Spørgeramme til elever fra 6. klasse til og med 9. klasse. Lige om lidt er ”alting glemt”
Beretningen her er fra brødrene Benjamin Bjørnfort Raun, 7. kl. og Dennis Bjørnfort Raun 8. kl. på Branderup Friskole
Hvordan var din første reaktion, da du fandt ud af, at du ikke skulle i skole i mindst 14 dage?
Det var ikke noget chok, men vi tænkte alligevel lidt hvorfor. Det var en lidt mærkelig situation.
Hvordan synes du, det er at blive undervist på afstand og digitalt?
Det er sjovt, hyggeligt, anderledes – og det giver os ekstra tid med vores mor som lærer, selvom hun kan være værre end lærerne på skolen. Det er også rart, selv at kunne bestemme, hvornår på dagen vi laver vores opgaver.
Fortæl om de opgaver, du har fået. Har de været spændende og anderledes? Synes du, der er for mange, for få eller et passende antal opgaver?
I starten var det mega irriterende, fordi Clio og Matematikfessor konstant gik ned, og vi ikke kunne komme på. Det har gjort, at vores lærer har tænkt ud af boksen, og vi har fået en masse anderledes og sjove opgaver og det i alle fag, det er altså rigtig dejligt.
Når vi ikke har kunnet komme på, har vores opgaver hobet sig op, og det har været rigtig træls, men nu er der kommet styr på mængden af de opgaver, vi skal lave online, og hvad vi kan lave på andre måder.
Vores mange kreative opgaver, hvor vi deler vores projekter på Facebook er mega fedt, vi er jo sammen, fordi vi roser og griner af hinandens opslag.
Er der mange opgaver i de digitale ”lærebøger” skolen har, og hvordan er det at sidde alene og løse opgaverne?
Ja der er stadig opgaver, men det er et mere fornuftigt niveau nu. Vi har den fordel at vi er 2 brødre, der også går i en sammenlæst klasse, så vi laver rigtig meget ”gruppe” arbejde, da mange af vores opgaver kan laves sammen, eller i hvert fald kan vi sparre med hinanden.
Hvordan ”snakker” du med dine lærere, og hvor ofte møder I hinanden digitalt, og hvordan?
Vores klasselærer lægger dagligt opgaver op til sprogfagene og hvis vi har brug for at spørge om noget, skriver vi til hende på facebook. Vores matematiklærer deler mest på intra.
Hvordan takler du det, når du ikke kan tale med en lærer eller en kammerat, hvis du fx går i stå med en opgave, eller er blevet usikker på løsningen af den?
Hvis det er opgaver der ikke er åbnet op endnu, skriver vi på facebook, men ellers spørger vi rigtig meget vores mor, hun har længe snakket om at bortvise sine elever, men hun har ikke gjort det endnu.
Hvad savner du mest i din normale hverdag: I skolen? Fritidsaktiviteterne? Samværet med vennerne? I andre fællesskaber?
Vores venner og kammerater. Vores fritidsaktiviteter er også blevet online, så lidt aktiviteter har vi der. Men vi savner ikke stresset med at nå hjem og så af sted igen.
Hvordan er din hverdag forløbet: Er den skemalagt sammen med dine forældre? Eller laver du lektier, når du har lyst? Er du sammen med nogen fysisk, men på afstand, i fritiden? Er du digitalt sammen med vennerne og hvordan foregår det, og hvad ”laver” i?
Ikke på klokkeslæt, men jo der er et vist skema. Vi starter når vi har lyst og arbejder til vi fortjener et frikvarter og holder lidt længere frikvarter end normalt. Vi arbejder også med skolearbejde om aftenen og i weekenden, så vi tilrettelægger vores tid, som vi godt kan lide det.
Nej vi er kun sammen med vores søskende, vi er 4 søskende i alt, så der er altid en at lege med. Ja vi ringer, skriver sammen, spiller online med hinanden.
Hvad er sværest ved at være næsten isoleret i coronatiden? Fortæl om, hvad du savner? Hvordan det har været for dig at være så meget alene/sammen med familien? Har du været, er du, bange for at blive smittet?
Det kan blive lidt kedeligt, og man er tvungen til konstant at enes med sine søskende. Det værste er nok, at skulle undvære bedsteforældre. Man får en masse kvalitetstid med søskende og forældre, man får lavet nogen ting sammen, som man ellers ikke får lavet. Nej ingen frygt for smitte, lidt for vores mor, da hun er kræftpatient.
Hvilke positive oplevelser kan du tage med dig fra coronatiden? I forhold til fx anderledes fællesskaber og til andre måder at kunne hjælpe og støtte hinanden?
Mere kvalitet og mindre stress.
Mvh Dennis og Benjamin
