Dagbog om coronadage
af Agnes Thomsen, 9.klasse, Trunderup Friskole
Lørdag d.11/4
Da Mette F. holdt sit pressemøde hvor hun sagde at de “lukker” Danmark ned, sad jeg i en bil på vej hjem fra fodboldtræning. På en eller anden måde havde jeg faktisk lyst til at græde. Jeg kan ikke spille fodbold mere, kan ikke komme i skole og kan ikke se mine venner som man plejer. Det kan godt være når man er i skole, at man tænker “nej jeg gad godt hjem nu,” men når man bare bliver afskåret fra den ene dag til den anden, så gider man faktisk ikke hjem.
Jeg kan ikke rigtig skelne dagene fra hinanden mere fordi de ligesom flyder i et, men jeg har fået at vide, at det er lørdag i dag. Min søster havde valgt at stå op før os andre og lave lækker morgenmad med pandekager og alt hvad der hører til. Det smagte super godt.
Jeg går normalt til fodbold flere gange om ugen og bliver nødt til at holde mig i gang, for vi kan ikke komme til træning og kampene er udsat på ubestemt tid. Jeg havde virkelig meget energi den dag og valgte at løbe en tur i det gode vejr. Det var halvlunt den dag, så jeg skulle nok ikke havde taget en halsedisse på. Jeg blev nødt til at tage den af, fordi jeg fik det for varmt, jeg løb nemlig også i lange bukser og trøje. Næste gang jeg skal ud at løbe kan jeg godt løbe i shorts. Da jeg kom hjem fra min løbetur, havde min mor lavet en lækker frokost.
Vi valgte at sætte et fodboldtennisnet op, så vi kunne spille lidt – i stedet for at snakke om corona hele tiden. Min bror og jeg mod min søster. Bedst af fem. Min bror og jeg vandt. Det er fedt at få et afbræk fra alt, der har med corona at gøre, man kan ikke komme i skole, du må ikke være sammen med dine venner, man kan ikke gå på en eller anden cafe, tage ud for at shoppe eller spille fodbold med ens hold.
Om aftenen lavede vi bål og snobrød. De blev lidt brændte men hvis man bare puttede nok ketchup på så gik det alligevel.
Jeg tænker, at en dag som denne her burde man tage med sig, fordi det har jo ikke været en dårlig dag selvom der er corona i verden. Man kan godt have det sjovt og hyggeligt selv om corona på ingen måde er sjovt eller hyggeligt, men man kan ikke lukke sit liv fuldstændigt ned på grund af det.
Mandag d.14/4
Min mor vækkede mig kl.8:00 og jeg stod op lidt senere. Det er svært at holde rytmen ligesom hvis man var i skole som normalt, nu hvor man bare er derhjemme. Jeg føler ikke rigtig at der er noget at stå op for, for man er bare herhjemme. Vi har jo fjernundervisning, men det er langt fra det samme, som hvis man var i skole. Man skal selv sige, at “nu laver jeg de her lektier som jeg har fået for.” Jeg vil godt være ærlig at sige at det er lidt svært. Jeg får lavet lektierne, men nogle gange trækker en serie eller film bare lige lidt mere en lektier.
Jeg synes også, at vi får mange flere lektier for, ellers er det bare fordi jeg nemt bliver distraheret og kommer til at lave noget andet. Nej, jeg tænker faktisk at det er tilpas med lektierne jeg skal bare tage mig sammen. Det er bare virkelig svært at arbejde alene. Jeg kan jo bare skrive eller ringe til mine lærere, men jeg kan jo godt finde ud af at lave opgaverne, man skal bare holde sig selv i gang. Hvis der er en opgave jeg ikke lige kan, så ringer jeg jo bare til nogle venner som godt kan.
Vi har også online møder nogle gange om ugen, men jeg synes det er noget mærkeligt noget. Vi har fået at vide, at vi skal have møder/timer hver dag efter påske, det har jeg det fint med, fordi så bliver man ligesom holdt i gang af nogle andre end en selv.
Når jeg så er stået op, spiser jeg noget morgenmad. Havregryn med mælk og sukker på, ikke noget særligt, men det smager nu meget godt om morgenen, for at komme lidt igang.
Jeg tjekker hvad vi har fået for på Classroom og laver det. Så holder jeg nogle pauser, hvor jeg får lidt at spise, ser serie/film og slapper lidt af. Man kan godt sige at man slapper lidt af hele tiden, men bare lige koble hjernen fra lektier og skolearbejde.
Om eftermiddagen når jeg har lavet det, jeg skulle, færdigt, så løber jeg enten en tur, hjemmefitness eller læser i min bog. Nogle gange går jeg tur med en af mine venner med afstand selvfølgelig eller facetimer bare for at snakke med nogle andre end mine forældre
Jeg ville ønske, at det her corona bare ville stoppe, både fordi jeg ikke gider at blive smittet, også så vi kan komme tilbage til et almindeligt liv, være sammen med venner eller bare lave noget andet end at være herhjemme næsten hele tiden. Men at spille fodbold er nok det jeg savner mest.