Sæby Hallenslev Friskole, elev Daniel Astorp Paludan, 9. klasse
Dage med corona
Jeg synes, at det begynder at blive kedeligt at blive hjemme så lang tid, fordi man ikke laver andet end at sidde her hjemme og lave lektier, fordi man ikke må ses med andre på grund af corona. Det begynder også at blive sådan, at nu vil man gerne i skole, så man kan ses med sine venner i stedet for at skulle snakke med dem over Messenger, da man ikke må have fysisk kontakt med andre personer, ud over at man skal holde 2 meters afstand, så man ikke smitter flere.
Jeg bruger mest min tid på at lave lektier eller sidde og se serier, fordi man ikke har andet at tage sig til, det kunne være så dejligt, hvis man måtte være sammen med bare en, man kender i stedet for at være sammen med de samme personer i så lang tid. Det vi laver herhjemme er, at min far arbejder, imens vi andre laver lektier, det er en rigtig hård tid vi er i, og det bliver sikkert ved lidt endnu, folk er hårdt ramte, og man kan nemt blive smittet. Jeg har 5 jeg kender, som kan blive alvorlig syge, hvis de bliver smittet af Corona, da de både har astma og dårlig lungekapacitet, så dem skal vi passe på. Når jeg skal ned og handle, ser jeg ikke lige så mange mennesker, som jeg gjorde inden Corona kom til Danmark, når man går ind i en butik, skal man enten spritte hænder eller tage handsker på, men det er ikke lige alle der gør det, så man tror, de er lige glade med, om de bliver smittet eller ej.
Da jeg hørte fra myndighederne, at de ville lukke skolerne ned, tænkte jeg bare, nej, det kan de simpelthen ikke gøre, når vi er nogen som skal forberede os til at komme til eksamen, så det var rigtigt øv. Da jeg hørte pressemødet om, at de forlængede datoen til at komme i skole, blev jeg rigtig øv, da man havde glædet sig til at snakke samt mødes med sine klassekammerater, inden det var slut, da det er vores sidste måned ca. Når jeg sidder her hjemme, kan jeg bedre koncentrere mig, fordi jeg kan sidde for mig selv og høre musik samt spise imens, det giver mig den ro, jeg kan lide, jeg kan ikke koncentrere mig, hvis folk hele tiden snakker til mig.
Jeg har ikke nogen i min familie som er ramt af Corona, men det kan de nemt blive, og jeg kender heller ikke en som sådan, der har haft Corona. Det jeg har lært i Corona tiden er, at man skal huske og vaske fingrer efter man har været nede og handle, og at man skal hoste og nyse ind i sit ærme i stedet for at nyse ud i luften, fordi det kan gøre at folk kan blive syge, og det skal vi helst ikke ende ud i, selv om det sagtens kan behandles. De fleste af de ting, jeg har skullet er blevet rykket, da man ikke måtte være over 10 personer, så det blev lidt trist da man fik det at vide, fordi man havde glædet sig meget.