Dagbog om coronadage
af Magnus Sivgaard, 8 klasse, Trunderup Friskole
Jeg står op en morgen, og jeg står selv op. Jeg går ned og spiser noget morgenmad, lægger mig på sofaen og ser noget fjernsyn. Efter jeg har set noget fjernsyn, begynder jeg med at lave lektier. Vi starter ca med at lave lektier kl 9.00 og slutter kl 13.30. Det er lidt underligt at lave lektier derhjemme, men når man kommer i gang er det fint nok. Og på grund af, at man kan tage lige det, man har lyst til at tage.
Efter jeg har lavet lektier går jeg udenfor og kører på knallert eller hopper på trampolin. Ellers så hjælper jeg min mor ude i haven og stalden, ellers kører jeg på løbehjul, eller jeg slår græs.
Efter jeg har været udenfor, plejer jeg at gå ind og se noget Youtube. Lige for tiden har jeg ikke spillet, men nu har jeg købt et nyt spil som jeg tænker, at jeg skal spille meget nu, når vi alligevel bare er i karantæne
Lørdag
Jeg stod op kl 10.00, spiste noget morgenmad og så noget Youtube. Bagefter skulle vi ud at rydde op, fordi vi skulle have gæster om aftenen. Vi var ude at lave markvej, og bagefter gik jeg ind og spillede noget LOL og så noget Youtube. Efter det gik jeg i bad.
Det var også lidt mærkeligt, at vi ikke skulle holde påskefrokost med hele min familie.
Så kom gæsterne, og vi spiste noget mad, det var lidt mærkeligt at vi skulle holde afstand, fordi det plejer vi nemlig ikke at gøre. Og så gik vi ned i vores vildmarksbad, og der sad vi i en halv time nede i vildmarksbadet, og bagefter gik vi indenfor og så sad vi i sofaen og spiste slik og så noget fjernsyn.