Fra Marike Jensen, forælder til elev i 2. klasse på Sofiehøj Friskole. Marike er selv underviser på Vallekilde Højskole.
Hvad var jeres umiddelbare reaktion, da I blev informeret om sygdommens alvor, der resulterede i lukninger af daginstitutioner og skoler?
I begyndelsen var det svært at forstå sygdommens alvorlighed, for Covid-19 blev sammenlignet med almindelig influenza og var umiddelbart mildere i sine symptomer og havde lavere dødelighed.
Jeg vidste godt Mette Frederiksen skulle holde pressemøde d. 11.3, men jeg var midt i at smøre madpakker og fik ikke sat mig og set med fra begyndelsen. Så begyndte der at komme beskeder ud på facebook, som indikerede at der skete noget voldsomt, og så fik jeg tændt.
Det virkede fuldstændig surrealistisk og temmelig uoverskueligt. Både min mand og jeg skulle på arbejde torsdag d. 12.3. så vi sendte begge børn af sted. En i børnehave og en i skole. Det var meget besynderligt, for der var næsten ingen, selv om skolen jo egentlig først lukkede helt ned mandagen efter. Virkelig mange formåede at holde børnene hjemme fra første dag. Max et barn fra hvert klassetrin var mødt op. Der var en særlig stemning, både hyggelig pga. de få børn og voksne, men også en vis højtidelighed da vi hentede og sagde farvel med et “vi ses på den anden side”. Min datter var den sidste der blev hentet den dag i sfo’en, selv om klokken kun var 14.
Hvordan reagerede jeres barn/børn på nedlukningen?
Børnene tog det meget stille og roligt til at starte med. Det var jo hyggeligt at skulle blive hjemme, og de forstod heller ikke helt, hvad der foregik. Det gjorde ingen af os jo, dybest set.
Efterhånden gik alvoren dog op for os alle. At de ikke kunne ses med kammerater i samme omfang, som de plejede, var noget som kom til at fylde efter noget tid. Det lykkedes dog for begge børn at få nogle få kammerater at lege med især udenfor. Det har været vores store held, at vejret har været så smukt i næsten hele perioden, så vi har kunnet gå ture og lege udenfor.
Hvordan har du/I planlagt hjemmeundervisningen sammen med jeres barn/børn, og hvilke udfordringer har det medført?
Vi underviste fra dag 1. Og de første dage var mildest talt udfordrende. Vores datter reagerede ret voldsomt på den forandring at skulle undervises af mor. Hun blev vred og havde svært ved at koncentrere sig. Det var svært at finde ud af, hvad hun skulle lave. Heldigvis viste der sig hurtigt nogle muligheder online som f.eks. sofaskolen og live fra Randers Regnskov. De tilbud fungerede godt, og så sørgede vi også for at lave et skema for hver dag. De fleste skoledage startede 8.30, medmindre der var noget, som kom i vejen for det. Fra morgenstunden skulle der læses – derefter kunne dagen bestå af opgaver i dansk, matematik eller engelsk – efterhånden sendte lærerne også nogle temmelig omfattende opgaver ud. De almindelige fag blev krydret med “live fra Randers Regnskov”, Sofaskolen. Og så lavede vi pauser med TikTok, cykling, håndstande, yoga og en enkelt gang bagning af en kage.
De første dage var der som sagt en del vrede og surmuleri over hjemmeskolen fra vores datter, men det blev absolut bedre efterhånden, som vi alle sammen fik vænnet os til den nye hverdag og fik nogle gode rutiner.
Den typiske hjemmeskole-dag stoppede kl. 11/12 hos os.
Hvad er din/jeres vurdering af de opgaver, børnene har fået fra de enkelte lærere? Herunder tilpas, for mange, spændende, udeskole-ideer, åbne- eller lukkede opgaver m.m.?
Der gik en uges tid eller mere inden lærerne rigtig kom i gang med at sende opgaver ud, og det betød, at vi selv havde fundet på nogle løsninger, f.eks. med Sofaskolen. Derfor kom det til at virke ret overvældende, da der pludselig lå opgaver nærmest hver dag fra lærerne på intra. Og ikke bare i dansk og matematik, men også forslag til billedkunst og musik. De sidste fag lod vi dog pænt ligge.
Danskopgaverne fulgte vi i vidt omfang, matematik så godt vi nu kunne. Efter nogle uger var det rart at afveksle med nogle engelskopgaver, ikke mindst fordi min datter syntes, det var sjovt og selv efterspurgte mere engelsk.
En udfordring var at håndtere alle de print, som lærerne sendte, for vi løb meget hurtigt tør for printerpatron, og vi kom jo i sagens natur ikke så meget rundt til steder, hvor man kunne købe det. Nogle opgaver blev skrevet ned i hånden, så de kunne løses alligevel. Andre blev sprunget over.
Hvordan har du/I oplevet, pludselig at stå med det største ansvar for undervisningen af barnet/børnene?
Det var en udfordring, ikke mindst fordi min datter ikke rigtig accepterede det til at starte med. Derudover var det også voldsomt udfordrende at løse undervisningsopgaven sideløbende med, at jeg også skulle holde møder med mit arbejde.
På hvilke måder har lærerne kommunikeret med dig/jer og barnet/børnene i familien?
Vi har primært kommunikeret over forældreintra og en smule på facebook. Op til påske sendte klasselæreren sin søn rundt med pakker til alle børnene med bøger i. Det var en rigtig hyggelig hilsen.
Et par gange bad klasselæreren om, at børnene skrev en lille hilsen til hende på intra, det var også hyggeligt.
Hvilke glæder og udfordringer har du/I oplevet ved at være sammen med barnet/børnene 24 – 07?
Der har absolut også været mange fine stunder i at være så meget sammen, som vi har været under coronakrisen. Vi har talt mere sammen og har været meget udenfor sammen. F.eks. fik min datter en ny cykel midt i det hele, og vi gik utroligt mange ture, hvor hun og lillebror cyklede og cyklede og cyklede. Det har også givet et meget tættere indblik i min datters stærke og svage sider i forhold til det faglige i skolen.
Noget, der dog også var ærgerligt mange dage, var, at jeg havde svært ved at få tid til at arbejde med to børn omkring mig – og mange, mange gange blev det løst ved at tænde for fjernsynet, eller at de kiggede på youtube på ipad’en.
Hvad har været det sværeste for jeres barn/børn i isolationsperioden? Herunder ”samvær” med vennerne, ikke at kunne deltage i fritidsaktiviteter, at skulle være i skole næsten ”alene” uden de sædvanlige fællesskaber?
Vores datter har haft mulighed for at se nogle veninder, for vi bor i en lille landsby, og de kunne ret let mødes nogle få stykker udenfor på deres cykler. Men det var tydeligt, at hun havde savnet sin klasse, da vi endelig skulle møde i skole igen, hun kunne slet ikke sove aftenen før af bare spænding. Det var næsten som at starte for første gang igen. Hun sov først ved midnat.
Hvilke tanker gør du/I dig om den langsomme genåbning af skolen, er du/I trygge ved genåbningen?
Vi er trygge ved genåbningen, det virker som om skolen og lærerne har styr på indretning af skolen, hygiejne osv. Jeg har nok været mest bekymret for om børnene ville blive bange, hvis de oplevede at få for stort et ansvar, eller hvis alting handlede om sygdom og smitte og Corona. Det er dog vores opfattelse, at børnene er temmelig ubekymrede og har affundet sig fint med nye lokaler og rutiner.
Det var for øvrigt en rørende dag, da vi endelig kunne aflevere børnene igen i skole. Flaget var hejst, børnene glædede sig og der var endnu en gang en højtidelig stemning blandt lærere og elever.
Jeg vedhæfter nogle billeder fra vores hverdag under hjemsendelsen.
