kunne få hjælp hele dagen af forældre, som selv var
hjemsendt – eller om man tilhørte en familie, hvor forældrene stadig gik på arbejde.
Vi ønskede ikke, at børnene som sådan skulle lære nyt stof, men at de kunne
opretholde de færdigheder, som de hver især har. Derfor var lektierne også individuelt
tilpassede på børnenes eget faglige niveau.
3. Hvilke opgaver valgte du, at eleverne skulle arbejde med i dine fag?
Vi opfordrede til, at børnene arbejde med læsning hver dag (eller bogstavtræning
for de, der ikke læser selv endnu). Derudover lagde vi opgaver ud på
www.matematikfessor.dk og www.grammatip.com , som børnene kendte fra deres
normale skolehverdag. Der var ikke et krav om afleveringsfrist og arbejdsmængde,
da det skulle være overkommeligt for alle familier i den særlige situation.
Ud over disse faste lektier havde vi nogle andre forslag som var frivillige opgaver til
de elever/familier, som ønskede variation, øget lektiemængde m.m. Det var både
andre opgavetyper (skriv dagbog, skriv en historie osv.) og forskellige links til
platforme og hjemmesider, hvor man både kunne arbejde online, printe opgaver ud
eller søge inspiration.
4. Hvordan kommunikerer du med børn og forældre?
Vi valgte ikke at kommunikere med børnene, da det ville kræve hjælp fra forældrene pga
aldersgruppen. De fleste børn var for små til selv at kunne gøre det ved egen hjælp – og
igen ønskede vi ikke at det skulle blive for stor en opgave for forældrene, som potentielt
både kunne være på arbejde og også skulle hjælpe søskende med deres skolearbejde.
I stedet skrev vi en hilsen til dem i forældrebrevet, hvor vi gav mulighed for, at de kunne
skrive til os og sende ting til os på mail og i drev. Vi lavede også en video til dem, hvor vi
fortalte at vi savnede dem og glædede os til at se dem igen. Vi fortalte i videoen, hvad vi
lavede herhjemme og opfordrede til at de fik hjælp til (og lov af) deres forældre til at lave
deres egen video og ligge den op i vores fælles gruppe. Det gjorde mange af børnene. En
del lagde også billeder op, således at de kunne se hinanden på den måde. Det var vigtigt
for at føle, at vi hørte sammen og stadig var en del af hinandens hverdag – blot på afstand.
5. Hvordan har I på skolen samarbejdet og kommunikeret?
Personalet i lærergruppen har været dagligt i kontakt – både formelt på mail, men også helt
uformelt i Messenger. og vi havde ugentlige møder på Meet. Det var et vigtigt redskab til at
kunne opretholde “det normale” i den nye hverdag.
6. Hvordan har du støttet de børn og forældre, der havde særlige
vanskeligheder med løsning af opgaver – og med isoleringen i
almindelighed?
Vi har været i kontakt med enkelte familier via mail for at sikre os, at alt
gik ok. Det var bl.a. de familier, hvor man i den normale hverdag også er
ekstra opmærksom.
7. Hvordan ”genåbner” du/I undervisningen, så børnene stadig kan føle sig
som en del af et fællesskab?
Vi har heldigvis nogle små årgange, så børnene oplever nu at være tilbage på deres
årgang med de samme kammerater. Blot sidder de med to meters afstand og er opdelt i
lærings- og legegrupper.
Vi voksne er bevidste om vores rolle i relationsarbejdet og “den gode stemning” i
klassen. Selv om børnene nu oplever klassens fællesskab, så mangler de skolens
fællesskab. Derfor italesætter vi, at vi glæder os til, det forhåbentlig bliver normalt igen,
så vi kan holde morgensamling m.m. som bidrager til fællesskabsfølelsen. Desuden
fortæller vi børnene, hvad de andre årgange laver.
8. Fortæl meget gerne om dine holdninger, ideer, refleksioner om den helt
særlige tid, vi er en del af i forhold til nye fællesskaber, virtuelt som fysisk. Der er ingen
tvivl om, at kreativiteten blomstrer, og måske er der positive muligheder på den anden
side af COVID-19?
Jeg synes generelt, det har været det rigtige, at vi alle blev hjemsendt.
Når landet langsomt åbnes op igen, skal jeg ikke gøre mig klog på i hvilken rækkefølge,
det gøres bedst. Jeg må blot konstatere, at det ikke er optimalt at sende små børn
tilbage i skole med alle de restriktioner og nye regler. Vi er vant til at vaske hænder
inden vi spiser osv, og det er fint at have ekstra fokus på hygiejnen, men det vi byder
børnene lige nu (hvor de netop er startet i skole igen) er ikke for børn! Hvis man mener,
det er forsvarligt at sende børn tilbage vel vidende, at de IKKE kan holde afstand – for
børn er børn – så lad dem dog starte i en hverdag de kender, blot med mere fokus på
hygiejnen.
Jeg er stærkt bekymret for børnene mentale sundhed – også på længere sigt. De har
hørt og set ALT for meget om Corona og alle de bekymringer, det fører med sig.
