Dagbog om Coronadage
af Lasse Dinesen, 8. klasse, Trunderup Friskole
I starten af coronaferien, var det jo meget fedt, alle var glade, fordi de skulle blive hjemme. Eller jeg var i hvert fald. Jeg glædede mig bare til at sidde hjemme, chille og game. Men så fandt jeg ud, at vi skulle lave x4 så meget, som vi laver i skolen. Så blev jeg ret trist. De første dage var måske også lidt lalledage for mig.
Jeg lavede ikke så meget, som jeg kunne have gjort. Men altså det var stadig okay meget, jeg kunne bare ikke finde ud af det system, som vi havde. Jeg forstod ikke liiiige helt, hvad det var vi skulle.
Ellers gik det som et æg på en klat smør. Jeg så videoer, stod på hænder og alle mulige ting fra skolen af. Og ja det var ret hårdt. Men jeg gjorde det. Så er ret tilfreds med mig selv, fordi at jeg liiige strammede ballerne lidt op i uge 2 af coronaferien.
Jeg læste rigtig meget i uge 2, jeg læste og læste i alle dansktimer, som gjorde jeg missede et par møder. For det var først i uge 2, at jeg begyndte at fatte, at corona ikke var fest og hygge på værelset. Her læste jeg sådan set i alle dansktimer, fordi jeg skulle blive færdig med min månedens bog. Det er en bog jeg skal læse hver måned i skolen.
Uge 3. Der gav det med at læse bagslag. Da jeg nåede tirsdag eller torsdag i uge 3, fandt jeg ud af, at jeg skulle have lavet et dramaforløb færdigt, og jeg var kun lige begyndt på det i uge 1, men så sad jeg hele tirsdagen og arbejdede på det, og fandt ud af, at jeg skulle have møde den dag. Så jeg missede et møde, ikke første gang. Og jeg fik ret travlt, fordi jeg skulle lave en masse forløb lige pludselig.
Men dog i fysik-kemi fik jeg snakket med mine lærere Nicolai og Jesper, fordi vi skulle trække emne til prøveprøven. (Os 8. klasser skal prøve at lave et eksamensforløb ligesom 9. klasserne) Og jeg valgte så med lidt stress på Oscar som partner, og ja så kom vi til at arbejde sammen til fysik-kemi. OG SÅ kom det bedste: Påskeferien!
I påskeferien, havde jeg det faktisk som en fest, gamede de der 7-15 timer om dagen, sad og drak kaffe hver dag, og nød livet, som man normalt gør i ferier. Så i påskeferien har jeg næsten overhovedet ikke fattet en bold af, at det faktisk er under corona, at jeg holdt ferie. Jeg har jo bare siddet og gamet hver dag. Så det har jo været ligesom en normal ferie.
Drikke kaffe, spille, drikke kaffe, spille og så videre. Indtil jeg en dag, (lørdag) tabte min kaffe ud over hele mit bord. (Ikke første gang). Så tænkte jeg på, da jeg løb ud for at hente kluden, at jeg faktisk var under corona, og så tænkte jeg, at jeg havde så travlt som en læge havde, hvis en patient havde hjertestop eller noget andet. Jeg følte bare som en speedy læge. Som om jeg var på det hospital, som jeg blev opereret på sidst, jeg kom til at tænke på, at jeg snart skulle opereres igen (i øret), tænkte på folk, der døde af det vi unge bare nød livet for. Tænkte hvordan livet mon var, hvis corona varer indtil sommerferien, om jeg så ville se dem fra min klasse igen?
Det var i hvertfald dejligt at få tørret det op igen. Fordi så følte jeg succes, den succes, som sygeplejersker og forskere også burde føle, når de kan kurere corona. Den kaffe ændrede næsten alle mine tanker om corona.
Jeg syntes den dag, jeg allermest kunne mærke, at det var coronatid, var den dag, hvor jeg spildte kaffen, det giver jo også lidt mening, når tankerne fylder ens hoved, en far der står og skriger, at man skal tørre op, meget komisk, men man lukker det jo bare ind ad det ene øre og ud af det andet, og tænker på alt det der kan ske, det har i hvertfald ændret mit syn på corona.
Når vi bliver undervist, på afstand og digitalt, synes jeg det er meget underligt, men stadig nogle gange ret grineren, men man savner jo lidt den der effekt, der er i luften, når man er sammen med andre mennesker.
Opgaverne jeg har fået, har været nemme og simple, man ved hvad man skal gå ind til, men der har bare været for mange af dem. Det har været meget stressende, når det er man ved, hvad man skal gøre, men der er bare flere millioner sider, og så bliver der hele tiden postet ting på Classroom, som gør man bare ikke når at læse det hele, fordi så bliver det måske postet om aftenen, og så lægger man ikke mærke til det, når man gamer, eller er gået i seng. Så det har været en lille ulempe under corona, fordi der har været for meget på classroom. Når jeg så skal sidde og løse opgaverne, har det været nemt nok, altså f.eks. se en film, men der er f.eks. et helt forløb, jeg ikke er startet på, som jeg ikke har tid til at starte på, fordi nu er der kommet nye opgaver, og det er som om, at lærerne tror vi bare har fået flere milliarder timer, bare fordi vi er kommet hjem.
Jeg synes, at vi har snakket for lidt med lærerne, det kunne godt være kørt ligesom normal undervisning. Det er så nok også fordi jeg ved at min storebror, han har haft timer fra hvor man normalt startede, til hvor man normalt sluttede. Og det de gjorde, var at lave et møde i hver time/modul, også vidste han hvad han skulle, fordi han jo snakkede med en ny lærer (den som var lærer i den time han var i gang med) hele tiden. Det ville være meget nemmere, fordi så vidste man, hvad man skulle gøre fra starten af, hvor man sådan lidt her og der lavede lidt, fordi der kom for mange informationer op.
Jeg stopper faktisk bare med opgaven, hvis jeg ikke kan den, og så går jeg ud. Tager en kop kaffe, drikker lidt, tager en slapper, og så er jeg klar igen og prøver på en frisk. Hvis det så dog ikke virker (som ikke er sket endnu), så tror jeg bare jeg ville ringe til læreren.
Jeg savner vennerne. Fordi jeg jo ved at jeg skal på efterskole efter sommerferien, og så har jeg været bange for, at jeg ikke kom til at se dem igen, før om lang tid. Men så tror jeg, at jeg bare ville komme og besøge skolen (hihi).
Jeg har haft min dag ligesom i skolen. Startet 8:20 hver dag, og så har jeg kørt de timer, jeg har haft. Har jeg ikke nået det hele, har det været ærgerligt, det er kun mig selv jeg snyder.
Jeg har ikke været bange for at blive smittet, jeg ved alle får det på et tidspunkt, det, at jeg bliver smittet, tror jeg ikke vil gøre den største forskel, og det kan jo være jeg allerede har det, hvem ved, vi lever kun 1 gang (medmindre man tror på at man genopstår.)
Altså – jeg har en positiv oplevelse, og det er, at jeg ALDRIG nogensinde skal have min kaffe på mit spillebord mere, så nu har jeg et lille bord ved siden af, hvor den kaffe skal stå hele tiden, ellers har en positiv oplevelse været, at jeg ikke skulle til at cykle hjem efter skole og starte min pc op og lave kaffe osv. Men det bare var oppe, når jeg havde fri… Så lækkert.
