Sæby Hallenslev Friskole, elev Frederikke Clarck Munk Petersen, 9. klasse
Min hverdag med corona virus
Fra den ene dag til den anden ændrede hele Danmark sig fra det vi kendte, til at alle skulle blive hjemme.
Onsdag aften d. 11 mats kl. 20:30 holdt Mette Frederiksen pressemøde. Statsministeren lukkede landet ned, for at covid-19 smittetrykket ikke skulle lægge vores sygehuse ned. Det betød, at elever, studerende, alle fritidsaktiviteter lukkede ned, begrænsninger i den kollektiv trafik, restriktioner ved besøg på plejehjem og hospitaler, forbud om at samles mere end 100 personer, rejsevejledningen blev skærpet og ved indrejse i Danmark kom der restriktioner, og alle der ikke varetog kritiske funktioner skulle være hjemme i første omgang14 dage.
Onsdag aften sad jeg i stuen sammen med min mor for at høre statsminister Mette Frederiksens pressemøde. Imens pressemødet var i gang, håbede jeg på 14 dages karantæne, og inden pressemødet var slut, blev mit ønske til virkelighed. De første par dage gik med at se en masse film og gå sent i seng, der blev næsten vendt op og ned på dag og nat.
Virkeligheden blev dog noget andet, da min lærer lagde skole opgaver ind på Viggo, og jeg skulle til at gå i skole hjemmefra. For mig var det og er det rigtigt dejligt at lave lektier over hele dagen, jeg kunne sove længe og lave lektier sent om aftenen. Det fungerede også godt, når jeg arbejdede i grupper på 2-4 og sad og snakkede om opgaver over Face Time, så har man nogen at diskutere opgaverne med.
Min far har en kritisk funktion, som politimand og min mor arbejder privat, som laborant på Novozymes. Derfor har begge mine forældre arbejdet så normalt som de har kunnet. Det har betydet, at de ikke har været så meget hjemme, og at vi derfor ikke har haft så meget tid sammen som andre familier.
Men når de så var hjemme, havde vi ikke andre aftaler, så derfor fik vi bagt, lavet puslespil og spillet en masse.
Fra at have en hverdag hvor jeg stod op og gik i skole, gik til ridning, lavede lektier, spiste aftensmad og gik tidlig i seng, til at jeg nu står op klokken 11:30-12:00 og laver lektier, når jeg har lyst, gør, at det godt kan blive lidt kedeligt i længden. I starten var det fint, men nu er det for ensformigt. Der er ikke noget jeg skal se frem til. Nogen gange tager jeg ud til min hest, for at der skal ske noget i hverdagen, jeg spiser sent aftensmad og går i seng omkring halv tre om natten, fordi jeg ikke er træt. Jeg bruger ikke min krop. som jeg plejer, så nu er jeg begyndt af træne, for at jeg ikke ligger hele dagen på min seng, lave lektier og ser film/serie.
Jeg er begyndt at savne skolen, selvom jeg aldrig ville have troet, at jeg kom til at tænke sådan. Jeg savner at få en hverdag til at hænge sammen uden, at man ligger på en seng eller bevæger sig rundt de samme steder. Jeg savner at være sammen med mine venner, at se og snakke med dem, uden det er over en skærm hver gang, og at kunne lave ting sammen med dem.
I starten syntes jeg det var luksus, ikke at skulle tage stilling til hvordan min hverdag så ud, og jeg kunne se lige så mange film jeg havde lyst til, men nu hvor man næsten har set alle Netflix film og serier, er det begyndt at blive ret kedeligt.
Fællesskabet er også ændret, man kan ikke være sammen med ens familie uden det skal foregå udenfor og med god plads. Min mormor og morfar har haft 45 års bryllupsdag, som vi selvfølgelig gerne ville fejre med dem, men det blev på en anderledes måde. Vi var uden for, vi var 10 personer sammen, og der var god afstand, vi kunne jo ikke give dem et kram, men vi stod på afstand og sagde tillykke. Og de skulle selvfølgelig fejres med gaver og kage. Vi havde alle vores egne glas og tallerkner med til spisning. Min storesøster har også haft rund fødselsdag, hvor hun fyldte 20 år, den store fest hun havde glædet sig til, blev ikke til noget denne gang. Hun blev også færdig med hendes uddannelse som social og sundhedsassistent, det måtte vi også fejre på en anden måde.
Det hele er så underligt, man kan ikke komme ind hos folk, det hele skal forgå udenfor og folk i supermarkederne kigger underligt på en, eller spørger om de kan komme forbi, hvis der er for kort afstand. Jeg håber i hvert fald ikke det kommer til at være sådan i fremtiden, der skal komme en vaccine, så alt kan blive normalt igen.
Det offentlige rum har ikke haft den store betydning for mig, da jeg ikke har været så meget ude, fordi alt har været lukket. Jeg har dog været i Netto, Fakta, Spar og SuperBrugsen, når jeg skulle hjælpe med at handle med min mor.
I butikkerne er der håndsprit, når man kommer ind, og plastik handsker, som man kan tage på. Der er store klistermærker på gulvene, hvor der står at man skal holde god afstand i hele butikken. Ved betalingskassen har man hængt afskærmnings glas op, så der er afstand, og man så ikke risikerer smitte.
I min skole havde lærerne arrangeret, at vi skulle mødes med dem 3 elever af gangen, men med hver vores lærer. Vi havde alle fået hver vores tid, men 3 dage før, får vi af vide, at det må de ikke alligevel, pga. af et brev fra sundhedsstyrelsen. Vi må ikke en gang gå en tur med dem, eller mødes med dem udenfor for skolen. Jeg tænker bare, at hvis vi ikke må det, hvorfor kan vi så måske skulle starte i skole en uge senere, når anden fase af genoplukningen her den 11 maj træder i kraft. Jeg synes i hvert fald ikke det er gennemtænkt.
Hos mig har vi heldigvis ikke været ramt of COVID-19 virussen. Det tætteste vi har haft i vores familie, er min moster, som havde slemme symptomer på virussen. Hun blev ikke testet den gang, fordi der var mangel på testudstyr.
Det de havde, blev kun brugt på personer, der ikke selv kunne trække vejret. Men lægerne mente bestemt, hun havde det.
Jeg havde været sammen med hende op til hun blev syg, så jeg ved ikke om jeg har haft det, og vil da gerne vide det, måske er jeg en af dem, der ikke fik symptomer, men alligevel har haft det.
Jeg tror at fremtiden ville være forandret for altid, det vi havde før, kommer ikke igen. Det bliver en ny måde at være sammen på, vi vil tænke mere på afstand og smitterisiko. Der kommer nok færre almindelige influenza, fordi vi er blevet gode til at beskytte os selv og hinanden.
Man kommer sikkert også til, at holde ferie på en anden måde. Udlandsrejser bliver nok forandret, fordi nogle er gået konkurs, fordi krisen har været så hård.
For mig kan jeg godt tænke på, om det med ikke at gå i skole og have været til eksamen får konsekvenser for min videre uddannelse. Men jeg håber det bestemt ikke.
For min familie ser det ud i dag, som det gjorde inden Danmark lukkede ned. Fordi mine forældre har haft mulighed for at arbejde helt normalt.
Når jeg ser tilbage til, da Danmark lukkede ned og til nu, synes jeg, at vi danskere er gode til at forandre os, og lytte til alle de anbefalinger der kommer fra myndighederne. Der er selvfølgelig stadigvæk folk, som har lidt svært ved det, men det er nok meget normalt. Vi har lært, at selv med afstand kan man lave mange ting, ting man ikke tænkte på før corona f.eks. virtuelt undervisning, fællessang, træning over nettet og meget mere. Jeg håber snart man finder en vaccine, så vi igen kan være sammen uden det er hver for sig.
